Svar: Baby på 7 måneder vil ikke spise
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan se, at du har læst nogle af de råd, som jeg har givet til andre og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer:)
Får hun mad/mælk nok - faktisk tænker jeg, at hun nok får lidt for meget mælk. Jeg kan godt forstå, at I kan være bekymrede for at skære for meget i hendes mælkeindtag, netop fordi hun ikke spiser så meget skemad, men det er vigtigt at mængden af mælk ikke fylder så meget, at det fjerner hendes lyst til mere rigtig mad og jeg vil anbefale, at I nu skærer ned og giver hende 4 flasker dagligt.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: 100-150 ml mme og sover videre, hvis hun kun drikker 60 ml er det helt fint, springer hun nogle gange over, er det også okay:)
Morgen 7: Frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, og du følger efter med lidt havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk frugt i hånden, ¼ bolle med smør at sutte på, frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur - nu uden at få flaske først. Det er vigtigt at mælken om formiddagen fjernes netop for at give plads i maven til frokost. Mellemmåltidet før erstatter mælken. Hvis hun ikke har drukket mælk tidlig morgen kan I vælge at tilbyde hende en lille flaske - max 100 ml her. Men som udgangspunkt er det en god idé at I trapper ud af denne flaske nu.
Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas/frost. Vand af kop
Flaske ca 150-180 ml og puttes til middagslur kl ca 13.30-14
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden at gumle på og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Flaske 150-180 ml og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 24: Flaske ca 150-180 ml og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun der går tid mellem skemad og flaske, så der levnes plads i maven til begge dele. Det vil også være rigtig godt at starte hvert måltid med lidt i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Det at sidde med noget, gumle, opbløde med spyt, tygge osv. er rigtig god træning mundmotorisk. Hun får naturligt en fornemmelse af, hvor langt ind i munden hun kan komme mad, uden at hun får det galt i halsen eller får stimuleret sin brækrefleks. Samtidig bliver hun bevidst om at det er spisetid og vil derfor være mere parat til skemaden, når I så tilbyder hende denne.
Hvis I oplever at hun spiser bedst kl 17, så må I tilbyde hende grøntsagsmos her, men det vil være rigtig godt, at hun så stadig sidder med ved bordet, når I spiser lidt senere og her lader hende sidde med noget af jeres mad i ...
... hånden. Det giver hende fornemmelsen af at I spiser sammen, det er hyggeligt at spise og I spiser samme mad, hvilket er vigtigt:)
Det er ikke mængden af skemad, som I lige nu skal fokusere på, men mere rytmen omkring måltiderne og tidspunkterne. Det at følge en nogenlunde fast plan med faste spisetider og nogenlunde fast tilbud af mad, vil påvirke hendes indre ur og på den måde give hende en fornemmelse af sult og mæthed - så når I sætter hende i den høje stol, så begynder hun at fornemme, at det er spisetid og vil være klar til at spise.
Med hensyn til mundmotorik, så ja - der er nogle børn som har brug for mere tid og hvor det kommer af sig selv hen af vejen. Men der er også nogle børn, som kan have glæde af mundstimulerende øvelser, og I kan prøve at kontakte ergo- eller fysioterapeuten i jeres kommune og høre om muligheden for, at de laver en mundmotorisk vurdering af jeres datter og evt. giver jer lidt råd til, hvordan I kan stimulere hendes mundmotorik. I kan også søge privat ergoterapi her, men skal så naturligt betale for det. Men der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i dette emne:)
Med hensyn til opkastninger, så vil nogle børn have tendens til at kaste op - måske har hun også kastet mælk op, da hun kun levede af mælk og lider af det, der kaldes Refluks. Hos de fleste børn forsvinder dette stille og roligt i takt med at barnet begynder på fastere føde, men ikke hos alle. Derfor kan det være en god idé, at I drøfter det med lægen. Jeres datter må ikke kaste så meget op, at hun ikke får næringen fra sin mad og derfor ikke tager på og trives, som hun skal.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig skal I naturligvis også give hende mad i en konsistens som I fornemmer hun kan kapere. Hvis I giver hende for grov mad og mad med for meget bid og det netop er dette, som gør at hun kaster op, så vil det være bedre at give hende grød og mos i en konsistens, som hun kan holde i sig og så må den grovere føde vente til hun er mere parat:)
Nogle gange kan det være udmærket at holde pause et par dage og så starte op igen. Men vælge I dette, så skal I være opmærksomme på at hun jo meget let kan få sit mælkebehov sat unødigt højt i vejret og det vil ikke give hende mere appetit - tværtimod. Derfor er jeg mere tilhænger af, at I forsøger at køre med en nogenlunde fast dagsplan og holder hendes mælkenindtag på mellem 650-750 ml mme i døgnet, giver vand af kop og på den måde forsøger at sikre plads i maven til mere skemad...
Af andre forslag kunne I måske forsøge med et frugtnet eller en food feeder fra Kidsme, som I kan komme frugt eller kogt grønt i, og som hun så kan sidde og sutte og gumle på, med sikkerhed for at hun ikke får mad galt i halsen… For at se om det måske kan stimulere hende, motivere til at spise.
Derudover er det en god idé at lade maden tage udgangspunkt i jeres mad og hun må gerne få mad som smager af noget… Men som sagt, lige nu er det vigtigste at hun spiser og derfor er det godt, hvis I kan variere mellem køb og hjemmelavet - gør det som er lettest for jer i hverdagen og som I fornemmer vil fungere bedst:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.