Annonce

Annonce

Brev:

2.5 år og svært ved at falde i søvn


31. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

2.5 år og svært ved at falde i søvn

Kære Helen.

Vi har en fantastisk dreng på 2,5 år. Hans generelle udvikling er i top og han er en glad med fart på om end lidt forsigtig dreng over for nye ting.

Jeg skriver til dig, fordi han de sidste 2 måneder har haft svært ved at falde i søvn. Han ligger ca. 1 time oftest lidt mere, som starter med snak, sang og flytten rundt på dyner og puder i ca. 30 min og til, at han gaber mere og mere og ligger og vender og drejer sig den sidste del time. Det er lige meget, om vi siger godnat omkring kl. 19.30 eller venter til kl. 20. Vi skifter ikke fra dag til dag, men har selv sagt prøvet forskellige løsninger af. Bliver han en sjældent gang puttet hen ad 20.30, hvis vi har været i byen, sover han typisk kl. 21. Han er ikke ked af det, vil ikke op og går ikke selv ud af sengen (sover i junior seng) – den første halve time! Han er dog begyndt at bede om at komme op og sidde og putte ved mig efter den første halve time – sidder i 2 min og beder så om at komme ned i sengen igen. Jeg mærker, det giver ham en ro og en tryghed, så selvom jeg har sagt godnat, så har jeg gjort det alligevel.

Pointen er, at jeg føler, at jeg ikke kan komme udenom den første halve time lige meget, hvornår vi putter ham – og kender godt teorien om ”at stige på toget i rette tid” ☺. Jo hvis vi venter med at putte ham til 20.30 måske – men det synes jeg altså er sent. Men er det bedre at få mindre søvn end at ligge vågen en time+, hvor den sidste halvdel virker hård for ham?

Min bekymring går altså på to ting - 1: Jeg synes, det er sent at falde i søvn kl. 20.30/20.45, når han vågner 06-06.30. Dette skal ses i sammenhæng med, at han, fra han blev to år, blev vækket i vuggestuen fra middagsluren senest kl 13.30 om vinteren og senest kl 14 om sommeren. Børnehaven skulle bruge rummet og om sommeren var de mere ude!! Evt. tabt nattesøvn kan derfor ikke indhentes. Jeg er indædt modstander af deres politik, men samtale med pæd. personale og leder har ikke rykket noget. Han falder ikke altid i søvn med det sammen og ofte sover han lige over 1 time.

I weekenden har han indtil for ca. to måneder siden sove ca. ...


Annonce

... halvanden time, hvor han vågnede og var frisk. Nu sover han 2-2,5 timer. Der er dog ingen forskel på, om han sover 1 eller 2,5 timers lur, han bruger stadig den samme tid på at falde i søvn om aftenen - weekend og hverdag - ingen forskel.

Derfor min 2. bekymring – hvis det ikke er fordi, han er for frisk, når han kommer i seng, kan det så være, at han ikke kan finde ud af at geare ned selv? Han gaber ofte lidt ved 19 tiden, men han er ikke typen, der hænger – der er generelt fart på. Vi har indtil for ca. 4 mdr. siden siddet inde ved ham til han faldt i søvn. Det gik fint og tog ca 20 min. I perioder selvfølgelig kortere og længere tid, men de perioder var altid relativ korte. Men stille og roligt begyndte det at tage længere tid og blev til pjat fra hans side, så vi trappede ud og det gik fint – han faldt i søvn selv på ca. 30 min. Men ja så gik det den anden vej og sjældent, men det sker, tager det 1,5 time at falde i søvn. Jeg synes denne ”periode” virker nærmest umulig at komme ud af!!!!

Vores putteritualer starter kl. 19 med tandbørstning , tur på potten og nattøj på og slutter med en godnathistorie inde i sengen og en sang. Vi søger for (så vidt muligt), at al aktivitet foregår i et roligere tempo efter aftensmaden og der er heller ingen Ipad.

Det interessante er så (synes jeg), at til middagsluren i weekenden har vi nøjagtig samme ritual og der sover han efter 10 min!!!

Nå - er det stor ståhej for ingenting eller? Jeg ønsker ikke, at han skal sove tidligere for at forlænge min ”fritid” om aftenen, men er bekymret for, om han vil blive påvirket mere og mere af for lidt søvn eller blive påvirket af, at ligge for lang tid og vente på søvnen tager over. I virkeligheden synes jeg nok, det er mest urimeligt for ham, at han skal ligger der en hel time. En sidste sidebemærkning er, at han sover fint natten igennem og så kan jeg forresten også lige sige, at jeg selv modsat min mand, godt kan bruge 1 time på at falde i søvn, dog i en mere afslappet tilstand - ved ikke om det er relevant :-)

Det blev langt – håber du kan finde hoved og hale i mine tanker.

Med venlig hilsen
LK.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce