Brev:
Putteritual?
Hej Helen.
Så har jeg igen brug for din hjælp.
Karl er nu godt 14 mdr og er en rigtig dejlig dreng, der kravler og er lige på nippet til at gå selv. Han spiser rigtig fint med gaffel, spiser alt vi serverer og drikker godt. Vi kæmper dog en del med at få ham puttet om aftenen. Det kan sagtens tage 2 timer at få ham til at falde i søvn, og vi er ved at være ret desperate for lidt forældretid sammen.
Aftenrutinen ser pt således ud:
Kl ca 17.45 Aftensmad
Kl 18.30 Bad (de fleste dage)
Kl 19 Nattøj på og tandbørstning
Kl 19.30 -? Bliver lagt i sin egen seng på eget værelse (har sovet der i ca 3 mdr nu) hvor en af os sidder ved siden af sengen og synger til han sover.
Vi sidder med en hånd på maven af ham mens vi synger for ham, da han ellers rejser sig op og vil lege. Hvis vi går ud af værelset, græder han helt vildt og står op i sengen og kører sig selv helt op. Vi er ikke til metoden"græd dig selv i søvn" men vil gerne at han stille og roligt falder til ro og kan sove og på sigt kan lære at falde i søvn selv.
Desuden har vi aftalt at den der putter, er den der holder ud. Altså går vi ud fra værelset er det den samme der går derind igen, og ellers er det den samme der bliver siddende til han sover. Det er som oftest mig der putter (når jeg ikke er på arbejde) da far ikke har tålmodighed til det.
Jeg har ammet indtil for en lille uge siden, men gjorde det hurtigt til en vane at amme ham inden jeg selv gik i seng, så han ikke fik det kædet sammen med at skulle falde i søvn. Det har virket rigtig fint indtil han faktisk selv sagde ...
... fra en aften, tog sutten istedet og vendte hovedet væk! Så jeg fornemmer ikke at det er der problemet ligger.
Han har et par bamser som "bor" i sengen/barnevognen og som han kun har når han skal sove. Han viser dog ikke den store interesse for at putte med dem. Til gengæld er han vældig glad for sin dyne. Dog først et stykke tid inde i putningen, hvor han er blevet så søvnig at han bliver liggende af sig selv. Indtil da sparker han bare dynen af og bliver vred når man giver ham den på igen. Vi har så prøvet helt at vente med at give ham dynen, til han er blevet så søvnig at han accepterer den og putter sig med den.
Der er ikke den store forskel på om det er hverdag og han har været i dagpleje eller om det er weekend. Vi prøvede at skære den ene lur væk i håbet om at det gjorde det nemmere om aftenen, og det hjalp også et par gange, men nu er vi tilbage ved udgangspunktet.
Af og til giver jeg mig, hvis jeg bare ikke magter kampen eller at sidde ind over
tremmesengen i 2 timer og få sovende arme, og så får han lov at falde i søvn i favnen på mig, og så falder han som regel i søvn på 15-20 min.
Når han først falder i søvn, så sover han fint hele natten og vågner typisk v 7-tiden, men da klokken ofte er 21 før han sover, er han jo hurtigt træt igen så det er svært at holde ham på en enkelt lur om dagen. Og når han så sover 2 lure, ligger den ene tit så sent at han slet ikke er træt når vi når "sengetid".
Hvad gør vi for at få brudt den onde cirkel og få Karl til at falde i søvn uden denne lange, seje kamp?
På forhånd tak
Hilsen Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder