Annonce

Annonce

Brev:

Putning og nat i egen seng og på eget værelse


14. april 2015

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Putning og nat i egen seng og på eget værelse

Kære Helen.

Jeg har igennem længere tid læst dine gode og nærværende svar til andre mødre med forskellige problemstillinger, og jeg har nu endelig selv fået taget mig sammen til at skrive til dig, da vores lille familie godt kunne bruge lidt hjælp ift. vores datters dagsrytme.

Vi har en skøn datter på snart 1 år, som lige er startet i vuggestue. Hun er 74 cm lang vejer ca. 9,4 kg og er i fuld gang med at opdage verden.

Vi har lige fra hun blev født haft udfordringer med hendes søvn, som har været ret begrænset. Hun har fra hun var helt spæd kun sovet omkring 20-30 minutter af gangen 3-4 gange om dagen, og om natten har hun fra hun var 3 måneder til 10 måneder sovet 1-2 timer ad gangen, medmindre hun lå hos en af os, eller imellem os i vores seng, så kunne vi få hende til at sove længere både om dagen og om natten.

Vi har fra starten haft hende utrolig meget på armen både når hun var vågen og når hun sov. Da hun blev født havde hun for kort tungebånd, som først blev opdaget efter en måneds tid, hvilket gjorde at hun blev ammet konstant, ikke sov ret meget og lå hos mig hele tiden. Derefter fik hun kolik-agtige anfald indtil hun var tre måneder, som viste sig at have noget at gøre med, at hun var helt spændt op i nakke og skulder pga. en meget hurtig fødsel, så det skulle behandles hos en kiropraktor, så hun blev løst op. Men det har gjort at hun har været en armbaby og er faldet i søvn og sovet rigtig meget i vores arme.

Det er blevet en smule bedre efter hun er startet i vuggestue, hvor hun nogle gange kan tage en varighed på 1,5 - 2 timer om eftermiddagen, men formiddagen er stadig kun 25 minutter. Vi har dog stadig udfordringer med at få hende til at sove mere end 2 x 25 minutter på en dag, hvor hun er hjemme, medmindre vi ligger sammen med hende i vores seng, eller vugger hende i armene.

Men jeg er nervøs for, om vi giver hende en dårlig søvn association ved at ligge inde hos hende, men alternativet er, at hun ligger i sin barnevogn, sover omkring 25 minutter 2 gange på en dag og dermed er møgtræt og pylret sidst på eftermiddagen.

Vi vil også rigtig gerne have at hun sover i sin egen seng hele natten og kommer ind på sit eget værelse. Vi er så småt gået i gang med projektet, men er lidt vakkelvorne omkring hvordan vi skal gribe putningen an samt det, at hun vågner om natten ofte af en varighed på 1 – 3 timer. Vi har set din film på nettet, med hvordan det evt. kan hjælpe at gå frem og tilbage til barnet, ligge det ned og sige godnat. Det er vi herefter begyndt på, og hun bliver meget vred, når vi går og græder, men efter en del gåen frem og tilbage, en del kys og sigen godnat har hun overgivet sig til søvnen, og så har hun de sidste tre aftener sovet fra ca kl. 20 til kl. 01 med et par enkelte opvågninger. Men herefter vågner hun, og vil som regel gerne have flaske og så er jeg lidt i tvivl om hvordan vi skal få hende til at sove igen, for skal ...


Annonce

... vi gøre det samme med at gå og komme tilbage? Det kan nemlig rask væk tage mellem 1 til 3 timer. Eller er det ok at holde på hende evt. vugge hende, eller er det et dårligt mønster? Hvis vi holder på hende og hun falder i søvn på den måde, så vågner hun ofte efter 25 minutter. Problemet er nok også, at vi har vænnet hende til at hun sover et par timer i sin egen seng og derefter er hun kommet over i vores seng.

Så mit spørgsmål ift. søvn går på, hvordan vi skal gribe putning i hendes egen seng an. Er det ok, at vi går frem og tilbage indtil hun falder i søvn, og skal vi gøre det samme mønster om natten? Hun er virkelig vred og utilfreds om natten, da hun har været vant til at komme over i vores seng, efter et par timers søvn i hendes egen. Derfor kan jeg også godt vakle lidt i beslutningen om, at hun skal sove i sin egen seng, da jeg er bange for at hun ikke får den tryghed hun har behov for, men samtidig er både jeg og min kæreste enige om, at vi bliver nødt til at være mere konsekvente i vores håndtering af hendes søvn, da vi begge er bekymrede over, at hun ikke får nok søvn ift. hvad der anbefales, og at vi også er ved at være ret brugte.

Derudover er vi også lidt i tvivl ang. Hendes mad og mælkeindtag. Hun får flaske 2 gange om dagen. 1 inden putning og 1 sen nat omkring kl. 01 afhængig af hvornår hun vågner. Men skal hun i stedet for have vand om natten, så jeg kan give hende en morgenflaske når hun vågner omkring 05.30-06.00? Hun når ikke op på 500 ml. om dagen, da hun ofte er for mæt af aftensmaden og derfor ikke tager helt så meget mælk som om natten.

Jeg kan læse, at du råder andre til at give deres børn grød inden de skal puttes, hvilket jeg endnu ikke har prøvet, men jeg har til gengæld skiftet godnatflasken med mme ud med en flaske vælling, for at se om det giver hende lidt mere ro de første timer af hendes søvn. Men vil du anbefale at vi prøver at tilbyde hende grød efter badning og inden natflasken?

Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
05.30 – 06.30: Vågen ( afhængig af hvor lang tid hun har været vågen om natten)
06.30: Havregrød med lidt smør og mme samt en kop vand
8.45 – 9.00: frugt og brød samt vand i vuggestuen’
Mellem 9.30.00 -11.00: lur på 25 minutter
11.00: frokost
Mellem 12.00 – 14.00: lur på ca.1- 1,5 time
15.00: frugt og brød samt mælk eller vand
16.00-16.30: hjem og få en halv bolle ( her har vi ikke fast givet hende noget at spise)
17.30-18.00: aftensmad ( det samme som vi spiser)
18.00 18.30: bad
Mellem 18.30 – 19.00: flaske med vælling (220 ml) og derefter putning
Omkring kl. 20-20.30 overgiver hun sig til søvnen
Afhængig af hvornår hun vågner får hun en flaske med mme ( 220 ml) Men ofte er det omkring 01.00

Er der noget du tænker vi kan gøre anderledes ift. dagsrytmen?
Jeg ved godt, at det var en længere afhandling, men håber virkelig du kan komme med nogle råd og input til os.

Kærlig hilsen
De trætte forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce