Svar: Putte og sove i egen seng, 8 mdr.
Kære baby A´ mor
Tak for dit brev - og tak for din billedlige beskrivelse "søvntoget" har vist endestation på hendes perron, for hun falder fuldstændig til ro (og næsten søvn) med det samme…". Jeg kan høre, at du har læst lidt af det jeg skriver:)
Det er som udgangspunkt rigtig fint, at du lige nu forsøger at amme hende og putte hende i seng lige der, hvor hun næsten sover, men dog registrerer, at hun lægges i sin seng - og er i stand til at komme helt ind i søvnen med dine hænder, din nærhed osv. Det er rigtig fint og godt, hvis hun på den måde kan begynde at fornemme, at hun skal ligge i sin seng, når hun skal sove og derfor forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.
Du må gerne sidde hos hende, holde hænderne på hendes krop og hjælpe hende til ro, hvis hun på den måde falder i søvn i løbet af 10-15 minutter. MEN hvis det trækker ud i timer, så er det naturligvis et problem. Nogle gange sker der det, at hun begynder at ligge og holde øje med dig, kæmper mod søvnen og holder fast i at ville være vågen, fordi hun har fundet ud af, at du går. Hun ligger således og holder øje med, om du forlader hende og kan derfor ikke falde i søvn - og med det samme hun mærker, at du går, så græder hun - og bliver forstærket i følelsen af, at du går fra hende. Hvis det er tilfældet hos jer, vil det være nødvendigt, at du lige nu prioriterer at være hos hende så længe hun har behov for det, for at hun netop lærer, at du ikke går, og at hun derfor trygt kan sove.
Andre gange så sker der det, at hun tror, at når du sidder der, så skal I lege og hun vil derfor hoppe rundt, smile, pludre til dig osv. og lave sjov. Her kan det være nødvendigt at gå, fordi du derved viser hende, at det ikke er legetid, men sovetid. Det jeg kalder for se-til-metoden. Vælger du at gå her, så er det vigtigt, at du kommer tilbage inden for få minutter, - også selvom hun ikke er ked af det. Det er ikke ford hun skal græde, at du går. Det er for at signalere at det er sovetid. Ofte behøver du kun gå fra hende 1-2 gange, så er hun parat til at ligge ned og overgive sig til søvnen mod at du så sidder der, holder i hånden, synger en lille sang eller lignende - og hun igen oplever, at du er der, ikke går fra hende. Som du selv skriver, så er hun jo i separationsalderen og forstår ikke, hvor du går hen. Når hun ikke kan se dig, bliver hun ulykkelig og føler sig naturligt forladt og alene.
Atter andre gange, så har hun blot brug for at tumle rundt. Hun er motorisk urolig lige nu og kan have brug for at tumle, rejse sig, sætte sig osv. nogle gange, for på den måde at brænde ...
... lidt ekstra energi af, før hun kan finde ro og overgive sig til søvnen. Og det er okay. Her behøver du ikke sidde hos hende. Hvis hun er glad og hopper rundt, så lad hende gøre det og når hun så måske efter. 15-20 minutter er parat til at sove, så putter du hende, kærtegner, synger sang og hvad der nu er behov for og så lægger hun sig til at sove.
Det er som udgangspunkt ikke et problem at du sidder der, når hun skal sove. Hun bliver ikke på den måde afhængig af din nærhed. Hun lærer at falde i søvn i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor hun skal sove. Det er mere uhensigtsmæssigt, hvis hun falder i søvn i din favn og forbinder din favn med stedet, hvor hun skal sove.
Netop på grund af separationfasen, så vil nogle børn have glæde af at tremmesengen kobles til forældresengen. Præcist som det lyder som I har gjort. Det giver mulighed for, at hun kan blive puttet i egen seng, samtidig med at du kan ligge ved siden af hende i din seng. Hun lærer at forbinde sin seng med søvn, lærer at sove i sengen og uden at være i favn og du er der stadig om nattern, hvis hun så vågner og har brug for dig. Nogle gange kan du blot med ord "ssh-ssh" vise hende, at du stadig er der og så kommer hun videre i søvnen. Andre gange kan du lægge en hånd over på hende og hun kan mærke dig og sover så trygt videre. Atter andre gange kan hun krybe over til dig og putte sig ind til dig, hvis det er hendes behov. Men alt sammen uden at du behøver stå op og bære hende i dine arme eller flytte hende om natten, så hun stille og roligt lærer at sove, hvor hun som udgangspunkt er puttet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun kryber over til dig hver nat, så skal du naturligvis overveje, om det mon ikke er et reelt behov for at have dig nær lige nu og vurdere, om I så skal acceptere dette. Det betyder jo ikke, at hun skal søge dit bryst igen og igen hele natten, og du må også gerne prøve at putte hende tilbage i egen seng, så hun så vidt muligt sover der.
Alternativet er at sætte tremmerne på sengen igen og flytte hende til eget værelse, hvilket I naturligvis også kan forsøge - og så må I se hvordan hun reagerer. Det virker nogle gange, fordi I så ikke forstyrrer hinanden. Andre gange vil hun blive rigtigt ked af det, og så kan I jo flytte hende tilbage til soveværelset igen… Far kan naturligvis også prøve at putte, så du ammer, putter, går ud og far går ind - blot for at se om det kan gøre en forskel at hele situationen på den måde ændres. Men igen afhænger det fuldstændig af, hvordan hun reagerer og hvad hun viser behov for:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.