Svar: Søvn og flaske
Kære M
Tak for dit brev :)
Jeg anbefaler normalt ikke at man fortynder modermælkserstatning… men derimod at du skærer mængden af mælk ned, så han får mindre og mindre. Og det er dette jeg vil anbefale dig at gøre.
Det er ikke et spørgsmål om, at din dreng nu skal have vand i stedet. Det er et spørgsmål om, at han nu lærer at sove uden at få en masse væske i maven. Derfor skal mængden af mælk skrues langsomt ned, så han får mindre og mindre af gangen. Det betyder, at hvis du lige nu giver ham 120 ml, så skærer du ned til 100 ml, så 80, så 60 og så måske går over til at give ham mælk af en kop i stedet. Så han en overgang stadig får lidt mælk, men ikke længere af flasken.
Derudover vil det være rigtig godt, at du sikrer ham lidt ekstra mæthed og ro i maven ved at tilbyde ham en godnatgrød. Den skal være en del af hans putteritual og serveres lige før han skal sove. Han kan altså sidde ved middagsbordet og spise sin grød, få lidt lun mælk af en kop og derefter få børstet tænder og så skal han sove. Lige nu får han så også flasken, men den trappes mere og mere ud.
Samtidig med at du putter ham, så indfører du et ritual, hvor du læser historie. Han ligger i sin seng, du viser ham billeder, læser højt osv. så det er trygt og dejligt at skulle sove. Han må også meget gerne have en putteklud, godnatbamse osv. Hvis han ikke forstår at det er sovetid og tror at I skal lege, så putter du ham måske lidt for tidligt - prøv at putte ham en halv time senere og se om det vil gøre en forskel. Et bad om aftenen, efter aftensmaden, kan også være med til at give fysisk ro - hvis badet ligger godt en time før han puttes. Det vil sige at en aftenrytme kan se således ud:
Aften 18: Aftensmad, familiemad, børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af ...
... kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ved middagsbordet ca. 19.45, lidt lun mælk af en kop. Får børstet tænder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes i seng med godnathistorie, bamse, du sidder der, læser, holder i hånden osv. ca. kl 20, når han tydeligt viser sig parat til at sove.
Det er altid bedst, hvis du gradvist kan stoppe flasken og få et andet nyt og bedre ritual introduceret. Så det nye ritual tager mere og mere over og flasken bliver mindre og mindre interessant. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne det trygge og nære fra ham, men handler i stedet om, at give ham noget nyt, som er ligeså trygt og dejligt. At lave en kold tyrker, betyder at du fjerner flasken uden at give ham noget igen, uden at erstatte med et nyt tryghedsgivende ritual. Og et eller andet sted er det jo ikke helt fair, da du jo selv har introduceret flasken for ham og lært ham, at det er sådan hans ritual skal være… Derfor er det bedst, hvis han kan være med i beslutningen og processen om, at flasken skal stoppes...
Men hvis alt dette ikke virker, så kan det være nødvendigt, at du gør kort proces og slutter flasken - jeg har tidligere skrevet til dig om at introducere begrebet "slut", og det skal du indføre nu. Du skal vise ham, at flasken er i stykker, at den ikke dur mere, at den ikke virker - og sige slut. Du må smide flaskesutterne ud, og du må lade være med at købe nye - og så skal du naturligvis være der for ham, når han bliver ked af det. Tilbyde ham lidt at drikke, hvis han er tørstig, sidde med ham, trøste og berolige, hjælpe ham med at acceptere det. Rumme det og være der, omsorgsfuld og nærværende. Han skal måske undvære sin flaske, men han skal ikke undvære sin mor, sin bamse, sin godnathistorie, sin tryghed, ro og nærhed…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.