Svar: 2 forskellige verdener

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og de ting, I oplever i børnehaven. Og lad mig starte der, hvor du selv slutter - jeg synes ikke, du skal aflevere din datter i en institution, hvor du får ondt i maven over, at hun skal være.

Der findes rigtig gode institutioner, simpelthen fantastiske institutioner, hvor man virkelig kan mærke at pædagogerne brænder for at gå på arbejde, brænder for at være der, guide, vejlede, støtte børnene og give dem det allerbedste grundlag for årene frem. Og så findes der også - og jeg er ked af at sige det - institutioner, hvor man faktisk får fornemmelsen af, at pædagogerne blot går på arbejde og egentlig ikke bryder sig særlig meget om børn… Jeg har stor respekt for pædagoger, og jeg ved, at mange gør et fantastisk stykke arbejde, men jeg oplever desværre også nogle gange, at det bare ikke fungerer...

Jeg er helt med på, at man til en vis grad er nødt til at holde bordskik, forstået på den måde at når det er spisetid, så sidder børnene sammen omkring bordet og spiser sammen. Det går ikke, hvis der løber 15 børn rundt imellem hinanden eller hvis de alle sammen skal spise forskudt. Der er nødt til at være visse regler og rutiner - og det kan børnene sagtens finde ud af. Faktisk vil de fleste børn synes det er rigtig rart med rutiner, fordi det giver genkendelighed og dermed tryghed.

Men det skal jo også være rart og hyggeligt at spise. Og for de fleste af os, så skabes hygge ved at man sidder og taler sammen over maden. Her ligger så en pædagogisk opgave i at lære børnene ikke at tale i munden på hinanden, men at give plads til andre og lytte til, hvad andre fortæller. En anden måde at skabe ro på kan være at en pædagog feks. læser op af en historie og læser højt, imens at børnene spiser deres mad. Hvis lydniveauet generelt er højt, så ved at jeg nogle institutioner har indkøbt et stort elektrisk øre, som lyser op, hvis støjen er for voldsom. Det er en måde at vise dem, at de skal tale lidt mere sagte. Alt dette siger jeg naturligvis, fordi der er mange forskellige måder at lære børn at være stille på - mange andre måder end at råbe af dem og kræve at de skal tie stille i 15 minutter og så tilmed straffe dem eller "lade en regulær skideballe falde", hvis de siger noget… Det hører ingen steder hjemme!

Og nej - det er ikke sådan, at I hjemme skal køre samme strategi. I kan godt have andre regler hjemme end de har i børnehaven, ligesom der hos bedsteforældre eller legekammerater kan gælde andre regler. Børn kan godt finde ud af, at der er forskellige regler forskellige steder. Det der er vigtigt er, at du naturligvis bakker op om de regler, som andre har og forklarer, at sådan er det her. Det ...

---

---

... kunne være hvis hun hjemme f.eks. må hoppe i sengen, men det må hun ikke hos mormor. Så vil det være fint at I forklarer hende denne forskel, netop så hun ved, at der er forskellige regler. Ligesom I også kan lære hende, at hun kan spørge, hvis hun er i tvivl "må jeg hoppe i din seng?" og får hun så et nej, så er det sådan, for så er reglen sådan der.
Hun kan altså godt lære at hjemme er det okay at hun nogle gange spiser "ved det lille bord", men andre steder skal man spise ved det store bord sammen med de andre.

Med hensyn til sprog og tale pænt til hinanden, så har du fuldstændig ret i, at børn jo også spejler sig i de voksne og måden de taler på. Hvis pædagogerne vil have at børnene skal tale pænt, så skal de naturligvis også selv tale pænt. Og her gælder både ord og vendinger, som bruges direkte, men det har faktisk også noget at sige, hvordan man siger tingene. Det er ikke altid kun ord, men også måden ordene bliver sagt. Og her har de jo tilsyneladende tendens til at sige tingene, så børnene får en oplevelse af, at de voksne altid er sure. Og det er jo ikke særlig rart. Du har selv hørt det og din datter refererer det.

Jeg har den holdning, at vi skal tale til børn, som vi også selv vil tales til og at vi nogle gange skal prøve at forestille os, at vi ville sige det samme til vores veninde, kollega, partner. Ville pædagogerne f.eks. sige ”Henrik, nu sætter du dig ned på din stol, jeg gider det simpelthen ikke mere – hvor mange gange skal jeg sige det til dig”, hvis de talte til en voksen?

---

---

---

Jeg kan godt forstå, at jeres datter reagerer, og jeg synes også at det lyder som om, at værdierne og måden børnene mødes på, ligger langt fra måden I møder jeres børn på, og derfor tænker jeg, at I skal prøve at undersøge mulighederne for at få en anden institution. Du skal ikke involvere din datter i det, før du har taget en endelig beslutning. Besøg nogle forskellige steder, sæt dig på legepladsen, oplev børn og pædagoger sammen, fornem hvordan de kommunikerer, og om der virker rart og hyggeligt at være…

Det er rigtigt, at børn naturligt får noget modstand ,og der er mange konflikter og kampe der skal tages i børnehavealderen. Men man skal stadig føle sig mødt, set og lyttet til, og man skal have tillid til at de voksne er der for en og gerne vil hjælpe en - og ikke bare skælder ud, råber højt og er sure…

Det kan naturligvis være et forsøg værd at drøfte det med ledelsen og forklare, hvad du oplever, hvad du hører og så håbe på, at de måske har lyst til at arbejde med at få det ændret. Som det er lige nu, lyder det jo ikke som om, at hverken børn eller voksne trives særlig godt…

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---