Svar: Manglende søvn - skrig og skrål

---

Kære meget trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du fortæller, at jeres dreng lige har været igennem en periode med mellemørebetændelse og det er sandsynligvis en stor del af forklaringen hos jer.

Det er sådan, at når han ligger ned, så øges han tryk i øret - og når han har mellemørebetændelse, så gør det derfor rigtig ondt at ligge ned. I den periode, hvor jeres dreng har haft problemer med ørerne, har han derfor lært, at det at sove, det at lægge sig ned, er forbundet med ubehag og voldsomme smertejag fra ørerne - og det husker kroppen. Selvom han nu er erklæret rask og ikke længere har problemer med ørerne, så sidder den erfaring i ham. Kroppen husker, at det er ubehageligt at ligge ned og derfor protesterer han mod at blive lagt.

På samme måde kan han vågne op, når han har ligget lidt, fordi han registrerer at det gør ondt - eller nu fordi han tror, at det gør ondt. Det plejer at gøre ondt og lige nu sidder den erfaring i ham, at han netop skal vågne op, græde og være ked af det, fordi det smerter fra ørerne… Det er lidt ligesom hos voksne, der har prøvet at have stress. Her husker kroppen også og der skal ikke ret meget til, før man synes at kunne mærke stresssymptomerne igen. Simpelthen fordi kroppen husker.

Derfor er I nødt til at give ham tid til at lære, at det ikke længere gør ondt. Det tager tid at få en ny erfaring ind i kroppen og finde ud af, at han roligt kan sove. Der er ingen smerter, ingen ubehag. Så når han vågner og græder, må I forsøge med det samme at være der, berolige og betrygge, så han finder ud af, at alt er okay, der er ikke noget at være bange for, han kan trygt og roligt sove videre.

Derudover så spiller det også ind, at han nu er blevet 13 måneder. Rigtig mange børn har i denne alder svært ved at sove. De har svært ved at overgive sig til søvnen og svært ved at sove roligt og sammenhængende, når de først sover.

Jeres dreng er stadig så lille at han ikke ved, hvor I går hen, når I går. Han ved ikke, at I er i stuen og at han trygt kan ligge på værelset. Når han ser at I går, så føler han sig naturligt forladt og alene - derfor vil han græde, rejse sig og protestere, når I forsøger at gå fra ham - han kan heller ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke om du/I kommer tilbage om 3 minutter eller om 3 timer. Han er bare ked af det, ked af at være alene.

Det kan være en god idé at indføre en puttebamse, putteklud eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at tage en sådan til sig og det kan være en god idé at introducere dette nu. Fordelen er at han selv kan styre behovet for bamsen og kluden, han kan trøste sig med den, nulre og nusse næsen, holde den osv. når han har brug for det, og den vil være en god substitut for jer - både om aftenen og også når han skal sove om dagen.

Det er vigtigt at du forsøger at holde fast i et fast ståop-tidspunkt om morgenen og forsøger at følge så fast en dagsrytme som muligt - også selvom han er faldet sent i søvn. Da du passer ham hjemme kunne jeg forstille mig, at han får lov til at sove meget fleksibelt og efter sit eget behov - og det er til en vis grad dejligt, men hos jer, vil det være uhensigtsmæssigt. Du er nødt til at forsøge at skabe så fast en rytme som muligt og vække ham om morgenen, så dagen starter til samme tid - også selvom han ikke vågner af sig selv og du synes at ...

---

---

... nattesøvnen så lige nu bliver for kort.

Det er på samme måde vigtigt, at hans måltider ligger helt fast hele dagen igennem, ligesom han skal sove to lure - en formiddagslur og en middagslur. Og også tidspunkterne for disse skal ligge helt fast. Jo mere fast han kommer op, jo mere vil rytmen resten af dagen passe sig ind, jo lettere bliver det for dig at putte ham - han vil naturligt føle sig træt og parat til at sove, når du putter ham og det hele starter således om dagen.

Og så skal du ikke længere putte ham tidligt, men faktisk først putte ham, når du er helt sikker på at han er parat. Du skal ikke bruge 2-3 timer på at få ham til at sove. Hvis han ikke er parat til at sove, når du prøver og viser tegn til hellere at ville lege, så skal du tage ham med ind i stuen og så vente på at han bliver parat.

Du skal forestille dig, at der kører et søvntog, og at det drejer sig om at springe på, når det holder ved perron. Kommer man for sent til et tog, så er man nødt til at vente til næste søvntog kommer forbi, kommer man for tidligt til et tog, så må man på samme måde vente på at toget kommer… Og det er frustrerende at vente.

Søvntog kører ofte med 20 og 40 minutters interval, så når man ikke det ene tog, så må man forsøge at nå det andet. Og netop den faste dagsplan vil hjælpe dig med at finde ud af, hvornår hans puttetidspunkt reelt er, altså hvornår hans søvntog kommer forbi.

En plan for dagen til et barn på 13 måneder kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop. Alle dine dagplejebørn kan spise formiddagsmad sammen.

Puttes til formiddagslur og sover her måske 45 minutter

---

---

---

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ris, pasta, kartofler, frikadeller (kød eller fiskedeller) eller lignende. Vand af kop.

Tilbydes en banan eller lignende og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - tidspunktet af hænger af hvor lang hans formiddagslur er.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne lidt moset mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres evt. med creme og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ved middagsbordet, gerne sammen med en kop lun mælk. Grøden skal være en grovere grød som havregrød, mysligrød, flerkornsgrød.

Puttes til natten ca kl 20 med godnathistorie, sang, I holder i hånden osv. Tidspunktet her afhænger naturligt af, hvor lang en middagslur han har taget og hvad tid han er vågnet fra sin lur.

Det er ikke nogen god idé, at du ignorerer ham, altså at du sætter dig med ryggen til ham, eller sætter dig og kikker ind i væggen eller går ind til ham, uden at tale med ham. Når du reagerer med at ignorere ham, så bliver han ikke tryg. Han forstår ikke, hvorfor du opfører dig sådan og det gør han ked af det og utryg ved at sove, at mor ikke reagerer på ham. Det er derfor vigtigt, at du reagerer på de signaler han sender og viser dig, så han føler sig forstået og dermed bliver tryg ved situationen:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---