Svar: Mad til baby
Kære Anne-Sofie
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at du også har købt min bog om børn og mad, tak:)
Det er rigtig rigtig fint, hvis din datter kan spise mellem ¾-1 ½ dl. skemad af gangen. Det lyder super. Det er bedre, at hun spiser lidt og tit end få og store måltider.
Nu hvor hun er 6 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende små mellemmåltider. Det vil sige, at hun f.eks. kan spise måske ¾ dl. grød om morgenen, så kan hun få lidt frugtmos, måske bare ½ dl. om formiddagen, og så kan hun spise måske 1 dl. grøntsagsmos til frokost. Denne mængde levner fortsat plads til mælk, og det vil være rigtig godt, hvis hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur og så tilbydes mælk, før hun skal sove. På den måde får hun plads til begge dele i mave. Når hun bliver 7 måneder kan skemaden begynde at erstatte mælken, og det betyder at hun i den alder vil trives med 4 amninger i døgnet, men lige nu er det rigtig fint, at du ammer hende ca. 6 gange i døgnet.
Grovere grød og mos skabes lige nu ved at du tilbyder hende f.eks. havregrød om morgenen i stedet for majsgrød. Blandingen du laver af havregryn og hirse lyder rigtig fin. Du kan også prøve med ren havregrød, som giver en grovere grød - og hjemmelavet grød vil naturligt ofte være grovere end færdiglavet grød. Du må gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet grød og mos, så hun vænnes til forskellig konsistens og smag.
I mos vil det være rigtig godt, at du nu begynder med kød eller fisk. Det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv., og du kan give hende fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk, og det må hun også meget gerne få. Hvis I selv skal have frikadeller, må du gerne tage indmaden af en frikadelle og mose den ned i grøntsagerne, det samme hvis I laver lidt ovnbagt ...
... laks. Lige nu skal der ikke ret meget kød eller fisk i mosen, måske blot en teskefuld i en dl. mos. Og du må stadig gerne blende mosen, så kød og fisk blot er med til at give lidt struktur.
Stille og roligt kan du så lade kød og fisk udgøre en større del af mosen, og du kan også begynde at mose grøntsagerne lidt mindre, så hun på den måde vænnes til at spise mad med lidt mere bid. Det kommer hen af vejen - lige nu er det bedre at du fokuserer på smagsvariation og introduktion af forskellige fødevarer:)
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan begynde at tilbyde hende mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd bagt i ovnen, en blød frugtbåd eller lignende. Det at sidde med mad hånden vil være med til at stimulere hende mundmotorisk og hjælpe hende med på sigt at kunne bearbejde føden bedre i munden.
En dagsplan kan se således ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. Ammes ofte også stadig eftermiddag.
Powernappen springes evt. over.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - Tidspunktet kan variere lidt efter hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.
Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig uden mælk…
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
- Og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.