Svar: Overgang til søvn
Kære Mor D
Tak for dit brev og dine søde ord om mine svar og min brevkasse:)
Det lyder som om, at jeres dreng fortsat har brug for en middagslur. Det lyder dog som en god idé, hvis I kunne arbejde på, at han ikke behøver tur i bilen, men kan lære at sove eller blot ligge og slappe af derhjemme.
Jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du kunne prøve at putte ham en lille smule senere - måske kl 13.30-14. Før du putter ham, bør du tilbyde ham et mellemåltid. Det kan være en banan og en kop mælk. Det har en god virkning på søvnen og kan få ham til at slappe af i kroppen.
Det vil være en god idé, hvis du kunne lægge dig med ham i dobbeltsengen. Det at du ligger sammen med ham, vil kunne hjælpe ham til ro. Du kan ligge og læse en historie højt, vise ham billeder osv. og holde fast i at det er sovetid nu. Du skal prøve at undgå formuleringer som "du skal sove!", for så vil han stritte imod og vil ikke sove. Prøv i stedet at acceptere, hvis han siger, at han ikke er træt, ikke vil sove og sig "du skal hvile dig, vi ligger her og slapper af" eller lignende. Hvis han har brug for sin lur og er parat til at sove, når du forsøger, så vil han højst sandsynligt falde i søvn (som han også gør i bilen). Hvis han ikke sover inden for 15-20 minutter, så kan det være okay, at I stopper med at forsøge. Han må ikke føle sig presset, for så vil du kunne risikere, at han stritter mere og mere imod.
Det er samtidig vigtigt, at du sørger for, at han kommer op til fast tid hver morgen. Det kan være en god idé at lade dagen starte kl 7, uanset hvad dag på ugen det er - og hvis han ikke vågner af sig selv, må du meget gerne vække ham. Når dagen starter til fast tid, så er der større sandsynlighed for, at han føler sig parat til at sove, når du vil putte ham til middagslur, ligesom du vil have lettere ved at ramme det rigtige puttetidspunkt. Et 2 årigt barn vil ofte kunne være vågen mellem 5-7 timer, før det skal sove igen, og det lyder som om, at I måske lader ham sove lidt for længe om morgenen og putter ham lidt for tidligt.
Det samme gælder om aftenen. Det er vigtigt, at han ikke vågner for sent af sin middagslur. Jo senere han sover om dagen, jo længere hans middagslur er, jo senere vil han naturligt gå i seng. Du skal regne med, at han samlet har behov for at sove ca. 12.5 time i døgnet. Det betyder, at hvis han sover 2 timer til middag og står op kl 7, så vil han skulle puttes kl 20.30. Sover han mere til middag eller sover han længere om morgenen, så vil han måske skulle puttes senere om aftenen...
Når han skal sove om aftenen, så kan det være en rigtig god idé at bruge det, som jeg kalder for strygetøj metoden. Det er helt naturligt, at han har brug for at I sidder ved sengekanten, læser lidt, taler om dagen osv. og prioriterer ham. Lillebror fylder mere og mere, gør mere og mere opmærksom på sig selv og netop når storebror skal sove, så har han brug for at føle sig prioriteret. ...
... Derfor er det godt at putte ham i seng og starte med at være der, læse bog osv.
Men når du så er færdig med at læse, så vil det være en god idé, hvis du kan stille dig og lave noget praktisk. Det kan være at lægge tøj sammen eller at stryge tøj.
I stedet for at du skal blive hos ham, holde i hånden hele tiden, eller at du går fra ham og han så bliver rigtigt ked af det, så vil det være en god idé at du er i nærheden og laver noget praktisk. Du skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig eller gå ud af sengen, for at se om du er der.
Når du står og lægger tøj sammen eller stryger tøj, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende. Han har en alder nu, hvor han naturligt er meget bevidst om, at når han er puttet i seng, så sidder mor og far (og måske lillebror) og hygger inde i stuen - og det vil han naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt, at I signalerer, at når han skal sove, så sker det ikke noget spændende. Det er kedeligt, det du laver og derfor kan han ligeså godt lægge sig til at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne tale lidt med ham og forklare ham, hvad du forventer nu. Han kan kalde på dig "moar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, nat-nat" eller lignende. Du må også gerne give ham den lille besked "læg dig ned skat", så han selv lægger sig og forstår, at det er dette du forventer af ham nu. Du er der, du går ikke fra ham, du beroliger og betrygger, men holder fast i at nu er det sengetid for ham.
På samme måde kan du udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads – du har her et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Du kan f.eks. sige: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen". Det fjerner presset fra ham, du går ikke fordi han skal sove, men kun for at hente noget tøj. Det gør ham roligere ved at blive i sengen, blive i værelset.
Når du har gjort ham tryg ved at skulle være i sin seng, netop ved at stå der og stryge tøj, lave noget praktisk, så kan du altså stille og roligt udvide netop med at hente tøj, der skal lægges på plads og på den måde stille og roligt få vænnet ham til at være der alene, velvidende, at du kommer igen, som du har lovet - du skal bare lige hente en bluse eller lignende :)
Med hensyn til institutionsstart om et par uger, så vil det højst sandsynligt hjælpe, at han ser de andre børn blive puttet. Han vil spejle sig i dem og i hele situationen. Det kræver dog også her, at han kommer op til fast tid hver morgen, så han er parat til at sove, når de vil putte ham der. De mange oplevelser og alt det der sker, vil naturligt også kunne trætte ham på en anden måde:) At han har svært ved at sove hjemme behøver ikke betyde, at han også vil have svært ved det i institutionen.
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt