Svar: Middags- og nattesøvn
Kære Lina
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt at høre, at det går langt bedre med søvnen - 7, 9, 13 krydser fingre for at den gode gænge fortsætter:)
De fleste 2 årige vil trives rigtig godt med 13 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at barnet sover 1.5-2 timer om dagen og 11-11.5 time om natten.
Det lyder således som et reelt behov, hvis jeres datter sover fra ca. 20 til 07 og her sover ca. 11 timer, og hun så sover mellem 1.5 til 2 timer om dagen. At det er et gennemsnit betyder naturligt, at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, men jeres datter passer rigtig fint på disse tal… også selvom hun jo ikke er blevet 2 år endnu:)
Tallene er en rettesnor, og man kan ikke beregne på minutter. Derfor burde det ikke umiddelbart betyde noget, at hun nogle dage sover til kl 07.20 og således sover 20 minutter mere, ligesom det ikke burde betyde alverden, hvis hun om aftenen bruger 30 minutter ekstra på at falde i søvn… MEN, når det er sagt, så vil det naturligvis godt kunne betyde lidt, hvis hun om morgenen sover 20 minutter mere og om eftermiddagen sover ½ time mere, så vil hun måske om aftenen netop ikke være parat til at sove før ca. 45 minutter senere. Det hele hænger jo sammen.
Derfor er det også vigtigt, at I giver en vis fleksibilitet. Så hun nogle dage måske har brug for at blive puttet lidt senere og andre dage kan blive puttet tidligere - det afhænger alt sammen af, hvad tid hun er stået op, og ...
... hvor lang hendes middagslur har været.
Jeg tænker umiddelbart, at det er rigtig fint, hvis I kan holde fast i, at puttetidspunktet er ca. kl 20 om aftenen. Men nogle aftener vil hun så måske være tydeligt træt og have brug for at sove allerede 19.40, andre aftener sover hun først 20.20 - og den fleksibilitet må der være. Det der er vigtigt er, at I forsøger at undgå at komme ind i en rytme eller rutine, hvor hun konsekvent puttes 45 minutter før hun er træt, hvis det betyder, at hun så begynder at tro, at det er sådan putningen foregår.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun er ved at være så gammel og så bevidst nu, at hun meget hurtigt kan tro, at putning drejer sig om at komme i seng, rejse sig, smide sutten ud, kalde, hoppe rundt, blive lagt ned, smide sutten igen osv. Og I går frem og tilbage, sidder og læser mange historier osv. Og det er vigtigt, at hun lærer, at når hun skal puttes, så tager det 10-15 minutter, og at hun derfor er parat til at sove, når I putter hende. Derfor kan det være nødvendigt i en periode, at putte hende en lille smule senere, så I er sikre på, at hun er træt og parat. Og samtidig med at I gør dette, så skal hun så ikke forlænge sin dagssøvn. Hun skal ikke pludselig begynde at sove 2.5 time til middag, ligesom det stadig er godt at holde fast i at hun kommer op omkring kl 7 om morgenen. Det er ikke morgensøvnen eller dagssøvnen som skal forlænges:)
Håber I kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.