Svar: Kan næsten kravle op af tremmesengen
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng er rigtig godt igang motorisk og det er helt normalt, at han derfor har brug for at kravle rundt, rejser sig ved tremmerne i sengen osv. i forbindelse med, at han skal puttes. Rigtig mange børn har brug for på den måde at komme af med lidt overskudsenergi og når han har møffet godt rundt, så vil han derefter være klar til at lægge sig og overgive sig til søvnen.
Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan komme ud af tremmesengen. Hvis han kommer for langt op, fordi han kan stå på sin sengerand, så er I nødt til at fjerne denne og så må han lære at sove uden. Selvom du synes at den stadig skærmer ham for indtryk, så må sikkerheden være første prioritet…
Kan sengens bund sænkes? Det kan også være en måde at få skabt lidt mere afstand og sikre, at han ikke kan komme ud over tremmerne. Afstanden mellem sengens bund og sidernes overkant skal være mindst 60 cm. Hvis den er dette, så burde han ikke kunne komme ud, heller ikke selvom hans hoved når op over sengekanten, når han står op.
Man kan godt købe seler til sengen, ligesom barnevognsseler, men jeg synes ikke det er en god idé i sengen. Det er bedre at sengen er sikkerhedsmæssigt god at bruge, så han netop kan bevæge sig frit og bruge sig selv motorisk…
Nogle børn har glæde af at få en større dyne, som vejer mere og som derfor ...
... lægger sig lidt tungere omkring dem. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog først juniordyner fra 1 års alderen, men måske er jeres dreng en fysisk stor dreng, der godt kunne have glæde af en større dyne nu.
Nogle børn har glæde af at blive puttet i en sovepose, men igen - det kan også irritere ham, at han ikke kan skifte stilling på samme måde, så det er altid en vurdering om han har brug for netop at kunne skifte stilling eller brug for at føle sig "holdt på plads"….
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du naturligvis også overveje, om du måske putter ham lidt for tidligt, og han måske ville være mere parat til at sove og overgive sig til søvnen, hvis du puttede ham 20 minutter senere. Når det er sagt, så vil mange børn i denne alder netop have brug for lidt tid at tumle rundt på, for at kunne overgive sig til søvnen. Hvis han tydeligt har brug for dette, så skal du naturligvis give ham den tid, måske er du så nødt til at være i nærheden, sidde der, synge en sang for ham eller lignende, for at sikre, at han ikke kan komme ud af sin seng - er der min. 60 cm mellem bund og øverste tremmekant, så burde du dog normalt godt kunne lade ham tumle, hvor du så går til og fra…
Barnevognssele vil højst sandsynligt blive brugt i vuggestuen, men situationen vil være en anden, så prøv ikke at bekymre dig for meget om det:)
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.