Svar: Vil ikke spise aftensmad - 3 år

---

Kære Gitte

Tak for dit brev :)

Der er rigtig mange ting, som kan spille ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge.

Det at jeres datter er født før tid, kan naturligt have betydning. Måske har det altid været svært for hende at spise. Hun kan have haft tendens til fejlsynkning, haft svært ved at placere maden rigtigt i munden, haft en kraftig brækrefleks, svært ved at klare klumper i maden, haft sensoriske og motoriske problemer osv. osv. Den tidlige start på livet og spiseproblemer fra hun blev født, kan altså godt spille ind på de spiseproblemer, som jeres datter har nu...

Du fortæller også, at jeres datter for ca. 1 år siden begyndte at være ekstra kræsen. Det er faktisk meget normalt, at børn især i 1.5-2 års alderen er skeptiske overfor nye fødevarer. Det ligger grundlæggende i os mennesker, at vi skal være på vagt overfor ny mad. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi (frygt for ny mad) har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra vores børn er ganske små er opmærksomme på at tilbyde dem så mange forskellige fødevarer som mulig - og at de skal smage maden mange gange, før de kender smagen og er tryg ved at spise det. Når børn først er blevet 1.5 år, så kan det være meget svært at introducere nye fødevarer for barnet og det bliver meget svært at lære dem, at spise varieret… Det er ikke umuligt, men det er sværere.

Det lyder her som om at jeres løsning har været at tilbyde hende noget andet end I selv spiser. Du skriver "Indtil for nylig har hun fået lov at få noget andet at spise, men det vil hun heller ikke mere"… Det betyder at hun jo ikke har smagt, spist og vænnet sig til jeres mad og hendes lyst til at smage på maden nu er naturligt meget lille.

Undersøgelser viser, at børn ofte skal have præsenteret "ukendte fødevarer" 8-15 gange før de kender fødevaren og er tryg ved at spise den. Samtidig er det her meget vigtigt, at den voksne som præsenterer fødevaren for barnet signalerer, at maden smager godt og at stemningen og følelserne omkring maden og måltidet er positivt.

Jeg ved naturligvis ikke, hvordan måltiderne foregår hos jer - men det spiller naturligt ind, hvordan I forældre har det. Det har betydning, at I synes om mad, nyder at spise og at stemningen omkring bordet er hyggelig og rar. Det at skulle spise skal forbindes med noget dejligt. Hvis I selv er meget kræsne, hvis I skændes, er stressede, stemingen er trykket eller hvis I spiser imens I ser TV, ikke har maden i fokus osv. Så vil det alt sammen påvirke hendes lyst til at spise.

Du fortæller at hun i dagplejen faktisk spiser. Det lyder rigtig godt! Det lyder som om at hun nyder at spise sammen med de andre børn og hun nyder de rutiner der er omkring måltiderne her. Det lyder også som om, at hun i dagplejen faktisk spiser langt mere varieret end hun gør derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du sikrer hende så stor en variation af mad i løbet af dagen, at det ikke gør noget, hvis hun ikke spiser så meget om aftenen eller hvis hun kun spiser pastaskruer eller rugbrød. Det kan være en rigtig god idé at du også bruger rester fra aftensmaden og giver det til frokost, så ...

---

---

... hun på den måde vænnes til at spise jeres aftensmad - og en del mad kan sagtens spise kold sammen med rugbrød til frokost… I princippet er det jo ligemeget om hun gnaver frikadellen varm eller kold, eller om hun spiser pålægget og brøddet hver for sig, bare hun spiser:)

Og ja - hun må godt få en skive rugbrød om aftenen eller lidt kogte pastaskruer, så du på den måde sikrer hende lidt mad i mave, men det er vigtigt at du ikke giver hende dette mad som erstatning for jeres mad. Det lyder lidt som om, at hun har lært, at hvis hun afviser din mad, så bliver hun tilbudt noget andet… Sådan bør det ikke være.

Når du laver almindelige børnevenlige retter, så skal du sørge for, at der altid er noget, som hun kan lide. Det kan som sagt være lidt pasta, lidt rugbrød eller lignende, men det serveres sammen med den øvrige mad. Du skal ikke presse hende til at spise, men lade hende selv vælge mellem maden på tallerkenen. Beder hun om mere rugbrød, så kan du sige f.eks. "du må gerne få mere rugbrød, men du skal lige spise lidt af din frikadelle først" - så hun stille og roligt hører, at det er sådan reglerne er - med mindre du naturligvis synes, at det er super at hun kun spiser rugbrød:)

Det er også vigtigt, at du sørger for faste spisetider. Det er vigtigt at I holder en fast rytme i løbet af dagen, hvor I spiser til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Det har betydning for, at hun føler sig sulten og parat til at spise, når I sidder ved bordet. Du skal derfor også være opmærksom på, om du f.eks har tendens til at sige "vent lige lidt", når det handler om mad. Kommer jeres datter f.eks. ofte ½ time før spisetid og erklærer at hun er sulten, så er det vigtigt, at du flytter jeres spisetid frem, så hun rent faktisk får mad, når hun beder om mad. Hvis du beder hende om at vente, så er hun ikke sulten, når hun senere bliver sat til bords og så bliver der skabt en konflikt.

---

---

---

Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du tilbyder hende i løbet af eftermiddagen - får hun en del mælk eller saft at drikke? Spiser hun en del snacks, som kiks, tørret frugt eller lignende? Det er vigtigt at du sikrer at hun som udgangspunkt drikker rent vand og at du sikrer hende sunde snacks som udskåret frisk frugt og grønt. Hvis hun har spist lidt grøntsager eller måske drukket en grøntsajuice/smoothie eller lignende, så behøver du ikke fokusere helt så meget på, hvad der glider ned af grøntsager under aftensmaden…

Du skal også passe meget på med at "lokke med slik". Du skriver, at du gør det omkring toiletbesøg, jeg ved ikke om det også kan ske i forbindelse med mad.. Hvis vi lokker med slik og usunde fødevarer, så er vi med til at opdele mad i det usunde lækre og det sunde, som ikker er så lækkert - det kan gøre, at din datter får mindre lyst til at spise jeres almindelige sunde mad… Hvis hun f.eks. får at vide, at "hvis du spiser din mad, så kan du få dessert" - så lærer hun jo at desserten er lidt mere lækker end maden og så vil hun naturligt ikke så gerne spise maden…

Du skal naturligvis også overveje om det med maden fylder så meget, at I har brug for hjælp til at løse det. Der findes blandt andet ergoterapeuter som er specielt uddannet til at hjælpe børn med spiseproblemer, ligesom en diætist også kan være en idé.

Som sagt er der rigtig mange ting, som spiller ind og jeg håber at lidt af mine tanker kan hjælpe jer lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---