Svar: Natble 6 1/2 år
Kære Mor
Tak for dit brev :)
At kunne holde sig tør om natten handler ofte om fysiologisk modenhed og 70% af alle børn kan holde sig tørre om natten, før de bliver 7 år. Jeres dreng er 6.5 år gammel, og du fortæller, at han nogle gange har en tør ble om morgenen, men ikke alle morgener og der er derfor god grund til at tro, at det kommer hen af vejen…
At der er tale om en fysiologisk (u)modenhed betyder at han ikke kan gøre for det. Han er klar, når han er klar. Det er sådan, at vi om natten producerer ADH (antidiuretisk hormon), som hjælper os med at holde os tørre om natten. Og nogle børn er længe om at producere tilstrækkeligt af dette hormon.
Hos andre børn handler det om, at deres blære ikke kan holde på den mængde urin, som barnet producerer. Barnet kan godt producerer hormon nok, men blæren "løber over" og derfor tisser barnet i sengen om natten.
Nogle børn har også problemer med de signaler som skal sendes til hjernen når blæren er fuld, så de registrerer, at de skal tisse og derfor vågner og går på toilettet. Atter andre børn sover så dybt, at de simpelthen ikke mærker at de skal tisse og derfor ikke vågner - men tisser i sengen.
Så længe jeres dreng ikke har en tør ble hver morgen, så er I nødt til at give ham en ble på. Gør ikke noget større nummer ud af det, men brug den som en sikkerhed. Det er en succesoplevelse at vågne op med en tør ble, det er altid et nederlag med en våd seng - og er bleen våd om morgenen, så var det jo godt, at han havde den på, han kan stadig gå på toilettet:)
Du skal naturligvis også sørge for, at han får væske nok hele ...
... dagen igennem, så han ikke behøver søge ekstra væske om aftenen og om natten. Det er vigtigt, at hans tørst slukkes løbende. Han skal have lov til at drikke, hvis han er tørstig og om dagen må du gerne opfordre ham til at drikke ekstra. Om aftenen skal væskeindtaget så naturligt nedsættes.
Følg ham også på toilettet før sengetid, så du sikrer dig, at hans blære er blevet ordentligt tømt, før han lægger sig til at sove. Det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at sidde ned og tisse her, da hans blærer tømmes bedre, hvis han sidder ned end hvis han står op. På den måde kan du hjælpe ham til bedre at holde sig i løbet af natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vågner han nogle gange om natten? Kalder på jer, vågner af en drøm osv.? Hvis det sker, så udnyt tidspunktet til at følge ham på toilettet, så han lærer at stå op og gå ud og tisse, hvis han vågner. Du skal altså ikke vække ham om natten, men må gerne udnytte, hvis han vågner af sig selv om natten:)
Hvis han fortsat tisser i sengen om natten i løbet af de næste måneder, så vil det være rigtig fint at I drøfter det med lægen. Er han begyndt i skole? Når han starter i skole, så vil skolelægen eller skolesundhedsplejersken også tale med jer om renlighed om natten. Der findes forskellige muligheder - hvis det viser sig, at han ikke producerer hormon nok, så kan man behandle ham medicinsk. Hvis han derimod ikke registrerer, at han skal tisse, og han sover meget dybt, så kan han have glæde af et ringeapparat. Prøv dog i første omgang om nogle af ovenstående råd og tanker kan hjælpe jer videre:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.