Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at måtte hjælpe


4. august 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres dreng er stadig rigtig godt igang med at udvikkle sin selvstændighed og øver sig i at finde ud af, hvem han er, og hvordan han påvirker andre. Det viser han blandt andet ved at vise mere og mere egen vilje - han vil selv, kan selv og vil ikke, at du tager over.

Netop det at ville selv og kunne selv betyder rigtig meget for ham. Han ser på dig, sammenligner sig med dig, og alt det han ser, at du kan - og han vil så gerne. Han er også nødt til at prøve selv, for at lære, men det gør det ikke mindre svært, når tingene så ikke altid lykkes, når skoene driller, når jakkeærmet vender den forkerte vej, når mælken ryger ved siden af koppen... Og han vil ikke have, at du kikker på ham, når han forsøger. Han vil hellere ha´, at du ser, når han kan, og når ting lykkes for ham.

Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad, når han kan, og når noget lykkes - og hvis du tager over eller hvis du irettesætter ham, så kan han blive rigtigt ked af det. Det samme hvis I har for travlt og han ikke føler, at han kan gøre tingene hurtigt nok. Det vil også gøre ham ked af det. Han vil så gerne gøre tingene rigtigt og han ved også et eller andet sted, hvad du forventer af ham nu, men det er stadig svært og nogle gange mestrer han det ikke. Han er stadig meget følsom og sårbar overfor, hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger, og det han gør.

Du skal naturligvis forsøge at gøre tingene lette for ham. Det vil sige vælge bukser med elastik i taljen frem for knapper og lynlås, vælge sko med velcro fremfor snørebånd, vælge bluser der kan tages over hovedet fremfor bluser, der skal knappes osv. Ligesom han skal kunne kende forskel på blusens forside og bagside. Så det er så let som muligt for ham at tage på selv.

Læg også tøjet frem og vend det rigtigt. Fortæl ham med ord, hvad han kan gøre, så du guider ham - men lader ham selv. F.eks. "sæt dig ned på numsen", "så tag det ene ben igennem", "så det andet ben", og "så rejse dig op". Eller hvis det er blusen "tag blusen over hovedet, før du kommer armene i ærmerne" osv. Eller hvis det er cyklen "sæt foden på pedalen og træd" - hvis der er pedaler på :)

Giv ham lov til at prøve selv, også uden at du kikker, så han ikke føler, at du ...


Annonce

... stresser ham. Gå væk, koncentrere dig om dit eget tøj, pak tasken eller lav noget andet praktisk, så du er i nærheden, men uden at du ser på ham. Bed ham kalde på dig, hvis du skal hjælpe, så du tilbyder din hjælp og viser dig tilgængelig, men lader ham selv styre hvornår. Når du hjælper ham, så inddrag ham, så du ikke bare tager over, tag ham f.eks. på skødet, når han skal have sko på, eller hjælp ham med at åbne skoene helt op, så de er lettere at komme i "se her, sådan, nu kan du bedre". Eller hvis det er cyklen og det er på en bakke "jeg holder cyklen, så sætter du dig op", så han selv klarer at blive sat, du holder blot kortvarigt, slipper og så kører han selv.

Du må også gerne sætte ord på "de dumme sko, driller de", så han føler sig forstået. Det samme med cyklen. Du skriver at det var en svær opgave, det må du gerne sige til ham direkte "det er rigtig svært her, for det går ned af bakke". Det er vigtigt, at du ikke griner af ham eller kalder ham hysterisk osv. men at du forsøger at sætte dig ind i hans følelser og frustration, så han mærker, at du forstår ham og forstår, at det er svært. Som du så fint skriver, så gør det jo ondt i dig, når han kæmper sådan, og du gerne vil hjælpe ham…


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derfor skal du heller ikke overhøre hans nej - men trække dig, give ham lov til at prøve en ekstra gang, nogle gange guide ham i hvordan han kan gøre, nogle gange hjælpe lidt på vej, så det er lettere - men så han stadig kan selv og oplever at få den succesoplevelse det er, når det lykkes. Og så vidt muligt ikke bare tage over og gøre tingene for ham. Hvis det er noget, som virkelig er svært, så kan du nogle gange måske også sige "det er rigtig svært, måske kan vi hvis vi hjælper hinanden, vil du hjælpe mig?" - og på den måde måske få det gjort:)

Med den alder han har nu, så er det også rigtig godt, hvis du kan begynde at give ham små opgaver, som at være med til at dække bord, lægge tøj sammen, rydde op osv. Det at hjælpe lidt til og få ansvaret for at bære alle tallerkener osv hen på bordet, kalde når det er spisetid osv. styrker ham - og det er med til at gøre, at han så også vil kæmpe og prøve lidt ekstra, hvis andet er svært. En tro på, at han godt kan, en god følelse af at kunne.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce