Annonce

Annonce

Svar: Frustreret 4 årig


23. april 2015

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din nu knap 4.5 årige datter:)

Som jeg læser dit brev, så lyder hun til at være en rigtig skøn og dejlig 4 årig pige - og som en fireårig skal være:)

Når man er fire år gammel, så er man ofte rigtig godt med sprogligt. Som du selv skriver, så har hun et stort ordforråd, bliver tit rost for at være veltalende og har mange selvstændige meninger - men det er helt naturligt, at hun stadig har svært ved at sætte ord på, hvad hun egentlig tænker og føler. Det har mange voksne faktisk også rigtig svært ved:)

Jeg tror din datter er meget bevidst om, hvordan man bør opføre sig. Hun vil helst opføre sig rigtigt - hun ved godt, hvad der er rigtigt og forkert. Det er jo super fint. Men nogle gange så vil hun opleve, at andre ikke gør, som man bør gøre og når hendes kusine pludselig råber "E, NEJ!" eller lignende, så bliver hun både forskrækket, men også ked af, at kusinen opfører sig sådan - hun ville jo sikkert bare gerne hjælpe, forsøger at tage hensyn, men det forstår den 3 årige ikke og så opstår der konfliker, og din datter føler sig måske misforstået… Og for ikke at gøre noget forkert, så trækker hun sig - og i nogle situationer kan det faktisk være en god taktik. Nogle gange er det bedste valg at flytte sig, trække sig væk og ikke blive i en situation, som kan udvikle sig til yderligere konflikter…

Hun begynder at kunne bruge humor nu. Hun fjoller, pjatter og begynder at elske vittigheder - hun kan sandsynligvis fjolle rigtig meget og nogle gange grine af ting, f.eks. grine af en prut, som I ikke synes er særlig sjovt. Men godt humør smitter altid og derfor kan det være en god idé at bruge humor, leg og latter, når man vil undgå konflikter med en fireårig. Det er en god idé at gøre tingene sjove og pjatte og fjolle lidt. De elsker det og netop ved at bruge humor, kan man nogle gange undgå at det føles som "at slå i en dyne", hvor man ikke føler at man kommer nogen vegne. Det kan være en god måde at løse f.eks. tandbørstningen på, at I synger med, hopper lidt rundt eller lignende, fordi alt så går lidt lettere…

Hvis hun nogle gange er "Rasmus Modsat", så kan det være en god idé at udnytte dette til ekstra fysisk kontakt og f.eks. sige "børn der ikke gør som de voksne siger skal kildes" og så tage fat i hende og kilde hende rigtig meget, så hun i stedet for at få skæld ud, I råber og bliver sure, så får givet hende masser af fysisk kontakt og nærhed, så hun bliver set, fordi det faktisk er det hun gerne vil.

Det kan også være en rigtig god idé nogle gange at tale til hendes intellekt og lave små aftaler, som omhandler noget af det, som hun gerne vil. Du ved højst sandsynligt godt, hvor jeres konflikter ofte opstår og hvornår hun stiller sig på tværs. Noget hun i øvrigt gør, for at vise jer, at hun er sin egen og har sin egen mening om tingene, så prøv nogle gange ikke at fokusere mest på det I vil have hende til, men i stedet på ting hun gerne vil. Så hvis du f.eks. gerne vil have hende til at skynde sig i tøjet, så sig "hvis du skynder dig, så kan vi nå at læse en bog" eller lignende, hvis hun f.eks. er glad for at læse bøger med jer. Hun skal ikke belønnes med slik eller lignende, det handler mere om at give hende lidt læring omkring "Hvis du gør de her ting for os, som vi gerne vil, så gør vi også det her for dig - så kan vi gøre de her ting sammen". Så hun også får lidt læring med sig om, at alle jo gerne vil have deres behov opfyldt :)

Når man er fire år, så har man rigtig meget brug for at føle sig som en del af fællesskabet. Det betyder rigtig meget at være en del af familien. Når I sidder og snakker ved bordet, så taler din datter sandsynligvis med - eller hun prøver i hvert fald, ligesom hun ofte holder med mor, hvis der er en diskussion, det hører alderen til at ville deltage på ligefod med de voksne. Det er måske derfor du nogle gange føler at I bliver "pigerne mod din kæreste" - samtidig med at I jo er mor og datter.. Hun vil sandsynligvis også nogle tale 'voksensnak', hvor hun spørger ind til, hvad I voksne taler om, hvad I ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår.

Hun vil også meget gerne have en følelse af, at hun er med til at bestemme og nogle gange siger hun det måske højt "det bestemmer jeg selv!"… eller "I bestemmer bare alt!"… hvis hun får en en følelse af ikke rigtigt at blive hørt, så vil hun naturligt blive frustreret. Derfor kan det være godt, hvis du nogle ...


Annonce

... gange kunne sige f.eks. "det kan jeg godt forstå du synes, så hvad vil du gerne bestemme?".

Det vil være vigtigt for hende at have indflydelse. Derfor kan det i hverdagen være godt at gøre opmærksom på, hvad hun bestemmer. I kan derfor bruge ordet "bestemme" i forskellige sammenhænge - "vil du bestemme, hvilken bog vi skal læse?", "vil du bestemme, hvordan tallerkener og glas skal stå på bordet?", "vil du bestemme, hvor vi sidder i aften, når vi spiser", "du kan bestemme, om du vil have nattøj på først eller børste tænder først" eller lignende. Det kan også være med til at skabe lidt af den indre følelse, som du efterlyser, at hun selv begynder at sætte lidt ord på sin mening og holde fast i hvad hun synes - hvad hun vil bestemme…

Det er helt naturligt, at hun kan have svært ved at dele dig med andre børn, når I er nogen steder, og du skal naturligvis være opmærksom på at du igen og igen og igen og igen fortæller hende, hvorfor hun har en helt særlig betydning for dig. Hvorfor hun er noget helt specielt og hvorfor ingen nogensinde kan tage hendes blads.

Det er her f.eks. også vigtigt, at du ikke kalder hende generet, fordi det meget let kan holde hende i rollen som "den generte", ligesom du spørger om, hvordan du kan støtte hende i at "være stærk nok til at håndtere svære situationer". Det handler rigtig meget om, hvordan du kan støtte hendes selvværd, hvilket ikke er det samme som selvtilllid.

Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvværd handler om at "alt ved mig er, som det skal være".

Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som E ikke kan finde ud af. Der er ting børnene i børnenehaven mestrer, som hun endnu ikke mestrer og modsat, der er ting hun mestrer som andre børn endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

Du styrker din datters selvværd ved at fortæller hende at hun er noget ganske særligt, at ingen kan tage hendes plads, for ingen er som hende. Din datter får styrket sit selvværd, ved at du møder hende med anerkendelse og accept. Selvværd er ligeværd - og det betyder at din datter skal føle at hun er ligeså meget værd som dig - I er lige meget værd. Du er ikke mere værd, bare fordi du er voksen. Du skal møde din datter med forståelse, åbenhed og interessse. Du skal være nærværende sammen med hende, vise hende rummelighed, accept og empati. Alt det, som det faktisk lyder som om at du gør rigtig godt:)

Det betyder ikke, at du ikke må stille krav til hende, for det må du godt. Hun skal også opdrages og lære visse regler, der bliver stille visse krav. Men det er vigtigt at de forventninger I har til hende passer til hendes alder og udvikling - og her er det f.eks. naturligt at hun ofte hopper mere rundt end hun går stille, ligesom tandbørstning foregår dansende eller tøjet ikke kommer på, fordi hun bliver opslugt af noget andet…. Det er derfor også meget vigtigt at I, hvis og når I irettesætter hende, husker på, at det ikke er hende, der gør noget forkert, men at det er det hun gør, som er forkert. Det er et vigtigt fokus…

Og så kan det måske også hjælpe dig at have lidt fokus på, hvordan I voksne kommunikerer - om I er tydelige nok, når der f.eks.skal børstes tænder, tages tøj på osv. Så hun rent faktisk hører, hvad I siger og I ikke når derud, hvor det bliver nødvendigt at råbe… Jeg vil anbefale jer meget min nye bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce