Svar: Putning trækker tænder ud

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært. Det er dog svært helt at vide, hvad der sker, det er en af de situationer, hvor det måske kunne hjælpe at være en "flue på væggen", men jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at jeres datter har et søvnbehov, der er mindre end gennemsnittet og at du derfor ikke skal regne med, at hun sover helt som de fleste børn. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det spiller ind på hendes puttetidspunkt om aftenen, hvor meget hun sover til middag. Jo mere hun sover om dagen, jo kortere vil hendes nattesøvn naturligt være - og da hun samlet set ikke har behov for at sove særlig meget, så vil hun gå sent i seng, når hun sover middagslur… Derfor kan man godt diskutere, om hendes middagslur skal skæres yderligere ned - samtidig med, at hun så kommer op til fast tid hver morgen og hele dagens rytme så vidt muligt holdes.

Det lyder som om, at det har hjulpet jer, at I har prøvet at springe middagsluren helt over, og det kan godt være, at det er den vej, at I er nødt til at gå. Samtidig lyder det også relevant, at hun stadig får et afbræk midt på dagen, men det kunne måske være at det ville være en hjælp, hvis hun kunne sove blot en time… Den dag, hvor hun igen fik middagslur, så var problemerne om aftenen tilbage…

Det er også en mulighed, at du vælger at gå i seng sammen med hende kl 22, hvis det betyder, at hun så rent faktisk lægger sig til at sove inden for 10 minutter. Men det betyder jo naturligvis, at hun jo så er oppe sammen med jer om aftenen. Hun kan tulle rundt, lege med sit lego, sine dukker, bamser osv. imens I sidder i sofaen. Hun kan komme op og sidde hos jer, I kan læse bøger osv. Men aftenen bliver familietid og ikke partid. Da hun sover så lidt som hun gør, er det meget svært at gøre det anderledes…

Hvad tænker din mand om det hele? Hvad er hans holdning? Hvordan har I det? Hvordan samarbejder I? Hvad sker der, hvis far putter jeres datter? Trives I som par? Det er naturligvis også en overvejelse værd i forhold til jeres datter og hendes søvnproblemer…

Nogle børn kan ikke sove, fordi mor og far har det svært. Hvis I skændes, ikke har det særlig rart sammen, så spreder denne stemning sig naturligt i hjemmet og den ro og harmoni, som er nødvendig for at kunne overgive sig til søvnen, er der naturligt ikke - og det reagerer nogle børn på. Andre børn reagere med ikke at ville spise…

Kan far tage over om aftenen? Jeg ved godt, at det altid har været dig - men hvorfor er det egentlig sådan… hvad ville der ske, hvis far kom mere på banen? I kunne f.eks. starte med at lade far ...

---

---

... bade hende, give hende godnatmaden, børste hendes tænder, læse godnathistorie (det ville give dig en lille smule frirum om aftenen) og så kunne du komme ind, kysse godnat, tale lidt om dagen, holde i hånden og synge en sang hvorved hun så skulle sove… far gør alt det, som leder op til putning, mor kommer og hjælper med den sidste overgivelse til søvnen, som hun er vant til…

Du skal være meget opmærksom på, at hun jo godt kan have en erfaring med sig om, at det at skulle sove indeholder et ritual, som trækker rigtig langt ud. Hun er vant til at det kan vare 1-1.5 timer, fra hun puttes, og til hun rent faktisk sover, og denne forventning er I nødt til at lave om. Derfor kan det være en god idé, at du gennem længere tid putter hende kl 22, samtidig med at du holder fast i dagsrytmen og så rykker tiden langsomt frem. Og det vil tage tid - måske 5-6 uger, før der sker en ændring. Og samtidig skal hun så "kun" sove 1 time til middag…

Du skal også være opmærksom på, om din tilstedeværelse kan gøre det sværere for hende at forstå, at hun rent faktisk skal sove. Altså om hun ser det at du er der, som muligheden for at lege, pludre, hoppe lidt rundt, fortælle dig ting… Det er rigtig fint at du prioriterer at være så meget hos hende, men måske tror hun, at din tilstedeværelse betyder leg, hoppen rundt og snak. Det kan derfor være en overvejelse værd, om ikke du skal prøve at putte hende og så gå til og fra.

Hun vil naturligt godt kunne protestere og blive ked af det, og du skal her hele tiden vurdere, hvorvidt du skal blive der, eller om det vil være okay at gå kortvarigt igen. Du går ikke fordi hun skal græde - det er ikke som en kontrolleret grådmetode, men det handler derimod om at signalere med dit kropssprog, at du ikke sidder og venter på, at hun skal sove og at du ikke er der for at lege. Når du siger "ssshh, nej pus, læg dig ned, du skal sove" osv. så mener du det faktisk.. Der skal være en sammenhæng mellem det du siger og det du med dit kropssprog signalerer…

---

---

---

Også her kunne det faktisk være en god idé, hvis far nogle gange så var den der gik ind til hende, putte hende, sagde godnat og gik ud igen. Hun er vant til at det er dig og I har måske fået skabt nogle rutiner, som for jer begge er uhensigtmæssige og hvor far kan noget andet, signalerer noget andet og måske på en anden måde får vist hende, at det er sengetid nu og ikke legetid…

Og igen - naturligvis skal I være sikre på, at hun rent faktisk er træt nok og parat til at blive puttet, når I prøver at putte hende:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Fortsat god weekend - og knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---