Annonce

Annonce

Svar: Sikker samsovning og væske på ørerne


29. juli 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor til to :)

Tak for dit brev :)

Det sikreste sted et barn kan sove er i sin egen seng, hvis man vælger at sove sammen med sit barn i dobbeltsengen, så bør barnet have lige så meget plads, som hvis det ligger i sin egen seng, og barnet bør ikke sove i smørhullet, men bør ligge ude i siden af sengen.

For at sikre, at jeres dreng ikke triller ned af sengen, vil det være nødvendigt, at I stiller jeres seng med siden op af en væg, så han ikke kan falde ned. Du fortæller, at jeres seng er placeret sådan, at hovedenden står op mod en væg og siden af sengen står op mod en væg - og tremmesengen på modsatte side. Det lyder fint - men jeres dreng er så motorisk mobil, at han på en eller anden måde får sig bevæget ned i fodenden af sengen og derfor falder ud der… Enten skal I så vende sengen omvendt, så fodenden og siden støder op mod en væg eller også skal du være særligt opmærksom om natten og flytte jeres dreng op til dit hoved, når han har fået bevæget sig for langt ned, så du på den måde hele tiden har ham liggende, hvor du fornemmer, at han ikke kan falde nogen steder… Alternativet er naturligvis at lade ham sove i tremmesengen - med sider på:)

Hvis man vælger den løsning, at fjerne den ene side af tremmesengen og sætte sengene sammen, så skal man sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at sengene ikke må kunne glide fra hinanden, og han må ikke kunne blive klemt i det mellemrum, der kan være mellem tremmeseng og dobbeltseng. Dette skal sikres ved at skrue sengene sammen eller skubbe dem op mod en væg og evt. bruge en form for topmadras.

Det sikrer dig ikke, at han ikke kan kravle ud af sin tremmseng, hvilket han i princippet også skal have lov til. Tanken er, at han puttes i sin egen seng, forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Han kan beroliges med hænder, kærtegn osv. om natten - du kan lægge en beroligende hånd over på ham, give ham dynen på, som han har sparket af osv. uden at du behøver at stå op og hvor han hjælpes samtidig med at han jo bliver liggende og ikke oplever behov for at skulle flyttes. Men hvis han vågner og kravler over til jer, har brug for at mærke jer tættere på, fordi en hånd ikke er nok, så skal han i princippet have lov til dette. Da han ikke er ret gammel, så er der naturligvis den risiko at han får bevæget sig så meget i søvne og ikke er helt bevidst om, hvor han bevæger sig hen, at han igen kan bevæge sig ned i fodenden af sengen og derfor falde ud… Igen må du forsøge at sikre, at dette ikke sker, ved at reagere på hans lyde om natten, så du får ham puttet tilbage i seng eller har ham liggende tættere på dit ansigt - eller vælger at I ikke sover sammen på grund af den risiko og han så puttes i tremmesengen med tremmerne på…

Nogle familier vælger også at have en ekstra bred seng, sætter f.eks. en boxmadras sammen med dobbeltsengen eller lignende - men det lyder ikke til at ville ændre noget hos jer, da han jo bevæger sig nedad, søger mod fodenden…

Du skriver at en sen med endegavl måske vil være endnu farligere - det tænker jeg kommer an på, hvor høj en sengegavl I vælger. Gavlen skal naturligvis være så høj, at han ikke umiddelbart kan komme over den… Jeg tror nemlig ikke, at han bevidst vil klatre ...


Annonce

... over, når han falder, så er det fordi han kommer så langt ud på kanten, at han triller ned og her kan en kant af en vis højde naturligt godt hjælpe… Det er fint, at I har taget madrasser ind på gulvet for at afbøde faldet, hvis det skulle ske, men det er naturligvis bedst, hvis han helt kan undgå at falde:)

Med hensyn til øreproblemer, så kan det være rigtig svært at vurdere, hvad der er øreproblemer og uhensigtmæssig afhængighed af brystet. Og et eller andet sted så tænker jeg, at tvivlen er nødt til at komme ham til gode. Hvis han lige nu har væske på ørerne, så hjælper det naturligt at komme til brystet - både fordi det at sutte udligner trykket i ørerne og dermed på smerten, men også fordi det naturligt er tryghed og beroligelse for ham at blive lagt til brystet, mærke dig, mærke at mor er der er naturligt det bedste, når man ikke er helt rask og har ondt…

Med den alder han har, så burde det være nok med 3 amninger i døgnet og jeg vil anbefale dig, at du forsøger at amme ham før middagslur, aften og sen aften og ser om I kan springe amningen tidlig morgen over. Men hvis han lige nu har behov for den ekstra amning, så er det helt okay, at du giver ham den. At amme ham sen aften kan være med til at fylde ham lidt ekstra op til natten og derudover få udlignet trykket før du selv skal i seng i håb om at I så kan få nogle sammenhængende gode timer først på natten… Du kan derfor med fordel amme ham rigtig godt sen aften, gerne fra begge bryster.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du må også meget gerne tilbyde ham en godnatgrød som en fast del af hans putteritual, så han bliver fyldt ekstra godt op til natten. Det vil måske gøre, at han ikke behøver søge brystet sen aften, men måske først på natten, hvorefter han så måske bedre vil kunne sove uden mælk til næste morgen, hvor dagen så kan starte med morgengrød. Så de tre amninger kommer til at ligge før middagslur, aften og en gang i løbet af natten, som han viser behov for…

Og ja - så kan det også godt være at han lige nu har brug for de fire amninger, før middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen - og så må det naturligvis være sådan. Det er jo hele tiden en opvejning af, hvad der giver jer den bedste søvn, for han skal også sove godt, for at hans immunforsvar styrkes :)

Med den alder han har, så vil han naturligt godt kunne være ekstra brystsøgende på grund af den store udvikling som han går igennem både mentalt og fysisk og derfor er det rigtig godt, at du er så opmærksom på at finde ud af, hvad behovet er - om det er tryghed eller reelt behov for mælk eller på grund af smerter. Det lyder som om at det hjælper ham med panodil og det lyder derfor som om, at han har ondt. Han græder ikke på samme måde, når han får smertestillende, men vågner stadig - ikke fordi han har ondt, men måske på grund af alderen. Så måske skal du forsøge om du kan få ham videre i søvnen uden brystet, men med kærtegn, beroligende hænder osv. så I ikke kommer ind i en vane, hvor han pludselig skal have brystet hele natten, når ørerne fungerer… Mit råd vil derfor være, at du holder antallet af amninger på 3 til højst 4 amninger i døgnet og derudover forsøger at se, om ikke du kan trøste og berolige og betrygge på anden vis…

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce