Brev:
Tisse-trods hjemme
Kære Helen!
1000 tak for alle de brevkassesvar vi frem til nu har læst med stor gavn! Vi har dog pt en udfordring, hvortil vi virkelig gerne vil høre dine råd. Der er en lang introduktion, som jeg håber du har tid til at læse.
Vi har en glad og selvsikker datter på 3,5 år, der er fuldt på niveau motorisk og rigtig dygtig sprogligt og forståelsesmæssigt. Hun har en lillebror på 1 år, og det er gået rigtig godt med overgangen til den nye rolle som storesøster. Generelt har hun altid været et meget nemt barn, der har fået rigtig meget nærhed og opmærksomhed, men som også er god til at hygge sig på egen hånd og med andre børn og voksne.
Vi forældre taler ofte om, hvordan vi griber forskellige ting an og hvordan vi bedst muligt håndterer forældrerollen. Det har resulteret i, at vi aldrig rigtig har haft udfordringer, vi ikke umiddelbart har kunne finde en løsning på. Og så dog – for det med renlighed har været lidt af en udfordring…
Allerede da vores datter lige var blevet 2 år, ville hun ikke lave stort i bleen andre steder end derhjemme (og hos mormor, som hun er meget tryg ved). Dvs. hun gik og holdte på det hele dagen i vuggestuen, hvilket resulterede i hård mave og en rigtig dårlig spiral, da hård afføring jo kun gjorde det endnu værre. På vores læges opfordring har hun således været på Movicol (1 brev) i mere end et år. Hun smed bleen i oktober 2014, dvs et par måneder før hun blev 3 og en månedstid inden børnehavestart. Men hun ville dog kun lave stort i bleen og stadig kun derhjemme. Hver dag når vi hentede hende, var der altid stort på vej, så hun fik enten en ble på, når vi hentede hende i børnehaven eller når vi kom hjem – fik klaret hvad hun skulle og blev så vasket og gik uden ble resten af dagen. Hun har hver gang selv bedt om at få bleen på ved afføring. Men en fyldt og forstoppet mave betød også, at der ofte var tisse-uheld i bukserne, da hun nogle gange ikke ville ud at tisse på børnehavens toilet, fordi hun var bange for, at der så også kom afføring ud. Efter mange timers træning på potte, toilet mm i hendes tempo er det her i april måned lykkedes hende at blive tryg ved at lave stort på toilettet – jubiii! Med det samme var Movicol’en overflødig og der kom gang i systemet.
Det har også betydet, at der stort set aldrig er tisse-uheld i børnehaven mere, og hun klarer selv toiletbesøgene – dog laver hun stadig kun stort herhjemme, men idet maven ikke længere er forstoppet, giver det ikke problemer i forhold til tisseriet. Det er hun stolt over, og hun fortæller ofte, at hun ikke tisser i bukserne mere.
MEN! Herhjemme er der ofte små sjatter tis i bukserne (aldrig hverken en halv eller hel blæretømning). Det er tydeligt, at hun sagtens kan mærke når hun skal tisse. Det lader dog til, at hun har en lidt overaktiv blæse (ligesom moren – jeg er klar over, at man først konstaterer dette når de er 4-5 år), da hun ret hyppigt får tissetrang og ofte tisser relativt små portioner. Sjatterne forekommer ikke i børnehaven, hvor der er helt faste rutiner for tisseriet og hvor hun for øvrigt også bare selv går ud at tisser, når hun kan mærke trangen. Men hjemme er der opstået en form for magt-kamp (tror vi selv), idet hun ofte nægter at gå ud at tisse, hvis vi opfordrer til det. I perioder kan det gå uden problemer, men ofte er der stor modstand. Vi har i perioder kunne løse det med en lille leg om, hvem der først skal tisse – hvor hun faktisk altid gerne vil vinde ☺. Men den er hun ved at miste interessen for.
Hun ...
... fortæller selv, at det er fordi vi bestemmer det hele – men måske er det fordi, vi har spurgt hende, om det er fordi, at vi bestemmer, at hun skal gå på toilettet. Generelt har hun meget frie tøjler og stor medbestemmelse – men dog alligevel med faste rammer og rutiner, da vi frem til nu har haft stor succes med rutiner og regler (i forbindelse med søvn, ipad-tid, spisetid mm).
Vi er i tvivl, om vi skal holde fast i, at hun skal ud på toilettet, når vi kan se, at hun sidder og holder sig og ved at det er længe siden hun har tisset – eller når vi skal ud af døren eller sove, som er nogle af de faste tissetidspunkter, vi har. Men da hun er i en periode nu, hvor hun mægtig gerne vil bestemme selv (og af og til (men meget aftagende) får nogle vældige ture, hvor hun er sur og ked over, at hun ikke selv må bestemme), er det ligesom om, at det er blevet et område, hun selv kan bestemme over.
Vi ved at mange familier har en kamp over middagsbordet – der har vi altid bare sagt, at hun selv bestemmer, hvad hun vil spise (af det der er på bordet). Det har været en succes, og vi vil egentlig gerne gøre det samme med toiletbesøgene. Men problemet er, at hvis der så er sjattis i bukserne, så skal de jo skiftes. Det er både træls for hende, at vi hele tiden går og siger, at der er kommet tis i bukserne og det er svært for os at se på en udpræget tisse trang, der forsøges holdt tilbage. En gang har hun sat sig nøgen på en skammel og nægtet at hun skulle tisse, men der rendte tis ned af benene – det var en af de gange, hvor en af os insisterede på at hun skulle gå ud at tisse. Det er en dum oplevelse for begge parter, men våde bukser er også en rigtig dum oplevelse – særligt for hende!
Hun siger ofte: ”jeg har ikke tisset i bukserne” eller ”jeg skal ikke tisse”, så hun er uden tvivl meget bevidst om, at der er opmærksomhed på det. Måske stopper sjat-tisseriet efter uger eller måneder, hvis vi dropper regler og insisteren på toiletbesøg. Men vi har endnu ikke kunne holde den plan så lang tid, da det er så umådeligt svært at se på, at hun er lige ved at tisse i bukserne og så nægter at gøre noget ved det. Hun er tidligere blevet tjekket for urinvejsinfektion – det var der ikke noget af. Og når nu det går så fint nogle dage herhjemme og alle dage i børnehaven, så er der heller ikke rigtig indikationer for dette længere.
Det skal siges, at vi grundet omstændighederne med den hårde mave, startede bleafvænningen lidt tidligere, end vi måske ellers ville have gjort. Men det blev så stort et problem med maven og vi håbede det ville løse sig, når hun blev vant til toilettet. Det gjorde det også, men først et halvt år senere.
Vi er meget omsorgsfulde og hjælper hende gerne med påklædning, toiletbesøg mm. Hun kan det hele selv, men udtrykker ofte, at hun gerne vil have hjælp, fordi det er hyggeligt – så det får hun ofte, særligt fordi hun har en lillebror, der jo tager en del af opmærksomheden.
Generelt skælder vi aldrig ud eller råber. Men vi kommer nogle gange til at hæve stemmen, når der opstår modvilje mod toiletbesøgene, fordi de jo for os er så åbenlyst, at hun skal tisse. Vi prøver selvfølgelig ofte at sige, at vi bare lige skal prøve at se, om der er noget tis i maven – og at maven bare selv driller og tisser det ud i bukserne, hvis ikke man selv går ud på toilettet. Der er aldrig problemer, når hun skal lave stort – det kommer hun bare og fortæller, og så følges vi på toilettet.
Vi ser frem til at høre, hvad du tænker!
De bedst hilsner fra
J og M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.