Svar: Sover dårligt 24/7 del 2
Kære Sao
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit svar :) Jeg vil naturligvis meget gerne uddybe.
Det er rigtig godt, at du fornemmer at din dreng faktisk godt kan sove, når du holder ham tæt, går rundt med ham osv. Det viser jo, at han har brug for søvnen, som du så fint skriver og derfor er det rigtig godt, at du nu forsøger at hjælpe ham til lidt længere lure. Meget gerne så mindst en lur dagligt varer 1.5 time eller mere.
Det er dejligt at gå rundt med ham, men han bliver jo fysisk større og dermed også tungere og det bliver på sigt rigtig hårdt for dig, hvis du skal bære ham i din favn, for at få ham til at sove. Det er helt naturligt at din lille dreng sover bedst i din favn og bedst, når du går rundt. Det er trygt og rart at ligge der - han mærker din varme, din vejrtrækning, kan høre dit hjerte, alt det som minder om tiden i livmoderen og derfor sover han rigtig godt der. Det er naturligt i forhold til hans alder og det vil ændre sig i takt med at han bliver ældre.
Men det er naturligvis uholdbart i længden, hvis han kun kan sove i din favn og du har jo også andre ting du skal lave, når han sover. Derfor er det fint, hvis du stille og roligt forsøger at arbejde på, at han skal lære at sove for sig selv.
Det er en god idé at svøbe ham, og hvis han ikke vil svøbes i et svøb, så kunne du overveje om en sove pose kunne være noget for jer. En voksipose, duni-duo, drømmepose, slee-bee osv. De fås til mange priser og i forskellige kvaliteter. Det at være svøbt eller være puttet i en sovepose vil hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig … Han vil fortsat føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af din favn. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du før han skal sove, kan skifte ham, svøbe ham, amme ham og så putte ham fra din favn og ned, hvor du ønsker han skal sove.
Det er en god idé at du fortsat arbejder på at lære ham at sove i barnevognen og du skal prøve at putte ham fra din favn og ned i vognen lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Så han lige når at registrere at han puttes i vognen, men er træt nok til at overgive sig til søvnen og let kan lulles ind i søvnen ved at du holder hænderne på ham eller triller ham lidt.
Du må også meget gerne vælge at lægge dig med ham og amme ham i søvn, så får du selv også lidt hvile og en pause i løbet af dagen. Du skal ikke være bange for at det giver dårlig vane lige nu. Hvis han kan falde i søvn med brystet, måske blot vågner op en enkelt gang, dier igen og derefter så sover en god og længere lur, så er det rigtig fint. Det må han gerne. Det er kun et problem, hvis han begynder at vågne hver time eller hyppigere og søger brystet igen og igen og tydeligvis ikke kan sove uden - men her vil der ofte være tale om et noget ældre barn. Jeg synes ikke du skal bekymre dig om dette før han er måske 6-8 måneder og det er som sagt slet ikke sikkert, at det bliver til noget problem. Han har været så ked af det, at han lige nu skal have lov til bare at føle sig tryg og falde i søvn på den måde, som giver ham den bedste søvn.
Hvis han sover en lur mellem kl 16-17 så vil han måske sove en lur igen mellem kl 19.30-20.30 og så kan han blive puttet til natten ca kl 22. Det vil være okay, hvis det er sådan hos jer lige nu. Stille og roligt vil hans rytme dog sandsynligvis ændre sig, men du må her se, hvad tiden bringer. Du må forsøge at følge ham så godt du kan lige nu…
De fleste børn på 3-4 måneder trives rigtig godt med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Samlet sover børn i denne alder ofte 5 timer om dagen og 10 timer om natten og de går ofte sent i seng, fordi deres 3. lur ligger sent på dagen eller først på aftenen…
I takt med at han bliver ældre, så vil han begynde at sove lidt mindre om dagen og hans nattesøvn vil blive lidt længere - samtidig med at hans søvnbehov naturligt også nedsættes lidt i takt med at han bliver ældre… Når han bliver 6 måneder, vil han være godt igang med skemaden, som også vil påvirke hans rytme. Han vil i denne alder skulle have mange måltider hele dagen igennem, han vil sove 2 lure + evt. en powernap om eftermiddagen og måske springes den over… han vil have længere og mere aktive vågne perioder osv. og det vil alt sammen påvirke hans puttetidspunkt om aftenen, så i denne alder vil han sandsynligvis trives med at blive puttet omkring kl 20… Det afhænger dog naturligvis af, hvordan han i øvrigt sover, hvad tid dagen starter osv. men også i den alder, vil det være lettere at hjælpe ham og "styre ham" lidt ind i en rytme, end det er lige nu… Så på mange måder så arbejder tiden derfor også for jer:)
Hvis I gerne vil arbejde på at far skal kunne give flaske, så vil det være en god idé at øve dette dagligt. Jo ældre jeres ...
... dreng bliver, jo mere vil han naturligt foretrække brystet og jo sværere bliver det at få ham til at tage imod en flaske. Jeg ved ikke, hvornår du planlægger at stoppe din barsel, men hvis tanken er, at far skal kunne passe ham, så vil det være lettere for far, hvis jeres dreng vil tage imod flasken… Og så er I nødt til at øve dette…
Du må forsøge dig frem med forskellige typer af flaskesutter. Det kan være en flaskesut i silikone, men det kan også være en flaskesut i latex/naturgummi. Silikonesutter har tendens til at være lidt hårdere, og nogle brystbørn vil derfor helst tage imod en latexsut - prøv evt. med en flad bred anatomisk model - ikke for lang, hvis han har tendens til at brækrefleksen påvirkes.
Du fortæller at han hverken vil tage sut eller flaske. Også sutter varierer meget i størrelser, materiale og facon. Har du fornemmelsen af, hvilken type sut han måske har lettest ved at holde i munden, så kan det være en fordel at finde en flaskesut, som ligner denne sut lidt...
Måske er det smagen han ikke bryder sig om - men du fortæller at du har forsøgt med både sukkervand og mælk i flasken. Det lyder derfor som om, at det mest er sutteteknikken, som er svær for ham… Mange børn protesterer dog mod smagen og her kan det hjælpe, hvis du kan malke lidt af din mælk ud, så han får din mælk på flasken. Så kender han smagen og skal så blot koncentrere sig om at sutte…
Det vil være godt, hvis du kan få trykket lidt mælk (eller kogt vand) ud i munden på ham, så han kan smage, hvad det er og derfor måske får lyst til at sutte, så han vænnes til at sutte på flasken. Det er en helt anden teknik at sutte på en flaske end på et bryst og nogle børn har meget svært ved at skifte mellem netop flaske og bryst, fordi sutteteknikken er forskellig. Der findes sutteflasker som forsøger at tage hensyn til dette og hvor man har forsøgt at lave flasken mere bred, så den minder lidt mere om brystet og hvor mælken også løber med et andet flow… Det gælder f.eks. Calma sutteflasken fra Medela…
Det kan også nogle gange være en god idé, at du starter med brystet, lirker brystvorten ud af munden på ham og lirker flasken ind - så han er igang med at spise, der hvor han så tilbydes flasken.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En anden mulighed er at lade far forsøge sig, fordi far ikke forbindes med amning og ikke dufter af mælk, så jeres dreng ikke bliver forvirret at dette..
Nogle har også glæde af at tilbyde flasken mere eller mindre sovende. Det kan f.eks. være et forsøg værd sen aften, før I går i seng. I bør her eleverer jeres drengs hovedende, så han ikke ligger helt fladt gerne ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden. I kan prøve at tilbyde ham flasken imens han ligger i sin seng og se om han vil acceptere den mere eller mindre i søvne. Det samme kan faktisk også forsøges i barnevognen om dagen. Nogle gange vil det at ligge i vognen, væk fra mors favn og duft af mælk, ligge skærmet under kalechen, være det som giver ham roen til at forsøge at sutte og dermed finde ud af teknikken…
At din dreng lige nu søger brystet af flere omgange lyder normalt for alderen. Det kan både handle om, at han lige nu søger ekstra tryghed og nærhed, det kan dog også handle om, at han har brug for lidt ekstra mælk fordi han fysisk er ved at være så stor, at han har brug for at få mælkeproduktionen sat lidt op. Det er her vigtigt, at du søger for at få ham fyldt godt op hele dagen igennem.
Når det er sagt, så er det normalt at børn dier hyppigt om aftenen. Her er din mælk mindre vandholdig og dermed mere koncentreret. De små hyppige tåre af koncentreret mælk giver en god mæthed og dermed god mulighed for at I sover bedre og sover et lidt længere søvnstræk først på natten. Det er ret smart, at det fungerer på denne måde:)
I løbet af de næste måneder vil også dette ændre sig. Igen i takt med at han også bliver så gammel, at han begynder med skemad, så vil det være naturligt, at han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og tilbydes brystet før han skal puttes til næste lur. På den måde får han naturligt ekstra mad i maven, ekstra væske via kop - og stille og roligt vil tiden mellem amningerne forlænges. Det betyder ofte også, at han vil spise længere og mere koncentreret, når han så ammes og hans døgn vil stille og roligt blive inddelt lidt mere i perioder, hvor I leger, pludrer, ammer, sover osv. hvor det lige nu virker som om at alt mere eller mindre går ud i et…
I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan du læse meget mere om søvn hos børn i forskellige aldre, og hvad du kan forvente. Du kan læse om, hvad der netop sker i 3-4 måneders alderen, hvordan du i 6 måneders alderen kan lære ham at sove uden at få bryst om natten osv. :)
Jeg håber, du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...