Brev:
Pludselig voldsomme problemer ved putning og om natten
Hej Helen
Jeg skriver til dig for at få lidt hjælp og tanker på hvad vi kan gøre i den situation vi er havnet i.
Vores dreng er lige om lidt 19 måneder og vores søvnproblem startede for ca. 1 måned siden og er faktisk bare blevet værre og værre, så nu har vi brug for lidt input og hjælp.
Vi har i en meget lang periode haft en meget nem dreng hvad søvn angår.
Han er blevet puttet ca. omkring kl 19.30.
Vores putteritual hedder nattøj på, rulle gardinet ned i værelset, børste tænder, læse en bog i stuen, herefter godnat til den der ikke putter, ind i seng og synge en gang ved sengen og derefter siges god nat.
Herefter har vi kunne gå ud og har ikke hørt mere fra ham. Nogle gange er han faldet i søvn med det samme, andre gang har han bare ligget der inde og nusset sin soveklud og faldet stille i søvn. Det har indtil for 1 måned siden være yderst, yderst sjældent at vi skulle ind til ham igen, efter han var puttet. (sådan har det stået på i omkring minimum 1/2 år)
I løbet af natten har det været normalt, at vi lige har skulle op en enkelt gang og give lidt vand eller en sut, hvilket vi har set som meget normalt for alderen, og det har ikke været noget der har givet nogle problem. Han har fået lidt vand og sut og lagt sig stille ned og sovet igen indtil næste morgen, hvor han enten har vågnet selv omkring kl. 6/6,30 eller hvis det er hverdag, bliver han vækket omkring 6.30. I weekenderne har han tit kunne sove lidt længere.
Han har næsten altid sovet i egen seng, og det har været yderst sjældent han er kommet ind i vores seng og sove.
I løbet af dagen sover han en lur, og denne er normalt på omkring 2-2,5 time. med start omkring kl. 11.30-12 - tit lidt senere, omkring kl. 12.30-13 i weekenden.
Da vi gik på sommerferie virkede det også som om han gik i feriemode. Pludselig kunne han godt sove til kl. 8-9 og endda 9.30 enkelte dage. og de første mange gange kom han i seng på sammen tidspunkt som normalt, altså kunne han de første dage sove fra 19,30-20.00 om aftenen til 8/9 stykker dagen efter. Han begyndte også lige før ferien at sove hele natten, altså begyndte han at sove længere og bedre virkede det som om.
På et tidspunkt begyndte han at rykke puttetidspunktet til middagsluren og deraf blev aftenputtetidspunktet også rykket, så vi begyndte at sørgede for at vi senest stod op kl. 8, for at han ikke fik rykket det hele alt for meget og nogle gange han jo også op til normal tid omkring kl 6-7 tiden. Det fungere ok, han var lidt svær at få til at sove til middag, og sov ikke helt så længe - men til gengæld sov han så meget om natten, så vi tænke det var fint.
Så skulle vi i sommerhus, og han var lige blevet 18 måneder ugen forinden - og så startede søvnproblemerne og har været der siden.
I sommerhuset blev han den første aften meget bange, da vi gik fra ham, da vi havde puttet ham, og pludselig tog det 1-1,5 time at putte, og vi måtte under ingen omstændigheder forlade værelses før han sov, så blev han helt ulykkelig - vi følte slet ikke vi kunne kende vores dreng. De to første dage sov han hele natten efter putningen, den sidste nat vågnede han tidlig morgen og var voldsomt ulykkelig, og jeg tog ham med ind og sove videre i dobbeltsengen.
Vi tænkte ved os selv, at det måske var den anderledes omgivelser, og det nok ville ændre sig når vi kom hjem - men vi blev klogere.
Det er nu 2,5 uge side vi kom hjem fra sommerhus, og vi synes næsten nu at søvnproblemerne er værre end da de startede.
Når vores dreng skal puttes bruger vi stadig den sammen putterutine.
Men når vi nu har sagt god nat og går ud af værelse, må vi nu gå frem og tilbage i alt fra 40 min til over 1 time inden han sover.
Han er ikke ulykkelig, men han "kalder" på os ved at sige han knirkelyd "ehhhhhhhhhh" og kommer vi ikke, bliver det til gråd. (men vi kommer altid, vi er imod at græde sig i søvn – det er vigtigt han er tryg).
Vi har forsøgt at putte kl. 19, kl. 19.30 og kl. 20.00 og synes ikke der er den store forskel. Det tager lang tid med at gå frem og tilbage lige meget hvornår han bliver puttet.
Vi har forsøgt at gå rundt og rydde op, så han kan høre os, gå og nynner, fjernsynet er tændt mv. så han kan høre os.
Vi har forsøgt at blive inde ved ham, men så sætter han sig for det meste hele tiden op, for at se om vi stadig sidder der, så det gik vi hurtigt fra.
Så lige nu går vi frem og tilbage, hver gang vi kommer tilbage til ham siger vi ”shhhh... vi har sagt godnat, du skal sove nu”, og går ud igen, ca. 5-10 min efter er det der ind igen, og sådan fortsætter det indtil han endeligt falder i søvn.
1. spørgsmål - er det den optimale måde at få ham til at sove på?
Vi vil være ked af at vænne ham til at vi skal være inde på værelset for han kan sove, og derfor gik vi hurtigt over til at gå frem og tilbage i stedet for at blive siddende?
For han er jo som sådan ikke ulykkelig, det er bare som om han stritter imod at falde i søvn, hvilket er underligt, for han elsker sin seng og virker egentlig til at elske at sove.
Udover putteproblemerne om aftenen, ...
... har vi de sidste 14 dage fået massive problemer om natten. Og det er især her vores overskud er ved at smuldre.
Vores dreng er begyndt at vågne UTROLIG mange gange om natten.
Nogle gange kan han puttes stille igen og sover videre, men oftere og oftere er det ikke bare lige at få ro på igen. Han ligger sig tit hurtigt ned igen, men 5-10 min efter er den gal igen (lidt som putningen om aftenen), og det kan stå på i 1-1,5 time. eller 5-6 gange pr. nat hvis han ligger sig ned og sover med det sammen.
Vi er ikke sikre på hvor vågen han er, vi kan godt være i tvivl om, om det er drømme der driller ham en del i tiden, især fordi han ikke selv virker synderlig træt om morgen selvom han måske har været "vågen" 5-6 gange eller 1,5 time?
Dog synes især mor, at det er underligt, at bliver man inde ved ham efter man har puttet ham, for lige at sikre at han sover godt, går der ikke længe før lyden fra putningen om aftenen "ehhhhh" kommer, og siger man ikke shhhhh med det samme, går det over i gråd.
Vi vil helst undgå at tage ham ind mellem os, og dette af flere grunde:
- han har det sidste lange stykke tid sovet rigtig godt i sin seng, og denne vane vil vi jo helst kommer igen
- Vi vil helst undgå at få lavet dårlige vaner med at skal ind til mor og far hver nat, hvis denne periode kan løses på anden vis
- Han er en dreng der rumsterer MEGET når han sover, så hvis han enkelte gange sover mellem os, får vi ikke sovet ret meget
Lige nu har vi overlevet nætterne ved enten at gå frem og tilbage (men det er ved at være rigtig hårdt nu – nogle nætter er det næsten 1 gang i timen eller konstant i 1,5 time x flere) og de sidste dage har vi derfor i stedet fået lagt en madras ind til ham, så hvis han fortsætter med at vågner, ligger vi os der ind, så vi kan sige shhh... og på den måde få ham videre i søvnen hurtigt.
Men er vi nu i stedet ved at skabe en anden dårlig vane med, at han vænner sig til at vi sover ind hos ham???
Som bonus info kan sige, at en dag mormor og morfar skulle putte, var der INGEN problemer, han lagde sig fint ned og fald i søvn som han gjorde før putteproblemerne opstod….????
Vi er meget bevidste om, at han lige nu gennemgår en stor udvikling, så vi gør meget i at snakke med ham om aftenen, hvad han har lavet i løbet af dagen, for at prøve at minimere drømmende, men synes ikke der er nogen effekt af dette.
HJÆLP!!!
Hvad gør vi???
1) Skal vi fortsætte "svingdørsputningen" - hvor vi rumsterer rundt, så han kan hører vi er der? Og går ind med det samme han siger ehhhhhh?
2 )Når han falder i søvn om aftenen, står døren på klem, men når vi går i seng, lukker vi denne, da vi har kat, skal vi lade den stå på klem og lade lidt lys brænde, så han kan se den er åben, hvis han vågner om natten? (katten går ikke op i hans seng)
3) Og hvad gør vi med natteroderiet, det er ved at være rigtig slemt synes vi. Og vi ved snart ikke vores levende råd og ville ønske vi snart kunne komme tilbage til det "normale" igen.
Skal vi fortsætte med at gå frem og tilbage, og er det meget slemt, sove på madrassen på han værelse? Eller skal vi tage ham ind til os i en periode, og risikere, at han ikke kommer ud af dobbeltsenge før om mange år?
4) Han er også begyndt at virke lidt mere sulten om morgen end ellers, derfor overvejer vi om han skal have lidt banan inden han puttes f.eks.? (vi har forsøgt dette et par gange, men har ikke set nogen effekt på natteroderiet) Normalt spiser han første morgenmad i dagplejen, men en gang i de sidste 14 dage, har han været så sulten om morgen, at han har fået grød her hjemme. (men det er dog langt fra hver morgen).
5) Normalt vågner han også selv og ligger og pludrer lidt, nu er det rigtig tit med skrig og skrål han vågner? :o(
Håber du kan komme med nogle råd og ideer til hvordan vi kan hjælpe vores dreng og os selv nu - vi har rigtig svært ved at se, hvordan vi kommer videre……
PS: Jeg kan læse på dine svar til andre i samme alder, at det er meget normalt, at børn i denne alder får mere farefornemmelse og derfor tit værger sig mod at sove og kan vågne og være rigtig ked af det... Og det er også lidt det vi er kommet frem til nok er på færde hos os - men hvor længe varer det, og hvordan kommer man bedst og nemmest igennem perioden uden at få lavet nogle dårlige vaner med f.eks. at barnet pludselig vænner sig til man skal sidde ved det for det kan falde i søvn, eller at det skal sove sammen med forældrene for at finde ro om natten? For det er jo heller ikke hensigtsmæssigt at oparbejde nogle nye vaner som ikke er hensigt og man efterfølgende skal anvænne igen - det er jo også synd og forvirrende tænker jeg.
Men samtidig vil vi jo kun vores dreng det bedste, og at han er tryg, glad og frisk.
Han udvikler sig som han skal, løber (voldsomt hurtigt), snakker løs (det er dog kun enkelte ord vi forstår endnu), synger, traller, hopper (højt) og der er i det hele taget rigtig meget gang i den for tiden... (pt. er der ikke så meget frustration og hidsighed, som vi ellers havde i en periode - så det er skønt)
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.