Svar: Svær vuggestuestart - 12 mdr.

---

Kære Mor til H

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at jeres dreng protesterer og bliver rigtigt ked af det, når han bliver afleveret i vuggestuen. Selvom pædagogerne er rigtigt søde, tager sig af ham, han har en primær pædagog tilknyttet, og I har valgt et mindre sted, så er han stadig så lille, at han simpelthen ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han forstår ikke, hvor I går hen og han kan heller ikke forholde sig til tid. Han ved derfor ikke, om I kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer - for ham forsvinder i bare - og så græder han:)

Alt i vuggestuen er nyt, og han oplever jo med alle sine sanser. Der er nye lyde, nye dufte, nye børn, nye voksne som holder ham, kærtegner ham på en anden måde, maden han får er anderledes, måden den serveres på er en anden end det mor plejer at gøre, når han skal have skiftet ble, så ligger han på et andet bord, igen andre lyde, dufte, lys osv. Det er helt naturligt, at han reagerer på alt det nye. Han kan ikke sætte ord på, han kan kun græde og kun klynge sig til jer, tydeligt vise jer, at det her er overvældende.

Han har brug for tid til at vænne sig til det hele, og som i de fleste børnefamilier, så har I nok ikke helt tid nok - sådan er det desværre ofte, og I må gøre det så godt I kan indenfor de rammer, der nu engang er:) Det er super, at I begge har mulighed for at køre ham ind, og at I kan give ham korte dage og også en fridag en gang imellem. På den måde har I det godt :)

At I har en primær pædagog er godt. Det er meget vigtigt, at du afleverer ham i favnen på hende, og at hun sammen med ham vinker farvel, når du går (far må gøre det samme, når far tager over og skal aflevere). Det er vigtigt, at I tydeligt signalerer "nu passer pædagogen på dig, og jeg går". I skal ikke blive hængende i institutionen, I må ikke give indtryk af, at I har svært ved at gå. Hvis I ikke er trygge ved at gå, trygge ved at aflevere ham, så vil han heller ikke føle sig tryg. Hvis han mærker, at I ikke bryder jeg om at gå, så vil han naturligt få følelsen af, at her skal han ikke være, det er ikke et godt sted. Hvis hun ikke lige har hænderne fri, når I kommer ind af døren, så må I vente på, at hun bliver ledig og derefter aflevere jeres dreng i hendes favn:)

Det er særlig godt med den samme pædagog, fordi han nu skal lære at lade sig trøste af en anden. Han skal finde ud af, at når mor og far ikke er der, så kan den anden voksne hjælpe ham og er sød og vil tage sig af ham. I er hans primære omsorgspersoner og dem han altid vil søge, men nu skal han til at knytte sig til pædagogen, som vil være hans sekundære omsorgsperson, det er hende, han skal bruge, når I ikke er der. Og det tager tid og det er okay. Så længe I fornemmer, at hun tager sødt i mod ham, trøster og beroliger, vinker farvel, hjælper ham videre, lader ham sidde ...

---

---

... hos sig osv. Så han ikke føler sig forladt.

Det vil også være rigtig godt, hvis han i denne uge kan være så længe i institutionen, at han oplever både at spise der og sove der. Hvis han er dybt ulykkelig og pædagogerne skønner, at I må være der, komme tilbage, så skal I naturligvis gøre det. Men det vil være rigtig godt, hvis han også oplever, at der sker nogle ting. At børnene spiser sammen. Det vil være med til at give ham en fornemmelse af dagens forløb, samtidig med at han også afledes lidt og måske glemmer, at I er gået. Og så vil det være super godt, hvis de kan prøve at putte ham. Hvis det ikke går, så kan de kalde på jer der, men hvis de kan putte ham, så vil han måske være mere rolig og have lidt mere overskud, når han så vågner, og så kommer I og henter ham igen.

Netop fordi han er så lille, at han ikke kan forholde sig til tid, så kan det være en god idé, at han oplever hvad en dag indeholder. Han vil stille og roligt lære at fornemme tiden på dagen ud fra de ting der sker. Han vil stille og roligt fornemme, at når han er afleveret, så vil der være samling, leg, måltider, putning og når de så får frugt, så kommer mor og far...

Giv ham gerne en puttebamse, putteklud, et lille fotoalbum eller lignende med hjemmefra. Noget som binder hjem og institution sammen. Det kan være billeder af jer, ham, vigtige ting som betyder noget. Når han savner jer, kan pædagogen kikke på billeder af jer, pege og forklare, betrygge "mor og far kommer igen, mor og far er på arbejde" og han kan på den måde lære, at I ikke er helt forsvundet.

Puttebamsen skal følge ham, så han stille og roligt kan bruge den som substitut for mor og far. Han skal have den hjemme, i barnevognen, i sengen, i bilen, når han skal puttes, når han er ked af det osv.

---

---

---

Hjemme skal I give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Knuse, kramme, kysse, lade ham side hos jer osv.. Jo mere fysisk kontakt, jo bedre. Jeg plejer at sige, at hans mor-far-depot skal fyldes op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen:)

Tal med personalet om, hvorvidt der er et tidspunkt, som er bedre at aflevere på. Måske skal I aflevere ham tidligt, fordi der her er mere stille. De færre børn kan gøre, at der er mindre uro omkring ham og samtidig gøre, at pædagogerne har bedre tid til at være der for ham. I kan også prøve at aflevere ham lidt senere - det kunne være at I skulle prøve at aflevere ham lidt før, de skal have formiddagsmad. Det giver mulighed for at han med det samme kan blive sat ved bordet, spejle sig i de andre børn og opleve en form for aktivitet, som han måske synes er hyggelig.

Det lyder som om, at I har fundet en god vuggestue, hvor de er meget søde og omsorgsfulde, så det skal nok gå, selvom det lige nu virker rigtig hårdt:)

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---