Svar: Vil hverken sove dag eller nat
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Der kan være rigtig mange årsager til, at jeres dreng ikke vil sove, og det er svært for mig helt at vide, hvad problemstillingen er hos jer - umiddelbart tænker jeg dog, at det sandsynligvis vil hjælpe jer, hvis I forsøger at skabe en helt fast dagsrytme.
Med den alder jeres dreng har, så vil det være rigtig godt, at han kommer op til fast tid hver morgen. Jo mere ens hans dag begynder, jo større sandsynlighed vil der også være for, at han sover formiddagslur og middagslur til samme tid i løbet af dagen og også kan puttes til en god nattesøvn. Det er på samme måde vigtigt, at han tilbydes mad flere gange dagligt og også tilbydes bryst eller flaske. Det han spiser og drikker, tidspunkterne han tilbydes mad osv. skal ligge helt fast i forhold til, hvornår I putter ham. og rytmen bør følges uanset hvad dag det er - I skal altså have samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend.
Det betyder at I skal vække ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv, så han f.eks. altid kommer op og får morgengrød kl 7.30 - fordi resten af dagen så ofte vil passe sig ind. En dagsplan til en dreng på 7 måneder, som I kan forsøge at følge ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden bryst eller flaske først
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende, vand af kop.
Bryst eller flaske og puttes til middagslur - her er klokken måske 13 - det afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: Frisk frugt i ...
... hånden at gumle på selv, en portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.
Skal ikke have flaske eller bryst om eftermiddagen og powernappen springes ofte over, så han "kun" sover 2 gange dagligt nu.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsager, en kartoffelbåd, ristede rugbrødsbjælker i hånden osv. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Som I kan se, så følger denne plan en helt fast rytme og det er vigtigt at han tilbydes mad til faste spisetider og puttes til faste sovetider. Det vil hjælpe ham til at fornemme behov for mad, at spisetiderne ligger fast, ligesom han vil sove bedre og have lettere ved at falde i søvn, når sovetiderne ligger fast - og hans rytme er lavet sådan, at han når han spiser godt også vil sove langt bedre.
Han skal have mælk 4 gange i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Derudover skal hans behov for væske dækkes via kop, hvor han tilbydes vand. Når han får mælk før sin middagslur og før han puttes om aftenen, så er det vigtigt at mælken indgår som en fast del af putteritualet, men samtidig vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet eller flasken i munden. Han skal ikke være vågen, men skal lige nå at registrere at bryst/flaske er væk fra hans mund og derefter falde i søvn. Sover han lige nu bedst ved at brystet eller flasken er der, så er det naturligvis helt okay - han skal jo have sin søvn - og så må det lige nu betyde lidt mindre, hvordan han falder i søvn, det vigtigste er at han får sovet:)
Men et godt sted at starte vil være at skabe en helt fast plan for dagen og jeg håber at ovenstående forslag til rytme vil hjælpe jer lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.