Svar: Mormor

---

Kære spørgende mor/datter

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker:)

Hmm… det er ikke let… Et eller andet sted, så tænker jeg, at du er nødt til at lade din mor gøre tingene på sin måde og acceptere dette. Selvom du selv er vokset op med en "grænseløs opdragelse" og du føler, at dette er forkert, så har I valgt at bo tæt på dine forældre og valgt at lade dem indgå i hverdagen med jeres børn. Du fortæller, at din mor (og far) hjælper jer med børnepasning hver anden uge, henter fra institution osv. så jeres børn og bedsteforældrene bruger rigtig meget tid sammen - og når I har valgt dette, så skal I naturligvis også have tillid til, at de kan finde ud af det, ellers skal de i princippet ikke passe dem…

Når det så er sagt, så skal I naturligvis også samarbejde omkring jeres datter. Og jo mere bedsteforældrene indgår i hverdagen og i den daglige pasning, jo mere bør de naturligt også være med til at opdrage og dermed forsøge at skabe en hverdag, som fungerer så godt som muligt for hende. Det betyder at dine forældre f.eks. bør bakke op om, at jeres datter får god og sund mad og ikke fyldes med slik og kager hver dag, når hun er hos dem. At de sørger for at hun passer sine sengetider osv. Alt det som naturligt er vigtigt, for at hun kan trives, have overskuddet til at være i daginstitution, udvikle sig, lege osv.

Nogle regler vil det derfor være godt, hvis er ens - altså hvis I følger det samme. Man kan sige, at overordnet bør I følge nogenlunde samme rettesnor, fordi det naturligt gør hende tryg, at hun ved hvordan tingene er. Forudsigelighed og genkendelighed giver tryghed. Andre regler kan hun sagtens lære at kende forskel på - at hun feks. godt må hoppe i sofaen hos mormor, men ikke må derhjemme - og hun kan godt lære, at der på den måde er forskel fra hjem til hjem. Ligesom hun kan lære at spørge, hvordan reglerne så er, når hun er andre steder. Hun kan godt lære at spørge en legekammerat "må vi hoppe i sofaen her?"… Der er også andre regler i børnehaven, end der er hjemme og hos mormor og børn kan godt agere i dette, når blot vi taler med dem om det.

Hjemme hos mormor og morfar kan altså godt gælde nogle andre regler end der gælder hjemme hos jer - og hos mormor og morfar bestemmer de, for det er deres hjem og deres regler. Dette gælder i princippet uanset om de er "grænseløse" eller "grænsesættende". Igen er der så naturligvis forskel på, hvorvidt det er regler som mit eksempel med om man må hoppe i sofaen, eller om det f.eks. er regler om, hvordan man taler til hinanden, behandler hinanden. Du fortæller, at du bliver frustreret over at se, hvordan din datter "kører din mor om sin lillefinger".

Her er det vigtigt, at du prøver at fornemme situationen. Er det okay for mormor, nyder mormor at gøre ting for hende, hjælpe hende ekstra osv, hvor du føler at din datter "udnytter" det - så fred være med det. Så har de to det godt med det og det er helt okay, at mormor f.eks. hjælper hende med skoene, selvom du f.eks. ville kræve at lillepigen gør det selv, fordi hun kan. MEN er det f.eks. at hun taler grim til mormor, siger ting som ikke er pæne, ikke opfører sig på en sød måde og mormor ikke er i stand til at sige fra - så synes jeg du bør gå ind og forklare din datter reglerne her. Hvis du overhører eller ser en opførsel, som du synes ikke er i orden, fordi det generelt er vigtigt, at vi f.eks. taler ordentligt til hinanden, så bør du gå ind og opdrage din datter i den situation - uanset hvor I er, om I er hjemme, hos mormor, oppe at handle eller ...

---

---

... lignende…

Så er der også de situationer, hvor jeres regler naturligvis kan støde sammen. Det kan være regler som, at I hjemme forventer, at jeres datter sidder ved bordet, når I spiser, og hvor hun hos mormor må løbe til og fra og ikke "holder bordskik". Her skal du prøve at finde balancen mellem, at lade mormor og morfar have deres regler, når du ikke er der, men samtidig også lære din datter, at det normalt forventes, at man sidder ved bordet, når man spiser - og når du er der, så spiser I sammen og sidder alle sammen ved bordet, præcis som I gør derhjemme. Det er igen hele tiden en vurdering i selve situationen, hvad du mener vil være rigtigt for alle parter.

Der er også de situationer, hvor jeres datter måske spørger dig, om hun må få en is og du siger nej - og hvor hun så måske spørger mormor, som siger ja… En sådan situation skal du bruge til at lære hende om f.eks. dialog. Når du opdager, at hun har spurgt mormor og fået ja, så må du tage en snak med dem begge om, hvorfor du har sagt nej. Spørge ind til, hvorfor mormor sagde ja. I må begge fremlægge jeres synspunkter, så din datter hører at en sag har flere sider. Nogle gange bliver det så et ja, andre gange bliver det et nej - det hun lærer er at man nogle gange kan drøfte ting og via dialog finde ud af en løsning. Nogle gange er løsningen måske at hun ikke får en is, men i stedet noget frugt… Hun skal naturligvis også lære, at hun ikke på den måde kan spille jer ud imod hinanden - igen at helt overordnet, så følger i samme regler og at man ikke kan få nej af den ene og ja af den anden…

Der er altså rigtig mange situationer i hverdagen, hvor jeres regler og forskellige måde at opdrage på kommer i spil og derfor ingen fast måde at håndtere det på. Det afhænger helt af situationen.

---

---

---

Du skal naturligvis også medtænke om det at din datter bliver umulig og grædende, når du kommer, hænger sammen med at mormor er "grænseløs" eller om det ikke også hænger sammen med, at det naturligt er svært at skifte situation. Når man ikke er mere end 3 år gammel, så er det rigtig svært at gå fra en ting til en anden. Det er svært at blive hentet, det er svært at sige farvel til en hyggelig og dejlig dag med mormor og skulle hjem med mor. Ikke fordi du eller mormor gør noget forkert, men blot fordi det er svært at skifte sted. Man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. De har svært ved at skifte situation - institution/hjem, bedsteforældre/hjem, forældre/forældre skift (ved skilsmisse)… Sidst på dagen, vil din datter naturligt også være rigtig træt og derfor vil skiftet være sværere.

Jeg synes, du skal overveje, om der er nogle regler, som du finder særligt vigtigt bliver håndhævet, og at du og din mor så sætter jer ned og taler det igennem. Udgangspunktet må være, at I jo begge vil det bedste for din datter, og mormor gør ikke noget i nogen ond mening, tværtimod. Du kan prøve at sætte ord på de følelser du har, når du føler at din mor bliver kørt om hjørner med og spørge din mor, hvordan hun har det med det, hvordan hun oplever det. Du kan tale om, hvor frustreret du bliver, når I kommer hjem og din datter er træt, udkørt og hvor svært det er, når du synes dagen slutter dårligt.

Du spørger hvordan du skal tale med din mor, så det ikke opleves som en kritik og det er altid en god idé, hvis du kan holde dig til det du føler og så være åben overfor, at hun har en anden oplevelse. I stedet for at du starter med at kritisere det hun gør og det du tror hun føler..

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---