Svar: Hvordan støtte til mere kærlig dialog?

---

Kære Mattias' mor

Tak for dit brev :)

Jeg synes, du har tacklet det rigtig fint i situationen, mellem Mattias og Pernille. Det er fint, at du ikke generer nogle af børnene, at du ikke kommer med moralisering eller belæring, men blot stille og roligt siger "du vil bliver hentet tidligt i dag, så bliver Pernille måske hentet tidligt en anden dag".

Der vil naturligt være konkurrence mellem børn. Børn sammenligner sig med hinanden, og de siger tingene, som de er. Nogle gange kan det lyde hårdt - også uden at være særlig hårdt ment, for ofte handler det om, at børn i børnehavealderen naturligt endnu ikke har dannet fornemmelsen for, hvordan andre kan blive kede af det, sårede, vrede. Børn i denne alder er naturligt i gang med at finde ud af at udvikle deres socialekompetencer og empati.

Der er visse sociale kompetencer, som er lette at lære. Det er f.eks. at sige tak for mad, eller tak for en gave, be' om eller undskyld. Det kan børn nogenlunde let lære, uden egentlig at forstå den grundlæggende betydning bag ordene. Men at lære at se, hvad der gør andre kede af det, gør andre glade, overraskede, vrede osv. Det kan børn ikke lære af at vi fortæller dem det. Det kan de kun lære ved at være i forskellige situationer, hvor vi guider, forklarer osv. Ligesom de også selv nogle gange skal opleve, hvad det andre gør, gør ved dem.

Nogle gange vil det være rigtig fint, at du reagerer som du gjorde i den pågældende situation. Andre gange vil det være fint, at du f.eks. sætter ord på de følelser, som den anden kan have "jeg tror Pernille bliver ked af det, når du siger sådan" eller lignende. Og atter andre gange kan du sætte ord på, når din dreng oplever noget, som gør ham ked af det, vred, frustreret "jeg kan godt forstå ...

---

---

... du bliver ved når... det kan man godt blive". Så han hjælpes til at lære, hvad andre føler, tænker, oplever, ligesom han hjælper til at sætte ord på og også fornemme sine egne følelser.

Det du oplever kan være helt normalt for alderen og helt uproblematisk. Alle børn bruger sammenligninger, for at finde ud af, hvem de er, hvad de står for, hvad de kan. Det kan være "jeg bliver hentet tidligere end dig" eller "min far er stærkere end din far" eller "jeg vil kun gå i kjole og ikke i bukser ligesom dig". Det hører altså med til den udvikling din dreng går igennem lige nu. De går også meget op i at vise, hvad de kan "se mig, hvor jeg kan...". Det er vigtigt for dem på den måde at føle sig set. Når det så er sagt, så kan man også altid overveje, om barnets behov for at "vise sig", hænger sammen med et lavt selvværd.

---

---

---

Når børn sammenligner sig med hinanden, så vil de, hvis de har et lavt selvværd, være ked af at de er som de er. De vil se kritisk på sig selv, fokusere på deres svagheder og de vil have en følelse af, at det var bedre, hvis de var mere ligesom de andre. Barnet vil måske nogle gange sige "jeg dur ikke til..." eller "jeg kan ikke finde ud af..." eller "bare jeg var ligesom..." eller "de andre er meget sødere end mig".

Jeg tror ikke, at jeres dreng har et lavt selvværd, men man kan sige, at i takt med at han vokser op og I netop støtter ham i at føle sig værdifuld, fordi han er den han er, så vil hans styrke til at lade andre være, som de er, være større. Så er man ikke bedre eller sejere, når man bliver hentet tidligt, og man behøver ikke fremhæve dette som noget særligt, fordi man har en indre tro på, at man er noget særligt...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---