Annonce

Annonce

Brev:

Hvornår er det nok?


20. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Hvornår er det nok?

Hej Helen,

Vi har skrevet til dig før, og takker mange gange for dit svar. Det har desværre vist sig at være lidt mere kompliceret.

Vores søn er fra d. 28. marts. Han har de første par uger kæmpet med smerter grundet låst hofte og lænd samt problemer med fordøjelsen. Vi har været ved zoneterapeut og kiropraktor. Ryggen er nu i orden. Men fordøjelsen er vel som sådan ok, det er mere de smerter, der er forbundet med prutter og afføring, der er problemet.

Vi skiftede til sutteflaske da han var fire uger gammel. Det gjorde vi efter en sej kamp, hvor det viste sig at jeg ikke havde nok mælk til ham og som lægen sagde ”hvis jeg var en malkeko, så var jeg blevet slagtet for længe siden”.

Vi havde lange amninger i starten fordi han jo simpelthen ikke var mæt. Der kunne gå op til 3 timer med en enkelt amning ved begge bryster og her faldt han meget i søvn undervejs. Efterfølgende kan vi jo så regne ud, at det er når han har ventet på, at der skulle komme mere mælk. I den tid, hvor jeg ammede havde jeg kun meget få og korte pauser væk fra ham. Det var ca. hver 3. time hvor han var nogenlunde tilfreds. Her kunne jeg få mellem 5 minutter og en halv time til at spise, gå i bad eller andet, når min mand puslede og hyggede om ham. Han sov på min arm imens han spiste. Faldt hen sådan 5 – 10 minutter og suttede videre. Hvis vi fjernede ham blev han meget ked af det, faktisk skrigende. Så vi lod ham blive og sutte og sove.

Nu på flaske ved vi at han er mæt og tilfreds og fra den ene dag til den anden fik vi en helt anden glad og smilende baby. Det var så dejligt for os at se, at han ikke længere skal kæmpe for maden og på det her tidspunkt havde vi også sidste tid hos kiropraktoren, så smerterne i ryggen var også væk.

Vi startede med at bruge Nan for det var, hvad alle sagde, de havde bedst erfaring med. Hans smerter i forbindelse med afføring og prutter blev ikke afhjulpet men fortsatte. Han vågner med et skrig og han vrider sig og græder. Han kan ind imellem godt slå prutter uden at lade sig bemærke af det, men langt de fleste gange er det forbundet med at han vrider sig og strammer helt sammen og bliver stiv. Han stopper det han er i gang med og ofte varer det længere tid af gangen. Det gør at han vågner fra sin søvn og det gør at han ofte ...


Annonce

... græder, når det står på. Vi har nu, efter lægens anbefaling, i 2 ½ uge brugt den grønne syrnet allomin. Det har ikke afhjulpet problemet. Lægen siger, det er maveonde som de fleste børn har, når de får modermælkserstatning, men han har heller ikke set ham, når smerterne er der. For os ser det ud som om det er mere end det eller noget andet – vi kan i hvert fald ikke helt forstå at man skal acceptere at ens barn skal have så ondt.

Han sover fint om natten. Han vågner sådan cirka hvert 3. time om natten. Ind imellem tager han 5 eller 6 timer. Om natten vågner han dog også med smerter og det er ofte derfor han vågner op, altså fordi han ligger og gi´r sig og til sidst vågner helt af det. De gange, hvor han sover 5 – 6 timer vågner han stille og roligt.

Om dagen sover han ikke ret meget, hvis ikke det kan blive på min arm. Jeg lægger ham i liften, når han falder i søvn, men han vågner op efter 5 – 20 minutter. Hvis han får lov at ligge på armen sover han mindst en time. Jeg vil dog rigtig gerne at jeg kan lave andet end bare at sidde med ham, når han sover og derfor forsøger jeg at vænne ham til at blive lagt i ”seng” – men han er ikke helt enig.

Jeg forsøger også at vænne ham til at sove i barnevognen, men også her er det et problem. Han vil ikke sove. Ofte græder han efter kort tid og ellers de gange det lykkedes at få ham til at falde i søvn, så vågner han 5 minutter efter vognen bliver stillet.

Han gylper rigtig meget og også meget lang tid efter et måltid. Dette gør også at når vi går med vognen eller når jeg har lagt ham, så gylper han eller får en bøvs i klemme som han skal have hjælp til at komme af med. Han kan gylpe 2 timer efter et måltid. Hvis jeg skal vente med at gå med ham til efter 2 timer, så er det jo nærmest tid til et nyt måltid og derfor en sulten baby jeg lægger i vognen.

Jeg har brug for hjælp til at vide:

1. Hvad kan der være galt med hans mave siden han har de smerter (han får Semper og D-dråber)

2. Hvordan kan jeg vænne ham til at sove i sin seng om dagen i længere tid end blot et kvarter?

3. Hvordan vænner jeg ham til vognen?

4. Hvorfor gylper han så meget og så længe? Og kan det afhjælpes så det kan blive nemmere at have ham i vognen uden at det i hvert fald skal være en bøvs, der er hindringen?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce