Annonce

Annonce

Svar: Vågner mange gange efter putning


16. april 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Her kommer lidt overvejelser, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge:)

For det første er der jo jeres datters alder og den store udvikling, som hun går igennem lige nu. Som du selv er inde på, så spiller separationsfasen helt sikkert ind. Selvom det næsten altid har været svært for hende, så er det bare ekstra svært lige nu. Det er rigtig svært for hende at overgive sig til søvnen, det er svært at slippe dagen og falde i søvn. Det er på samme måde rigtig svært for hende at sove roligt, når hun endelig sover, hun har en stor mental og fysisk uro, som gør det svært at ligge stille. Det er også naturligt at hun søger jeres hænder, sover bedst, når hun kan mærke jer og at hun lige nu har rigtig meget brug for at mærke jer tæt - det er således naturligt, at hun søger jeres fysiske kontakt om natten og tydeligt sover godt, når hun får dette.

For det andet, så skal du natuligvis være opmærksom på, om hun kan have ondt. Når børn vågner, græder ulykkeligt og som hos jer skriger, så kan det skyldes smerter. Det kan være smerter fra ørerne, det kan også være at hun har blærebetændelse og har ondt, når hun tisser. Hun kan også have ondt i nakke, skuldre, mave osv. Og det er vigtigt at sikre sig, at hun ikke vågner og skriger, fordi hun har ondt.

Hendes rytme om dagen kan spille ind, som du også er inde på. Det lyder rigtig fint, at hun sover to lure dagligt. Prøv om I kan arbejde på netop en rytme, hvor hun sover en lidt længere middagslur og kan springe dagens 3 lur, powernappen, over. Det kan måske hjælpe jer…

I skal også se på hendes samlede søvnbehov. De fleste børn i denne alder sover ca. 14.5 time i døgnet. Hvis I lige nu putter jeres datter kl 19, og hun så sover til klokken er 7-8 om morgenen, så sover hun 12-13 timer om natten. Det levner naturligt kun plads til 1-2 timers dagssøvn… Om dagen sover hun dog ofte 1.5 time om formiddagen og 1 time om eftermiddagen og nogle gange en halv times powernap - så måske er jeres udfordring, at hun netop puttes for tidligt, og at hun egentlig ikke er parat til at sove, når I forsøger - men naturligt er træt, fordi hendes middagslur ikke er så lang.

En mulighed kan derfor også være, at I arbejder på, at hun kommer op til fast tid hver morgen og sover en lidt længere middagslur, springer powernappenn over og så sover lidt senere til natten… Så hendes nattesøvn bliver lidt kortere og dagssøvnen lidt længere:)

Jeres rytme om aftenen kan spille ind. Det har betydning, hvor meget hun spiser, hvad hun spiser, at hun får flaske osv. Det vil også have betydning, at hun f.eks. får et bad om aftenen, ligesom jeg vil anbefale, at I giver hende en godnatgrød nu, som en fast del af hendes putteritual.

Jeg vil anbefale, at I lige nu forsøger med en aften, der ser således ud:

Aften 17.30-18: Familiemad, udgangspunktet er jeres mad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad - badet skal ligge ca. 1 time før hun skal puttes og bør afsluttes med god frottering i håndklædet, at hun bliver smurt med creme, får lidt ...


Annonce

... massage osv. Det vil hjælpe hende til at kunne slappe bedre af i kroppen.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mme af kop. Får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten 19.15-19.30 - altså lidt senere end I forsøger lige nu. I giver hende flasken, lader hende falde i søvn i sengen, sidder hos hende, synger godnatsang osv. så hun falder i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove.

Sen aften 23: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med en grød.

At skabe en sådan aftenrytme med bad, godnatgrød og to flasker kan være rigtig godt til at hjælpe hende og kan give hende den ro hun behøver, samtidig kan det at I prøver at indføre badet og putter hende 15-30 minutter senere også have betydning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I fortæller, at I om aftenen skal have hende på benene og køre dem fra side til side, fordi hun på den måde falder i søvn med dette samme. Det lyder derfor som om, at hun har lært, at hun skal vugges/bevæges voldsomt for at sove. Her er mit forslag, at I forsøger at minimere dette mere og mere. I skal arbejde på at gøre det mindre og mindre, så hun lærer at sove uden denne afhængighed. I begyndelsen stadig have hænderne på hende, vugge hende osv. men mindre og mindre voldsomt og holde pauser undervejs, så hun lærer at undvære. I kan også købe f.eks. "brio bedrockers" til hendes seng og så vugge sengen frem og tilbage - dette går dog ikke, hvis I vælger at koble hendes seng til jeres seng, hvilket vil være mit næste forslag:)

Hvis I kan fjerne tremmerne fra den ene side af sengen og sætte hendes seng sammen med jeres seng, så kan hun både lære at sove i sin seng, og I kan samtidig blive i jeres seng. I kan berolige hende med jeres hænder osv. som I plejer, men uden at I behøver stå op. Om natten lægge en hånd over på hende, så hun igen kan mærke jer, men hvor I stadig har mulighed for at sove videre. Og hun vil naturligt så også kunne kravle over og putte sig ind til jer, hvis hun har behov for det. Men hun lærer naturligt stadig at sove i egen seng og lige nu starte natten i egen seng. Det kan altså være god grobund for, at hun fortsat fremover forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, men hvor I lige nu naturligt tilbyder hende den ekstra tryghed og nærhed, som hun søger.

Nogle gange når børn vågner efter 30 minutter, så skyldes det, at de er mere sultne. Her hjælper godnatgrøden og flasken, men nogle gange kan det faktisk være en god idé at tilbyde en lille ekstra flaske, for at se om det beroliger og hjælper hende det sidste vej ind i søvnen. Hvis hun således kun drikker en lille flaske eller en halv flaske, når hun puttes, så vil hun måske have brug for den sidste halve flaske, når hun efter 30 minutter vågner og er ked af det - den kan hun så få og derefter sove videre. Og det vil være okay. Mange børn vil i denne alder også have behov for to amninger - de bliver ammet, falder i søvn, vågner efter 30 minutter, græder, ammes igen og sover så derefter lang mere roligt. Samme rytme kan hun sagtens have, selvom I giver flaske:)

Som du kan se, kan rigtig mange ting spille ind. Jeg håber, at du kan bruge lidt af ovenstående overvejelser videre:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce