Brev:
Babystemme
Kære Helen,
Jeg har tvillingepiger på 5 år. Meget forskellige og meget dejlige begge to.
De har hver deres styrker og udfordringer og supplerer hinanden godt. De leger godt sammen og er for det meste utrolig søde ved hinanden.
Jeg skriver til dig vedrørende den ene af mine piger, som det seneste halve år er begyndt at ændre sin stemme, til en lys lidt babyagtig stemme, som ofte også giver en mere babyagtig og klyngende adfærd.
Jeg har forsøgt at finde ud af hvornår den kommer frem, men kan ikke se er klart mønster. Den kommer ofte frem når hun er træt eller der har været mange indtryk (fx efter en dag i børnehave). Andre gange kan den være der lige fra morgenstunden, hvor hun er udhvilet og vi bare hygger.
Pigerne er født 5 1/2 uge for tidligt. Ved fødslen vejede hun 1700 g og har altid reageret på høje lyde og mange indtryk, men har altid været god til at trække sig og finde sin egen ro.
Hun er meget udadvendt og påtager sig ofte den mere talende rolle i mødet med nye mennesker, hvor hendes søster trækker sig og helst ikke vil noget uden mor eller far før hun føler hun kender dem.
Hun er stadig mindre end sin søster, både i størrelse og muskelmasse, hvilket har betydet at hendes søster altid har været meget hurtigere til at lære nye fysiske ting, som fx svømning, dykning, cykling, gymnastikringe etc.
Det virker som oftest ikke til at genere hende, men når det så lykkes hende at gøre det samme er hun pavestolt. Ofte er det hendes søster der lærer hende det.
Når hun ikke er i babymood er hun fuld af humor, fest, spørgsmål og iderighed. Hun er skæg og er fuld af nysgerrighed og lyst til at ...
... opdage.
Vores familieliv er hyggeligt og godt. Pigerne går i børnehave, men da jeg er hjemmegående er de der som oftest kun fra kl 9-14.30/15 og der er mange fri-/hyggedage i løbet af året.
Der har det seneste år været en del udfordringer med skiftende pædagoger/pædagogmedhjælpere på deres stue, kombineret med at der er kommet nogle basisbørn på stuen med særlig krævende behov. Hun har I denne periode ikke ville i børnehave om morgenen, men når jeg har hentet hende har hun virket glad, men jævnligt med babystemme den første time efter afhentning.
De har jævnligt legeaftaler, oftest hos os, da hendes tvillingesøster ikke vil lege hos andre uden at jeg er med. I legesituationer med venner ryger hun ofte lidt ud af legen, tager ofte en klovnerolle på sig og fjoller. En rolle hun aldrig har, når hun leger med sin søster.
De har holdt sommerferie i 2 måneder og begynder i børnehave igen om 8 dage. Det har været en sommer med 14 dage i Frankrig og ellers resten af tiden i sommerhus med masser af besøg af bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. En sommer fyldt med kærligt kaos.
Babystemmen og den til tider klyngende adfærd kommer både i ferier og hverdag og jeg forstår den ikke.
Mange ord for at prøve at beskrive min datter og det omkring. Jeg håber du ud fra det kan komme med nogle tanker om hvad det er der sker når hun bliver klyngende og babyagtig og hvad vi kan gøre for at hjælpe hende.
Efterhånden er vi begge blevet lidt kortluntet og irriteret når stemmen melder sig, hvilket jeg ikke tænker er særlig hensigtsmæssig, da det netop virker som omsorg/tryghed hun søger.
Håber du kan hjælpe.
Venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.
Udfordringer med opdragelse af 4 årig
Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.