Brev:
8 mdr og vågner mange gange om natten
Kære Helen
Tak for en god brevkasse, som jeg tit har fundet gode svar i. Jeg har også læst dine bøger om mad og søvn. Men nu har jeg dog brug for nogle råd i forhold til vores datter og hendes søvn om natten. Der er flere ting i det, men overordnet set, handler det om at det måske er ved at være tid til at afvænne natamningerne, men det handler også om at vi gerne vil lære hende at falde i søvn i sin seng og ikke gå rundt og vugge hende.
Vores dejlige datter er 8 måneder og har altid været en utrolig glad og nem pige. Hun har aldrig grædt særlig meget og slet ikke om natten. Indtil hun var ca. 6 mdr. Sov hun fint om natten. Nogle perioder sov hun fra midnat til næste morgen tidlig og andre perioder vågnede hun lidt mere om natten og blev ammet videre i søvn. Hun har altid sovet i sin egen seng i vores soveværelse.
Men de sidste to måneder er det bare blevet værre og værre. Hun er begyndt at vågne flere gange om natten og også vågne med gråd, hvilket hun ellers ikke har gjort før. Efter hun fik tænder ville hun ikke bruge sut mere, den har ellers været god til at lulle hende videre i søvn. Nogle gange har jeg haft held til at tage hende op og hun faldt i søvn ved at jeg vuggede hende, men på det sidste kan hun kun falde til ro med mit bryst i munden. Hun har lige været syg med feber og slem forkølelse, og det har selvfølgelig heller ikke gjort det bedre. De sidste mange uger er hun vågnet hver/hver anden time og været ked af det. Jeg forsøger altid først at nusse hende lidt og putte dynen om hende, give hende bamsen og se om hun vil falde til ro sådan, men det er faktisk aldrig lykkes. Hun bliver bare mere og mere vred og ked af det. Så tager jeg hende op og går lidt rundt med hende og vugger hende, hun vrider sig tit og græder og der går lidt inden hun falder til ro, nogle gange lang tid. Nogle gange falder hun i søvn, men lige så snart jeg lægger hende i hendes seng, vågner hun og græder. Efter et par forsøg på den måde, giver jeg tit op og ammer hende fordi jeg efterhånden er så træt. Det sidste stykke tid har jeg til sidst lagt mig i sengen med hende og ammet hende og så sover hun videre der. Nogle nætter sover hun bedre sådan, andre er det endnu værre. ...
...
Når hun bliver puttet om aftenen falder hun ofte i søvn ved brystet og jeg kan ofte lægge hende i seng uden problemer. Hvis hun ikke falder i søvn, går jeg rundt og vugger hende.
Vi kunne godt tænke os at hun med tiden kunne falde i søvn om aftenen i hendes seng mens vi sidder ved siden af. Hun er efterhånden tung at gå rundt med, selvom hun er en lille pige på bare knap 7 kg. Vi har prøvet et par gange det sidste stykke tid, hvor det nogle gange har været hendes far der sidder hos hende, men det har resulteret i skrig og skrål (også selvom det er mig). Når vi nusser hende eller lægger en hånd på hendes mave skubber hun den væk og bliver nærmest irriteret, så det er svært at berolige hende. Jeg ved godt at meget af dette nok er aldersbetinget og måske har noget med separationsfasen at gøre, hun er meget morsyg for tiden, men jeg er snart så træt og trænger til at få mere end to timers søvn ad gangen.
Det skal siges at hun er en meget kvik pige, der følger med i alt og suger alt til sig, hun er lige begyndt at møve sig fremad og øver sig i at komme på alle fire.
Hun har altid været meget lydfølsom og vågner ofte når vi går i seng og når vi vender os i løbet af natten. Vi har derfor delt soveværelset op i to og sat en skillevæg op, der er dog stadig åbent i mellem de to rum og hun vågner stadig tit når vi går i seng. Vi har mulighed for at give hende eget værelse, men har ikke ville gøre det før jeg var mere sikker på, at hun sov om natten og ikke skulle have mælk. Men hvad tænker du? Kunne det være en ide at rykke hende ind på værelset nu?
Det blev en lang smøre, men har efterhånden gået og tænkt længe over det hele og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. Derfor er mine spørgsmål til dig:
Er det en god ide at stoppe natamningerne nu og i så fald, hvordan?
Hvordan lærer vi hende at falde i søvn i sin seng? Og er det realistisk nu oveni separationsfasen?
Hvis hun bliver meget ked af det i forbindelse med putning og ammestop, kan det så påvirke hende negativt og give en form for traume?
Skal hun på eget værelse nu?
Hvordan skal vi gå frem? Går ud fra at det hele er for meget på en gang.
Glæder mig til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.