Svar: Særligt sensitiv?

---

Kære sensitive mor

Tak for dit brev :)

Først - man kan ikke udvikle det, der hedder at være "særlig sensitiv". Hvis man er særligt sensitiv, så er man født med et gen for særlig sensitivitet. Det betyder, at det er arveligt. Det betyder også, at man ikke er særligt følsom, særligt sart eller særligt skrøbelig. Og som du selv skriver, så skal hun have lov til at være, som hun er:)

Hvis man er særligt sensitiv, så bearbejder man indtryk med større dybde. Det betyder, at barnet f.eks. reagerer med særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Din datter kan f.eks. reagere med gråd, når I er mange mennesker samlet et sted eller hvis nogen griner højt eller der er lyde fra radio, køkkenmaskiner eller lignende. Hun kan også blive urolig og ked af det, hvis der er meget lys, mange skiftende farver osv. Og så kan hun reagerer med gråd og uro, hvis hun har tøj på der kradser eller du mærker f.eks. at hun trækker sig, "krymper sig", hvis du kærtegner hende for blidt. Hun kan føle berøringe af sin hud irriteret eller direkte ubehagelig.

Særligt sensitive børn rearer ofte også meget på andres følelser. Det vil du især mærke, når hun bliver ældre, hvor hun f.eks. kan virke stresset og urolig - fordi du selv er det. Hun kan også let lade sig smitte af dit humør, hvis du er glad, griner og har det sjovt, så vil hun også have det sjovt, men oplever hun dig ked af det, så bliver hun også ked af det - på samme måde vil hendes humør blive smittet meget af, hvordan andre børn I er sammen med har det. Hvis de andre græder, vil hun også ...

---

---

... kunne græde - også selvom hun umiddelbart ikke behøver være ked af det…

Særligt sensitive børn bliver også let overstimulerede. Der skal ikke ret meget til før de "kommer op i gear" og samtidig er de enormt oplevelseslystne. De vil rigtig gerne opleve og mærke verden. Derfor er det en udfordring for mange forældre at finde balancen mellem at give barnet masser af oplevelser og stimulation og samtidig ikke overstimulere barnet.

Du kan læse mere i min bog "Helens bog om gråd og trøst".

---

---

---

Det bedste du kan gøre, når I er nogen steder, er at have din datter på skødet, så hun hos dig kan studere verden, opleve lidt på afstand. Hun vil bruge dig som et spejl og aflæse, hvordan du reagerer. Når hun mærker, at du er helt tryg og rolig, så vil hun også blive mere tryg og rolig og på den måde turde lidt mere, få lidt mere mod og stille og roligt kunne være lidt på afstand af dig - stadig dog med behov for lige at komme over til mor, få en krammer, blive tanket lidt op med nærhed og kys og så er hun klar igen.

Hvis I oplever noget, som gør hende forskrækket så sæt ord på, så hun hører, at du forstår hende "uha ja, det var en høj lyd" og hjælp hende så videre "det er okay skat, det er ikke farligt" så hun finder ro - og afled hende gerne "se her, vil du have lidt frugt", så I på den måde kommer stille og roligt videre, uden at gøre et større nummer ud af det:)

Det samme når far f.eks. hoster "hov, det er far der hoster, host host siger far" og så ikke gøre mere ud af det:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---