Annonce

Annonce

Svar: Amning, tømning, diarre m.m.


22. juni 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sofias mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar. Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål:)

Ad 1) I princippet kan du ikke tømme et bryst. Når din datter dier hos dig, så sendes der besked om, at du skal producere mælk og derfor vil der hele tiden være noget at komme efter. MEN, det vil være sådan, at når din datter har spist godt fra et bryst, så vil du kunne mærke, at dette bryst føles lettere og mindre spændt end det bryst, som din datter endnu ikke har spist fra.

De hårde knuder du mærker, er dine mælkekirtler, altså de kirtler som er fyldt med mælk og derfor forsvinder de, når din datter har spist hos dig. Det er netop vigtigt, at du kan mærke dette - det er tegn på at brystet er "tømt". Det vil være rigtig godt, at du skifter mellem forskellige ammestillinger, fordi din datter stimulerer og "tømmer" brystet forskelligt alt efter, hvordan hun ligger til. Hvis du således kan mærke fyldte mælkekirtler under brystet, så vil det være godt at du ligger ned og ammer. Hvis du kan mærke fyldte mælkekirtler på ydersiden af brystet, så vil det være godt at bruge det der kaldes for "tvillingestillingen". Hvis du kan mærke fyldte mælkekirtler ind mod kavalergangen, så vil det være godt at bruge den traditionelle siddende stilling.

Når du ammer, må du gerne sidde og massere mælkekirtlerne, små bløde cirkelbevægelser, hvor du afslutter med at trække fingrene ned mod brystvorten og på den måde hjælpe mælken ud til din datter. Du kan også massere lidt imellem amningerne, hvis du synes dit bryst er meget spændt, ligesom det kan være en god idé at gå i bad og lade bruseren og det varme vand massere lidt. Hvis der løber mælk ud, er det helt okay, det sker der ikke noget ved. Du har nok af det:)

Den brændende fornemmelse du mærker, når mælken løber til er højst sandsynligt din nedløbsrefleks. Det kan godt føles brændende eller som om at det stikker i brystet - og det er således helt normalt :)

Ad 2) Det er også helt normalt, at afføringen kan være vandtynd og ligne diarré. Det ses ofte hos børn som ammes. Dette skyldes at modermælken indeholder en del æggehvidestoffer og sukkerstoffer, som ikke er fuldt nedbrydelige.

Det lyder også helt normalt, at din datter har lidt sværere ved at tømme dine bryster helt i løbet af dagen. Det er sådan, at du om dagen producerer mere mælk end du gør om aftenen. Din mælk om aftenen vil ofte også være mere koncentreret. Det er helt naturligt, at hun derfor vil have behov for at die hyppigere om aftenen. På den måde sikrer hun sig mange små mænger koncentreret mælk og dermed god mæthed til natten, så hun netop kan sove 3-4 timer af gangen. Det kan her også hjælpe både dig og din datter, hvis du kan skifte mellem forskellige ammestillinger, så du f.eks. starter med at amme hende i den traditionelle stilling, herefter kan du bøvse hende af og så kan du lægge hende til samme bryst men i tvillingestillingen. Sen aften må du også gerne lægge dig ned at amme:)

NEJ - du skal ikke give din datter vand med sukker. Det er rigtigt, at din mælk består af flere forskellige dele. Den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten og den sidste del af mælken er tykkere/federe. Det er vigtigt, at du hjælper din datter med ...


Annonce

... at spise godt og effektivt, så hun får den fede mælk med ud. Nogle gange vil hun dog kun die kortvarigt og her dier hun så, fordi hun netop er tørstig. Næste gang du lægger hende til, så skal du sørge for, at hun dier ved samme bryst, så hun får "tømt" dette bryst rigtigt. Du kan f.eks. forsøge at skabe en rytme, hvor du ammer hende godt fra det ene bryst, når hun vågner af en lur. Herefter bøvses hun af og I pludrer lidt osv. Så skifter du hende og så tilbyder du hende toppen af modsatte bryst, så hun får en tørstslukker, før du så putter hende igen. Når hun så vågner, så starter du med at amme fra det bryst, som hun har taget toppen fra, lader hende spise godt i bund der, bøvser, pludrer, leger osv og tilbyder så toppen fra modsatte bryst, før du putter hende igen.

Ad 3) Det er super fint at du bærer hende over skulderen, når hun skal bøvse. På den måde hjælper du hende af med luften. Hvis hun blot sover tungt og der ikke kommer en bøvs inden for ca. 3 minutter, så behøver du ikke sidde med hende, men kan lægge hende fra dig og lade hende sove. Sørg for at hun ligger med hovedet drejet skiftevis til venstre og højre side. Hvis hun gylper, så kan det komme ud af munden på hende… Samtidig er det vigtigt, for at sikre hende en rund hovedfacon.

Nogle gange vil hun bøvse med det samme, andre gange går der måske 20-40 minutter før bøvsen finder vej og her må du vurdere, om hun selv kan komme af med bøvsen eller om du er nødt til at tage hende op. Hvis hun ikke selv kan komme af med luften, så må du løfte hende op, klappe hende let på ryggen og hjælpe hende af med luften, evt. tilbyde hende en sut og så putte hende igen.

Ad 4) Det er helt naturligt at hun er tæt i sine næsebor og du skal naturligvis sikre, at der ikke sidder store bussemænd, som lukker næsen sammen. Her vil det være rigtig godt at bruge lidt saltvand og en næsesuger. Du kan også prøve at kilde hende under næsen med snippen af en stofble, for at se om du kan få hende til at nyse - hvis hun nyser så renser næsen sig selv… Jeg synes ikke, at du skal komme olie eller vat i hendes næse:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når du ammer hende, vil hun naturligt skulle trække vejret gennem næsen imens hun spiser ved brystet. Derfor vil hun naturligt sluge lidt luft og det er netop denne luft, som hun skal bøvse bagefter. Nogle børn bøvser meget, andre børn prutter meget, men det er naturligt, at hun har luft, som hun skal af med og det er vigtigt, at hun kan komme af med sin luft.

Ad 5) Du må gerne give hende sut. Det at sutte virker beroligende og kan netop hjælpe hende til at slappe af og overgive sig til søvnen. Du bør ikke give sutten, før du er sikker på at hun er helt fyldt op med mælk. Hun skal spise først og når hun har fået mælk nok, så kan hun tilbydes sutten. Det kan også give ro i maven, netop at sutte på en sut. Når hun sutter længe på sutten og virker til at holde sig vågen med sutten, så lyder det som om, at hun ikke har været helt færdig ved brystet. Derfor - først amning, så skiftning, så evt amning igen og så sutten i forbindelse med at hun puttes. Uanset om hun puttes i vugge eller i barnevogn.

Det lyder som om at det går rigtig fint hos jer og som om at Sofia stortrives. Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce