Brev:
Renlighedstræning 2 år og 8 mdr
Hej Helen.
Nu er det storesøster det gælder! Hun er meget præcis 2 år og 8 måneder. Jeg ved ikke lige helt hvordan vi bedst gør videre i forhold til at få hende renlig.
Hun er en meget kvik pige der er super godt med motorisk, socialt og især sprogligt, og er meget bevidst ifølge pædagogerne omkring hende.
Da hun var ca 16 måneder kom hun engang til at lave i badevandet og blev næsten panisk over det selvom jeg tog det fulstændigt roligt. Det var faktisk bagefter sådan at det tog en måned eller to før vi kunne lokke hende i et badekar igen! Da en af min mands venner cirka samme tid havde en masse bøvl med deres dreng der var noget ældre der nærmest havde fobi mod at lave i bleen er det nok noget der har spøget meget i mit baghoved.
Vores sundhedsplejerske sagde at vi godt kunne begynde f.eks at sætte hende på toilettet eller potten inden hun skulle i bad så hun blev vænnet til at det var noget der var helt normalt at gøre, uden at vi skulle gøre noget særligt ud af det. Vores dagplejer og pædagogen der protesterede dog meget og frarådede os det. Een gang passede det også med at hun lavede på potten og selv og vi reagerede positivt på det kiggede hun bare på os som om "hvad er det i har fået mig til"!! Så selvom de sagde at hun ikke var bevidst nok om det til at man kunne begynde helt i det små var jeg da næsten mere bekymret over om hun skulle blive for bevidst om det. Men vi gjorde ikke mere ved det.
Så blev hun så storesøster sidste vinter da hun var 2 år og henover foråret begyndte hun at snakke en del om at "nu laver jeg lige i bleen", eller endda "nu skal jeg til at lave i bleen". Så det virkede til at hun kunne mærke det før det var aktuelt og vi tænkte at det kunne blive denne sommer hvor hun smed bleen. I den periode ville hun også rigtigt gerne have bleen af og f.eks rende nøgen rundt herhjemme.
Det kan være jeg lige skal nævne at hun er sådan en meget ordentlig pige der f.eks nægter at tage nogle strømpebukser på hvis der er et hul i dem, vil have skabe lukket hvis de er åbne og hun er lidt ærekær med at hun ikke vil ting hvis hun ikke kan finde ud af dem. Hendes far og jeg var sidste sommer i et marte meo forløb via en bekendt der afsluttede studie var vi så heldige at blive prøvekaniner. Det var super lærerigt og vi prøver således meget ikke at overrose hende men i stedet benævne, bekræftige og følge hendes initiativer.
For 4-5 uger siden var vi i sommerhus og havde der taget toiletsædet med og snakket med hende om at så kunne tisse ude i haven, og man kunne øve sig i at sidde på toilettet og vi havde lånt nogle gode bøger vi kunne læse derude (hendes ynglingsbeskæftigelse). Dag 1 gik super, hun gik uden ble udenfor hvor det var meget varmt, tissede udenfor hvor hun inden hun skulle selv sagde "nu tisser jeg lige" men der var også to uheld. Hun lavede på toilettet efter aftensmaden (det er tit der hun skal af med noget, så det er ret nemt at time) men der kunne jeg måske godt her bagefter se at hun var meget hurtigt ude og videre ligesom hun ikke helt brød sig om det.. Siden har vi ikke kunnet lokke hende til at lave på toilettet, hun insisterer på at få en ble på når hun kan mærke det er ved at være tiden og hvis vi foreslår toilettet siger hun nej.
Nogle gange udenfor synes hun det er sjovt at tisse og nogle ...
... gange beder hun også selv om at komme på toilet og tisse, men hvis vi prøver noget der minder om lidt faste toilettider eller lokke bleen af hende siger hun nej eller beder hurtigt om at få den på igen.
Faderen indskyder lige at det næsten virker som et fast mønster en lille trodsighed at nægte det forældrene foreslår. Hun kan godt være lidt rasmus modsat i øjeblikket som hun var en del lige omkring da hun fyldte 2 år. Buksebleer vil hun heller ikke gå med, kun dem hun plejer, det insisterer hun også meget på. Da vi start juli besøgte nogle venner hvor pigen lige havde lært at gå på toilettet og gik med trusser ville hun også gerne det men på trods af flere besøg kom der ikke noget på toilettet, men så efter desværre et uheld.
Jeg har prøvet at motivere, "det er rart at gå uden ble, så skal man ikke skiftes" lokke "kom vi hygger og læser ynglingsbøgerne" "se nogle fine nye trusser, dem kan du også få på istedet for ble" og også prøve at sætte ord på "du har ikke lige lyst til at lave på toilettet, det er også anderledes end i bleen, men det er ok, mor og far gør det også". Jeg har endda snakket med hende om, se nu tager vi lorten fra bleen og putter i toilettet og i morgen kan vi se om du kan lave i toilettet. Det var hun meget interesseret i som hun også er med lillebrors bleer og når far og mor skal på toilettet. Men vi er det samme sted som efter dag 1 på sommerhusturen, der er ikke rigtig noget der rykker.. Vi plager hende ikke med det hele tiden, men spørger engang imellem om hun ikke vil på toilettet. Om morgenen og efter lur er hun ikke een der kalder når hun vågner men ligger og hygger i tremmesengen og kan så sige, "jeg har lige tisset en hel masse" når hun så endelig siger at hun er vågen, så der kan vi ikke rigtig sætte ind med træning..
Men hvordan kommer vi bedst videre herfra? En del af mig er lidt utålmodig når hun jo har relativt godt styr på det, men omvendt haster det jo ikke.. Vi kan jo ikke forlange at hun er fremmelig på alle punkter ;-) og skal måske passe på ikke at falde i den! Jeg vil dog meget nødigt ende ud i noget helt fobi noget i forhold til ikke at ville lave på toilet, det ville være belastende..
Skal man i en periode lade helt være med at nævne emnet/motivere? og/eller f.eks lade trusser ligge fremme (dem er hun ret interesseret i!)
Sidst i September har vi den sidste uges ferie hvor vi skal i sommerhuset igen (vi bor i lejlighed selv) så der kunne være en mulighed for træning.. men det kræver jo at vi er et andet sted end hvor det bare er nej og nej..
Håber på et godt råd :-) om hvordan vi kan gribe den eller finde en anledning til måske at komme lidt videre. Een jeg kender fra mødregruppen var sådan lidt, det blev ikke denne sommer for hendes datter pga sygdom, så ventede de til næste sommer, det synes jeg måske er lidt uambitiøst og jeg kan være bange for at vanene med at det skal komme i blev bare bliver mere indgroet!!
Lige nu ser hun ikke andre der træner, så hun bliver inspireret og kan rykke på den måde, for de andre børn i hendes dagpleje er selvom de er på hendes alder eller ældre ikke der hvor det er det der gælder. Midt-oktober starter hun børnehaven i en gruppe hvor de er cirka 2-4 år og der har de vist en del med faste toilettider!
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
B
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder