Svar: Helt forkert børnehavestart - 2 år, 11 mdr.
Kære Mor til to drenge
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fået lyst til at skrive til mig, efter at have fulgt med på sidelinjen længe:)
Det er en helt forkert og meget uheldig børnehavestart jeres dreng har fået. Og jeg kan godt forstå, at du er ked af det og i vildrede! Det er rigtig godt, at du har forsøgt at tale med pædagogerne omkring det, har ringet osv. Men jeg synes du skal bede om at få en samtale, hvor du og din mand sammen med lederen af institution, en pædagog fra børnehaven og også meget gerne en pædagog fra vuggestuen (som kender jeres dreng), sætter jer og snakker om, hvordan I kan starte forfra. For som det er lige nu, så har ingen af jer rigtig lyst til, at han skal være der, og din dreng er naturligt ulykkelig over, hvis du afleverer ham. Han er bange for at blive slået på, prikket i maven og er naturligt i alarmberedskab, så han faktisk på forhånd næsten risikerer at få bragt sig i en uhensigtsmæssig situation. Altså at han lige nu er så meget på vagt, at "han selv begynder at ryge i totterne på de andre", fordi han er bange for, at de ellers slår ham eller slår hans mor (hvilken han jo faktisk har oplevet).
Han skal ikke med til samtalen, og det skal lillebror heller ikke. I skal kunne tale sammen som voksne, uden nogen børn og uden forstyrrelser. Det vil være godt hvis en bedstemor, en ung pige, et par venner eller lignende kan passe begge drenge den time samtalen måske varer.
Det kan også være en overvejelse værd, om du kan aflevere ham alene de første par dage, uden at lillebror er med - eller far kan måske aflevere storebror. Det lyder som om, at der er behov for at storebror føler sig 100% prioriteret, og at I med det samme kan være der, støtte ham, ser ham, reagerer osv. og ikke er optaget af at hjælpe lillebror. Hvis det kan lade sig gøre, vil det være rigtig godt - bare i nogle dage, til han er tryg ved at klare det hele mere selv.
Du har heldigvis barsel, og det giver dig mulighed for at være fleksibel i forhold til afleveringstid. Nogle dage vil det f.eks. kunne hjælpe ham, hvis du kan aflevere ham tidligt, så han er med fra morgenstunden. Måske er der morgenmad i børnehaven, så kan han være med til at spise dette? Det kan være rart for ham, hvis han ved hvad han skal, når han kommer ind og hvis han møder ind i institutionen ...
... før der er alt for mange børn og for meget uro. Det giver de voksne mulighed for bedre at tage imod ham og han får også mulighed for at begynde med lidt leg. Nogle af de voksne ved måske hvilke af børnene han kunne tænkes at ville lege godt med, så det ikke behøver være den 5 årige, som han lige nu ikke bryder sig om - men så han fra morgenstunden finder nogen at lege med. Det er derudover ekstra svært at komme, når de andre er igang med leg. Det er rigtig svært at sige "må jeg være med?" og hvis han er der fra starten, så er han måske lettere med helt fra starten…
Det skal naturligvis aftales, at der er en voksen, som tager sig af ham og hjælper ham og han skal også have direkte at vide, at han kan henvende sig til ham/hende, hvis han har brug for det. Han skal vide og fornemme, hvor han kan gå hen, når og hvis det hele bliver for meget. Man skal passe på at man ikke tror, at indkøring er lige meget, fordi han er vant til institutionen, kender huset osv. Der er meget stor forskel på vuggestuen og børnehaven og han skal naturligvis have hjælp til at agere i den nye verden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det så er sagt, så lyder det meget voldsomt at et helt fremmed barn starter med at slå dig! Og det lyder også voldsomt at en anden dreng "flyver drengen på ham igen med slag og spark i skridtet" også selvom din dreng kaster med sand. Det lyder som om at der er nogle meget voldsomme reaktioner fra flere af børnene i den institution - hvilket der naturligt ligger en pædagogisk opgave i at løse. For alle børnene har jo behov for hjælp i de situationer du beskriver. De skal lære at reagere mere hensigtsmæssigt, guides, forklares, støttes af en pædagog… Ligesom jeres dreng naturligt også skal lære, hvad det han siger og gør, gør ved andre.
Hvis ikke der er ressourcer til at være omkring børnene, støtte og guide dem, hjælpe dem gennem konflikter, være mægler, sætte ord på osv. kan det naturligvis være nødvendigt at finde en anden institution til jeres dreng. Men du skriver, at han har været glad for vuggestuen og jeg går ud fra at der er samme leder - I har altså god mulighed for at drøfte situationen igennem og finde en løsning og man kommer altid længst med dialog. Hvis det så viser sig, at det ikke fungerer, så kan I overveje hvad muligheder, I så har.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.