Svar: Vil ikke sove uden os
Kære MN
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er rigtig vigtigt, at I har realistiske forventninger til jeres dreng, hvis I tror, at han skal sove mere end han gør, eller forventer at han skal kunne falde i søvn af sig selv alene i sin seng - så forventer I faktisk for meget, og så kan jeg godt forstå, at det går galt…
Du fortæller, at han sover fra kl 20 til 06 og sover 1.5-2.5 time i løbet af dagen. Det lyder helt som det skal være. Han sover lidt under gennemsnittet, men det er normalt, at der er tale om et gennemsnit betyder jo netop, at nogle børn sover lidt mere og andre bør sover lidt mindre:)
Du fortæller også, at I i en periode har puttet ham og siddet med ryggen til ham, det har fungeret, men gør det ikke mere. Så fortæller du, at I nu har puttet ham og er gået fra ham, hvilket gør at han er dybt ulykkelig og klynger sig til jer…
Det er først nu omkring 16 månedes alderen, at han begynder at få lidt hjernemæssig forståelse for, at I ikke forsvinder, når han ikke kan se jer. Indtil denne alder, så vil han føle sig forladt og alene, når I går fra ham. Han kan stadig ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk i 3 minutter eller i 3 timer, for ham er I bare forsvundet. Ved at I er gået, har I fået skabt en putterutine, hvor han nu er rigtig bange for at komme i seng. Det er ikke trygt, og han er bange for, at I skal forlade ham. Derfor er I nødt til lige nu at blive hos ham hele tiden, når han skal sove. Det er meget vigtigt, at I igen får gjort ham tryg ved at overgive sig til søvnen, og det kræver jeres fysiske kontakt og nærhed.
Det kan være en god idé, at I lige nu putter ham så sent, at I ved at han med sikkerhed er træt nok til at kunne sove. Hvis I putter ham kl 19 og han først sover kl 20, så skal I ikke putte ham før kl 20. Hvis I putter ham kl 20 og han først sover kl 21, så skal I ikke putte ham før kl 21. I skal først putte ham på det tidspunkt, hvor han plejer at falde i søvn. På den måde vil han begynde at forbinde det at komme i seng med at falde i søvn inden for ca. 15 minutter, fremfor at det lige nu forbindes med gråd i en time eller mere…
Det kan være en god idé med et bad om aftenen, fordi det kan give en god ro i kroppen. ...
... Badet bør ligge mindst en time før han puttes. Og badet må meget gerne efterfølges af en godnatgrød ved middagsbordet, evt. sammen med en kop lun letmælk. Herefter kan han så få børstet tænder, og så bliver han puttet i seng.
Han bør have en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som han kan putte sig med. Den bør følge ham, så han også har den til sin middagslur, og så han har den hjemme og når han sover ude. (dagpleje/vuggestue).
En godnathistorie kan være en rigtig god idé. Det skal være en simpel bog, med små tekster og billeder som han kender. Vis ham billeder, læs lidt op, vis billede og læs videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At tale dagen igennem kan være rigtig godt i denne alder. Det hjælper ham med at få bearbejdet alle dagens oplevelser og det kan gøre det lettere at slippe dagen og overgive sig til søvnen. Det kan være f.eks. "i morges da vi stod op, fik du havregrød - mmm, det smager godt", "så væltede far mælken - uha, det var sjovt", "så kom du i vuggestue, hvor du legede med…", "så faldt du, Av, det gjorde ondt!", "så fik du plaster på, det var rart" - og så kikker I på plasteret og mindes den lille episode. Så I på den måde får talt lidt om, hvad der er sket af "sjove og farlige" ting. Hvorefter han vil have lettere ved at sove.
Lige nu kan jeres dreng ikke sove så meget, og han er utryg ved at overgive sig til søvnen. Det mærker I ikke kun, når han skal sove, men også i løbet af dagen, hvor det påvirker hans appetit, og hvor I fornemmer at han er meget mere klyngende. Derfor er I lige nu nødt til at give ham ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt. I er nødt til at vise ham, at I er der for ham, så han på den måde får fyldt sit "mor-depot" eller "far-depot" op, og så han har noget at tære af, når han ikke kan være sammen med jer. Det gælder både, når han skal sove alene, og når han skal undvære jer i dagtimerne fordi han måske er i dagpleje eller vuggestue.
Hvis lyset i rummet generer, så kan I købe et mørklægningsgardin. De fås ofte billigt i Jysk eller Ikea og det kan hjælpe lidt på vej. Men lige nu er I nødt til at sidde der og være tilgængelige, betrygge og berolige, så han ingen begynder at føle det okay at skulle i seng og sove:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt