Svar: Vuggestueklar
Kære C
Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt at høre, at I har haft en dejlig ferie og nu er parate til hverdagen og vuggestuestart. Det skal nok gå rigtig fint :)
Jeres datter bør nu tilbydes 3 flasker dagligt, og det er rigtig fint med de 3 x 150 ml, det giver hende 450 ml, som fint dækker hendes behov for jern. Derudover er det rigtig godt, at du bruger mme i hendes grød og mos - og så skal hendes behov for væske dækkes af vand af kop. Hun bør tilbydes vand af kop til alle måltider og også som tørstslukker imellem måltiderne.
De tre flasker vil jeg foreslå ligger før middagslur, aften og tidlig morgen, når hun selv vågner og viser behov for den. De kan højst sandsynligt godt tilbyde hende flaske før middagsluren i vuggestuen - hvis de ikke kan det, så vil det være okay, at hun kun tilbydes to flasker i døgnet - og du må gerne øge mængden i flaskerne lidt, hvis du tror, at hun kan drikke lidt mere, så hun kommer op på ca 400 ml. Kan hun kun drikke 300 ml er det også okay. Hendes behov for jern må dækkes via mme i grød og mos, kød, fisk, grød- og brødprodukter osv. De fleste børn trives med 2 flasker i 10-12 måneders alderen.
Med hensyn til søvn, så har de andre rutiner i vuggestuen og situationen vil være en helt anden. Det vil være rigtig godt, at I forsøger at holde nogenlunde samme rytme, som den rytme hun forventes at skulle følge i vuggestuen - så puttetidspunkter, spisetidspunkter osv. ligner hinanden. Det vil være passende med to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og det er den rytme hun også forventes at skulle have i vuggestuen, så det er rigtig fint, at I forsøger at holde fast i dette :) Hun må naturligvis også gerne blive puttet med klud, sut eller lignende og dette skal hun så have med i vuggestuen, men ellers tænker jeg, at I må se, hvordan det går. De nye indtryk kan godt gøre hende ekstra træt, så hun let falder i søvn - det kan også virke modsat, så hun får lidt sværere ved at sove i institutionen i starten, men det er pædagogerne vant til at tackle:) Hun vil også spejle sig i de andre børn, se hvad de gør og når de bliver lagt til at sove, så vil hun se, at det er sådan man gør:)
Det er korrekt, at det normalt anbefales, at hun tilbydes mellemmåltider og hos jer, vil det være naturligt, at hendes formiddagflaske fjernes og at hun i stedet får et mellemmåltid. Det vil sige at hun om formiddagen skal tilbydes lidt brød og frugt, samt vand af kop og på den måde kan flasken fjernes og hun skal derfor nu lærer at sove uden flaske først…
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, kogte grøntsager, stykker af frikadelle, kogte pastaskruer eller lignende. Der kan serveres kold eller varm frokost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtgrød med mme. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til ...
... natten.
Godnatgrød, får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften: Som jeg læser dit brev, så får jeres datter ikke flaske sen aften - og det er rigtig dejligt, hvis hun kan sove igennem fra kl ca 20 til 06. Nogle børn vil dog begynde at springe flaske om dagen helt over og vil så have behov for flaske aften og sen aften og derefter sove videre til næste morgen, hvor der så ikke gives flaske igen, men i stedet starter dagen med morgengrød. Hvordan jeres datter har det bedst må I forsøge at vurdere og se, hvad tiden bringer.
Det vil være rigtig godt, at hun nu får både mos og mad i stykker. Det skal være små stykker, som hun skal øve sig i at spise med fingrene - øve sin pincetgreb, som er når hun spiser med tommel- og pegefinger. Det skal også være større stykker, som hun kan sidde med i hele hånden og gnave sig igennem. Og derudover skal du supplere med lidt på en ske.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun er for lille til at mestre skeen selv, men hun kan godt begynde at lære teknikken med at spise med en gaffel. I må gerne forsøge med gaflen, i første omgang skal du give hende mad på gaflen og give hende gaflen i hånden, nogle gange vil hun så pille maden af gaflen og bruge fingrene til at spise maden med, men stille og roligt skal du så lære hende at putte gaflen i munden - og hen af vejen skal hun så selv lære at stikke gaflen ned i maden og føre gaflen med mad til munden. Når det er lettere at spise med gaffel, så er det fordi maden bliver siddende. Så længe hun ikke er ældre, så vil hun dreje i sit håndled, når hun fører maden til munden og på en ske, vil maden derfor falde af - det giver ikke en følelse af at kunne:)
Det vil være rigtig godt, at du så derudover hjælper hende med at spise, så du sikrer, at hun bliver fyldt lidt ekstra op. Det kræver stor koncentration at spise selv og hun kan godt miste koncentrationen før hun har fået mad nok. Derfor skal du stadig supplere med ekstra mad og hjælpe hende. Derfor er det også en god idé, at du indfører en godnatgrød, for på den måde at sikre hende lidt ekstra - med mindre at hun spiser så stor en portion aftensmad, at du skønner, at hun ikke har behov for det ekstra måltid før sengetid:)
Hun skal også lære at drikke af en kop og det vil være rigtig godt, hvis du kan give hende en kop med to hanke. På den måde kan hun lærer at drikke ved at holde koppen med begge hænder og du kan hen af vejen huske hende på det "to hænder skat", så hun klarer det selv. Der bør være vand i koppen. Du kan evt. vælge en tudkop, så spilder hun ikke så meget og gerne en model, hvor tuden så senere kan fjernes og koppen bruges som en almindelig kop stadig med to hanke:)
Det vil være en stor omvæltning for hende at starte i vuggestue og hun kan naturligt godt blive ekstra træt og pylret. Det vil være svært for hende at være adskilt fra dig, hun forstår naturligt ikke hvor du er henne og hun kan ikke forholde sig til hvad klokken er, så hun ved ikke, hvornår du henter hende igen. Derfor kan hun godt begynde at søge dig ekstra, når I er sammen. Har brug for at sidde ekstra på skødet, brug for flere kram og mere fysisk kontakt og det skal du naturligvis give hende:)
Tal også med vuggestuen om, hvad hun skal have med af tøj, indesko, madpakke, puttebamse, bleer osv. Så I har helt styr på de praktiske ting :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.