Annonce

Annonce

Svar: Afviser supplering


18. juni 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Karina

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som om, at jeres datter får rigeligt med mælk og at det er derfor, at hun måske nu afviser flasken… Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger/flasker i døgnet og du fortæller, at du ammer hende tidlig morgen, inden middagslur, eftermiddag, inden nattesøvnen og en gang om natten - selvom du ikke føler, at der er meget at komme efter, så lyder det logisk hvis hun får mælk nok hos dig og derfor ikke vil tage imod flasken…

En anden mulighed er, at hun er træt af smagen af modermælkserstatning. Derfor kan det nogle gange hjælpe at forsøge med en anden type erstatning, fra en anden producent, fordi de smager forskelligt og måske kan hun bedre lide noget andet nu.

Årsagen skal måske også findes i, at hun nu er begyndt at spise mere rigtig mad og derfor ikke føler samme behov for flasken, hvilket er rigtig fint. Hun skal naturligvis fortsat have sit væskebehov dækket, men mængden af mælk skal naturligt skrues ned. Det er vigtigt at finde balancen mellem at hun tilbydes skemad nok og samtidig ikke så meget, at det erstatter behovet for bryst/flaske fuldstændig - og igen, så skal nogle af mælkemåltiderne faktisk erstattes af skemad og vand af kop nu.

De fleste børn vil når de bliver 8-9 måneder have brug for bryst/flaske 3 gange i døgnet og de kan f.eks. ligge før middagslur, aften og sen aften. Hvis din datter lige nu foretrækker ...


Annonce

... brystet, så er det fint at du ammer hende der. Hvordan det så går, når hun bliver 9 måneder må du se - måske vil hun fortsat have brug for at blive ammet (og det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er parate til det) og måske vil hun igen være glad for flasken der… Du har ret i, at det kan være svært helt at dække hendes behov for mælk/væske hvis hun hverken ammes eller får flaske, når hun er 9 måneder, da det er de færreste børn som kan drikke deres fulde behov af en kop…

Lige nu lyder det som sagt som om at hendes behov for mælk dækkes fuldt ud, når du ammer hende 5 gange i døgnet. Hvis du gerne vil øge hendes behov for flaske og ønsker at trappe ud af amning, så kan du erstatte en amning af gangen med flaske - så hun lige nu får 4 amninger eller flasker i døgnet. Det vil sige, at du ikke skal starte med at amme og supplere med flasken derefter, men erstatte brystet med flasken. Jo mindre hun dier hos dig, jo mindre mælk vil du producere og jo større sandsynlighed er der for at amningen så stopper.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At du ikke længere føler brystspændinger som før er helt naturligt med den alder din datter har. Der kan fortsat være masser af mælk i brystet og når du ammer 5 gange i døgnet, så holder du produktionen rigtig godt igang:) Du vil højst sandsynligt godt kunne dække hendes behov, selvom hun er en fysisk stor pige...

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce