Svar: 8 mdr og vågner mange gange om natten
Kære Stine
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter - og velkommen til:)
Det lyder for mig som om at jeres datter har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem. De rutiner I har omkring putning, som statede som gode vaner, gode rutiner, er nu blevet uhensigtsmæssige.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og forbinder netop sin egen seng med stedet, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig. Det lyder som om at jeres datter er afhængig af både dit bryst og fin favn for at kunne sove. Hun falder i søvn med brystet i munden og puttes derefter i seng og I har fået skabt den problemstilling der ligger i, at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen og igen. Når jeres datter falder i søvn i din favn og derefter flyttes til sin seng, så vil hun forbinde dit bryst og din favn med at skulle sove og derfor søger hun det igen og igen.
Det er helt naturligt, at vi har mange opvågninger om natten. Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke, at vi vågner og gør disse ting, - det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis jeres datter har lært at falde i søvn i mors eller fars favn og med tæt fysisk kontakt, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn igen uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen.
Du kan sammenligne det med at du går i seng og falder i søvn ved siden af din mand/kæreste om aftenen og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever, at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro, og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læste avisen eller lignende.
Når du putter din datter, har hende i din favn, ammer hende i søvn, så lærer du hende at det er sådan det skal være for at sove godt. Og når hun så efter lidt tid vågner op, fordi hun skifter søvnstadie, så bliver hun naturligt urolig, fordi hun oplever at du ikke er der, at du pludselig er forsvundet. Derfor er det vigtigt at hun nu lærer at sove uden at have brystet i munden og uden at være i din favn.
Det betyder ikke, at hun skal græde sig i søvn, hun skal stadig ammes inden hun puttes og brystet vil naturligt gøre hende rolig, afslappet og parat til at sove. Hun har også stadig behov for mælken. Men du skal putte hende i seng lige der, hvor hun registrerer hvor du lægger hende. Hun skal lige nå at fornemme at hun ligger i sengen og hun skal fornemme at brystet er væk fra munden. Det er vigtigt, at hun mærker at hun kan falde i søvn uden dit bryst og din favn, samtidig med at hun er træt nok til at overgive sig til søvnen med dine hænder på kroppen eller lignende, så hun kan mærke at du er der.
Hun er som du skriver i separationsfasen, og det betyder at hun naturligt søger dig ekstra. Hun har rigtig meget brug for din fysiske kontakt og nærhed og har naturligt svært ved at overgive sig til søvnen og svært ved at finde ro om natten. Derfor vil hun i denne alder ofte søge brystet ekstra og det er her rigtig godt, hvis du kan prøve at holde fast i en nogenlunde fast dagsplan og rytme. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem og holder fast i, at hun godt kan sove uden amning hele natten :)
Det vil være en god idé, at du indfører et aftenbad, som meget gerne må ligge godt en time før hun puttes. Det vil stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt og vil hjælpe til en bedre ro i kroppen, når hun skal sove. På grund af den alder og udvikling hun går igennem, er hun motorisk urolig, har en stor rastløshed og har svært ved at slappe af og ligge stille og her kan et bad have god effekt.
Det vil være en god idé at du indføre en godnatgrød som en fast del af hendes putteritual. Den vil give en ekstra mæthed og vil være med til at gøre, at hun ikke søger brystet fordi hun er sulten.
Hvis hun er helt ulykkelig om natten og kun brystet hjælper, så må du give hende det. Det vil så være vigtigt, at du her forsøger at afkorte amningen, så hun får mindre ...
... og mindre mælk og ikke fylder sig med mælk om natten - men får trøst og nærhed.
Du spørger om det vil være en god idé at stoppe natamningerne nu - og ja i princippet. Hun bør ammes 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Efter midnat skal hun ikke ammes og når det bliver morgen, starter dagen med en grød.
Hun skal heller ikke ammes før sin formiddagslur - det er vigtigt, at du lærer hende at sove uden brystet her og når hun kan det om dagen, kan du overføre ritualet til om aftenen…
Om det er en god idé at flytte hende til egen seng og på eget værelse lige nu afhænger meget af, hvordan hun og du har det. Hun lyder til at være meget tryghedssøgende og det kan være en god idé at du kobler hendes seng til din seng. På den måde kan hun lærer at sove i egen seng, men stadig have dig ved siden af sig, så hun mærker at hun ikke er alene. På den måde kan du altså lære hende at sove i egen seng og når hun kan det, kan du flytte hende til eget værelse, hvor hun så puttes med samme beroligende ritual.
Men hvis det forstyrrer hende at sove tæt med dig. Altså hvis hun så søger brystet, dig og din favn ekstra, netop fordi hun fornemmer dig - og du føler, at hun ville sove bedre og ville kunne sove et længere søvnstræk, fordi hun sov på eget værelse, så kan du også vælge at putte hende der. Men det afhænger helt af, hvordan det fungerer. Hvis du har tendens til at vågne og lægge hende til brystet eller tage hende op i din favn, hver gang hun giver lyd fra sig om natten, kan det også nogle gange hjælpe, at I sover hver for sig, fordi du så ikke reagerer og netop giver hende mulighed for at komme videre i søvnen selv. Men igen - hvis hun søger dig, fordi hun oprigtigt har brug for dig, så skal du naturligvis være der for hende.
Alternativet kan være at far lægger sig sammen med hende i dobbeltsengen og du sover et andet sted. Far kan give hende masser af nærhed, tæt fysisk kontakt. De kan putte sammen, han kan berolige med sine hænder osv. så hun hele tiden mærker, at han er der. Men far kan ikke amme og skal ikke tilbyde hende mælk på anden vis. Det er mælken om natten hun skal væk fra… Men nærhed, tryghed, omsorg, varme osv. det kan far altsammen give.
Det er vigtigt at I forsøger at skabe en helt fast dagsrytme og sikrer at hun kommer p til samme tid hver dag. Jo mere ens dagen starter, jo mere ens vil resten af dagen ofte være og jo mere fast vil hendes puttetidspunkt om aftenen ofte også ligge. Det er vigtigt, fordi hun skal føle sig helt parat til at sove, når hun blive puttet, så putningen ikke trækker for langt ud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er ikke meningen, at hun skal græde ulykkeligt, når hun skal sove. Det at komme i seng skal forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund. Netop brystet og favnen giver hende tryghed og for mig er det aldrig et spørgsmål om at fjerne det trygge og det nære, men i stedet et spørgsmål om at erstatte med et nyt ritual som er ligeså trygt og dejligt. Og det gør man jo netop ikke, hvis man lader hende græde sig i søvn og ikke reagerer på hendes behov.
Du spørger om det hele måske kan blive for meget på en gang - og ja, det kan det faktisk godt. Derfor kan det være en idé, at tage det hele lidt i etaper.
Først skal hun lære at falde i søvn uden bryst i munden. Det skal hun lære om dagen og om aftenen. Om aftenen kan du gøre det, at du lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn ved siden af dig, men uden brystet i munden. Du skal helst nå dertil, hvor du ammer, hun slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Her kan du så evt. vælge at lade hende ligge og så amme hende igen sen aften før du selv går i seng, gerne fra begge bryster, så hun er fyldt godt op til natten og derefter flytte hende over i hendes egen seng, som er koblet til din seng.
Hun skal samtidig lære at sove uden at være i favn og uden at blive vugget. Altså falde i søvn uden bevægelse og det kan du lære hende ved netop at lægge dig med hende i din seng. På den måde lærer hun at "skulle ligge stille", når hun skal sove.
Herefter kan I så gå over til at lære hende at falde i søvn i egen seng. Du ammer hende stadig, men putter hende over i egen seng, lige før hun sover helt. Holder hændere på hende, så hun stadig kan mærke dig. Du ligger ved siden af hende, som du plejer, men hun er i sin seng og du ved siden af.
Og når hun kan dette, så kan I sætte tremmerne på sengen og flytte hende til værelset. Stadig køre samme ritual, være der, berolige og betrygge, alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at hun nu sover på eget værelse…
Der er altså mange måder at gøre det på og ikke kun en løsning… Jeg håber ovenstående vil give lidt idéer, til hvordan I kan komme videre:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.