Svar: Hvornår er det slut med lur?
Kære H
Tak for dit brev :)
De fleste børn har brug for en middagslur helt op i 3 års alderen. Jo ældre barnet bliver, jo kortere vil middagsluren ofte være. Så hvor et barn på 1 år sover gennemsnitligt 3 timer om dagen (ofte fordelt på to lure), så vil barnet omkring 1.5 år sove 2.5 times lur om dagen. Barnet vil i 2 års alderen ofte trives med ca. 2 timers middagslur og stille og roligt trapper barnet så dette ned og sover 1.5 time, 1 time, en halv time og springer til sidst helt luren over.
Det samlede søvnbehov vil ofte også falde i takt med, at vi bliver ældre, så hvor det 1 årige barn sover ca. 13.5 time i døgnet, så vil det 2 årige barn have brug for 13 timers søvn i døgnet og barnet på 3 år have brug for 12 timer i døgnet. Dette er naturligt gennemsnitlige tal, hvilket betyder at nogle børn sover mere og andre sover mindre - og som du skriver, så har jeres datter altid sovet mindre end gennemsnittet.
Middagsluren er dog vigtig for hende. Det er i princippet bedre, at hun sover 9.5 time om natten og 1.5 time i løbet af dagen end at hun sover 11 timer kun om natten. Dagssøvnen giver hende noget ekstra, som nattesøvnen ikke kan tilbyde. Det afbræk hun får i løbet af dagen, hjælper hende til at bearbejde alle dagens oplevelser, udskille væksthormon, styrke hendes immunforsvar osv. Det sker også om natten, men ikke på samme måde, og det er sådan, at hvor dagssøvnen kan reparere på manglende nattesøvn, så er det omvendte ikke tilfældet.
Så længe hun kan sove om dagen og falder nogenlunde let til ro, virker til at have glæde af et middagshvil, så skal hun derfor have den mulighed.
Din datter har stadig brug for en middagslur hvis:
- Hun protesterer ...
... mod at sove, men falder alligevel i søvn, når du giver hende muligheden og sover ofte en time eller mere.
- Hun vågner om morgenen med højt humør og lyst til at starte dagen. Men bliver tydeligt mere og mere træt, pylret og mangler overskud, som dagen skrider frem.
- Hun vågner af sig selv om morgenen, men virker uoplagt og ked af det og småsur.
- Hun virker næsten hyperaktiv og har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen. Hun har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Hun falder ofte i søvn, hvis I kører en tur i bilen, eller hvis I sætter jer stille foran fjernsynet i løbet af dagen.
- Hun sover dårligere om natten, hvis I forsøger at springe middagsluren over.
Det bedste du kan gøre, er at sikre at hun fortsat forbinder det at komme i seng med noget trygt, dejligt og hyggeligt. Selvom hun ofte sover sent og du gerne vil have hende til at sove tidligere, så kan det være problematisk at putte hende for tidligt, hvis det så betyder, at hun begynder at blive ked af at skulle i seng…
Stille og roligt kan du dog godt arbejde på at flytte hendes puttetidspunkt frem, så hun vænnes til at sove tidligere om aftenen og i takt med at hendes nattesøvn forlænges vil hendes dagssøvn naturligt ofte afkortes. Men netop fordi hun sover mindre end gennemsnittet, så vil det være svært at forlænge nattesøvnen uden at hun så springer dagssøvnen over - og som sagt har hun stadig brug for den søvn og det afbræk, som søvnen om dagen giver hende. Og som du selv skriver, så fornemmer du jo også dette behov:) Selvom jeg fuldt ud forstår, at du synes det er hårdt, at hun sover så sent…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.