Annonce

Annonce

Svar: Søvn og kost, 5 måneder søn


6. februar 2005

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katja og Thomas

Først vil jeg lige sige at jeg er sikker på at I ikke er dårlige forældre og nu skal jeg fortæller jer hvorfor! Når et lille barn græder, så er det udtyk for at barnet har et behov. Kun ved at græde kan det lille barn fortælle at noget ikke er som det skal være. Det kan være bleen der skal skiftes, det kan være behovet for at blive taget op, det kan være sult, det kan være en drøm, det kan være behovet for trygheden og de omsluttende arme, det kan være ondt i maven... ja det kan være så mange ting. Men uanset hvad, så fortæller barnet at noget ikke er som det skal være og det skal forældrene reagere på. Det har I gjort og det er meget fint!

Nu er jeres søn 5 mdr gammel. Han ved stadig ikke at I er hos ham, selv om han ikke kan se jer, men han har lært at I kommer når han græder. Det er en god erfaring han har med sig. Det betyder ikke at I skal komme rendende med det samme, hver gang han siger noget nu. I må godt trække tiden lidt. Hvis han f.eks. vågner og har drømt og græder ulykkeligt, så skal I naturligvis være der med det samme, men hvis han ligger og småpiver lidt, uden at være egentlig ked af det, så sker der ikke noget ved at I venter. På samme måde hvis han vågner og er frisk og glad, så må han gerne ligge og pludre lidt for sig selv før I tager ham op.

Det er en svær balance også fordi de meget omsorgsfulde forældre ofte glemmer at der også er omsorg i nogle gange at lade børnene være, lade dem ligge lidt for sig selv. I sådan en situation så kan det faktisk være en god idé at flytte barnet ind på eget værelse, fordi man som forældre så ikke reagerer lige med det samme, når barnet græder. Nogle forældre vælger også at lade barnet blive i samme værelse, men bruger så ørepropper for at holde de mindste lyde ude.

Det er rigtig fint at I har fået ham til at tage flaske og hvis det kan lykkes med modermælk, så kan dette godt være vejen frem, således at du malker lidt ud og han så vænner sig til flasken på den måde. Når han så har vænnet sig til den, så kan I gå over til erstatning. Da modermælk er meget sødt, så kan det nogle gange være en mulighed at komme en smule sukkeri erstatningen, men vælger man dette, så er det meget meget vigtigt at man i løbet af få dage trapper ud af sukkeret og barnet fortsætter med den rene erstatning. Det er jo et valg imellem at barnet får lidt sukker eller ikke får nok at spise.

Det kan også godt være at det at ...


Annonce

... han bliver ammet først og derefter tilbydes erstatning vil virke. Simpelthen fordi han, når han tilbydes flasken ikke vil være så sulten at han hellere vil brystet, men derimod mere rolig og derfor bedre accepterer. Samtidig vil det også være nemmere for ham at spise på flasken og han vil dermed kunne spise lidt mere og bedre kunne få dækket sit behov.

En plan for dagen med 3 måltider skemad kunne se således ud:
Morgen: Bryst og/eller flaske
Formiddag: Grød og/eller flaske
Frokost: Grød eller grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og bryst og/eller flaske
Eftermiddag: Bryst og/eller flaske
Sen eftermiddag: Evt bryst og/eller flaske
Aften: Grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert, bryst og/eller flasske
Sen aften: Bryst og/eller flaske
Nat: Evt. bryst og/eller flaske

Hvorvidt han allerede nu kan klare 3 måltider skemad, må I prøve at vurdere. Umiddelbart tænker jeg at I skal bibeholde to måltider og så supplere med flaske, enten erstatning eller udmalket modermælk. Når han nærmer sig de 6 mdr, kan I vurdere om han er parat til 3 måltider skemad.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til hans urolige søvn/klynken om natten, så lyder det som om han drømmer og derfor ligger lidt uroligt. Umiddelbart skal I ikke tage ham op, måske kan I nøjes med at hjælpe ham med at skifte stilling, stryge ham over håret, putte dynen lidt ekstra om ham igen og se om han ikke kan falde til ro ved dette. Han behøver ikke at komme i arm og blive vugget her. Hvor længe man skal lade et barn ligge - tja det kommer an på hvordan barnet græder. Hvis det er småklynken i søvne, så skal man prøve at lade barnet finde roen igen, hvis det er decideret gråd, så skal man tage barnet op. At sætte tid på er svært, men tre minutter kan være en rettesnor.

At sidde med ham hvor han græder i 35 minutter, det ville være hårdt for enhver. Jeg kan godt forstå jeres tanke om at han ligger I jeres arme og græder og dermed ikke er forladt. Alternativt kan I forsøge at putte ham og stille og roligt sidde hos ham, vugge ham blidt imens han ligger i sengen, evt. putte ham med en sut og rullet godt ind i dynen. Hvis han skriger så meget som du beskriver, så giv ham lidt sukkervand. Selvfølgelig kun få ml, da du skal være sikker på at hans mælkebehov bliver dækket; men som du beskriver det her, så tror jeg det kunne have en effekt hos jer.

Det var rigtig mange spørgsmål, jeg håber jeg kom omkring dem alle - rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce