Annonce

Annonce

Brev:

18 mdr. og vågner om natten


18. september 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

18 mdr. og vågner om natten

Kære Helen

Jeg skriver til dig ang. min søn på halvandet år. Han er generelt i godt humør, har gåpåmod – og er sprængfyldt med energi. Desværre fungerer det ikke så godt med søvnen.

Da han var omkring fire måneder gammel gik fra at sove hele dagen væk til kun at sove tre lure af 30-45 minutters varighed på en hel dag, samt at vågne meget tidligt om morgenen uden at være udhvilet. Begge dele resulterede i, at han var pylret og træt meget af tiden. Selvom han var træt, havde han meget svært ved at overgive sig til søvnen og kastede sig rundt i sengen/barnevognen, for at holde sig selv i gang.

Som et forsøg på at få ham til at falde til ro og sove, begyndte vi at age ham på kinden, holde hånden hen over hans øjne og holde ham i hånden, når han skulle sove. Selvom det stadig ofte tog 20-30 minutter at falde i søvn, fik det ham til at slappe af og gjorde derved situationen mindre frustrerende. Som udgangspunkt var ”hånden” altså en succes, og vi håbede derfor for en stund, at problemerne var ved at ovre.

Kort tid efter begyndte han imidlertid at vågne to-tre nætter hver uge og være vågen et par timer i træk. Dette er den dag i dag stadig et problem. Han vil ikke op og lege og er ikke sulten. Han kan bare ikke falde i søvn igen. Han kaster sig derimod rundt i sengen, vil have vores hånd ved sig, piller ved den konstant, og bliver meget ked af det, hvis vi tager den væk. Der er ikke umiddelbart et mønster i, hvilke nætter han vågner, så vi ser ikke en relation til, hvor meget han f.eks. har sovet i løbet af dagen eller om der er sket, noget usædvanligt.

For at mindske hans afhængighed af vores hånd, når han skal sove, har vi givet ham en bamse at sove med som erstatning. Den er han dog ikke faldet for, og bruger den i stedet til at kaste rundt med. Når han har været vågen om natten, formår han heldigvis som oftest at sove godt en time længere om morgenen – men han bliver dog hurtigere træt op af formiddagen.

I de sidste par måneder har han sovet i sin seng i vores soveværelse og indimellem også ...


Annonce

... kommet over i vores seng. Egentligt var han kommet på eget værelse, da jeg stoppede med natteamningerne omkring 9 måneders alderen, men det blev for hårdt at sidde ved siden af hans seng to timer i træk flere nætter om ugen, så han rykkede ind til os igen. Nu kan vi i stedet nå ham, mens vi selv ligger i vores seng.

Som et forsøg på at mindske hans opvågninger om natten, har vi aftalt med vuggestuen, at han max skal sove 2.5 time til middag. Til en start så det ud til at virke, men det er dog ikke så tydeligt mere. Vi har også fået tjekket hans ører – men det er ikke væske i mellemøret, der holder ham vågen.

Om aftenen bruger han også en del tid på at falde i søvn. Oftest sidder vi ved ham i 30-40 minutter før han endelig overgiver sig til søvnen ved 20-20.15 tiden. Vi har af to omgange (ved 6 og 9mdrs alderen) forsøgt os med ”godnat og sov godt”. Det virkede fantastisk på hans storesøster, men vi måtte begge gange sande, at det ikke virker på ham. Gråden tog ikke af, som ugerne gik.

Som det nok fremgår, bruger vi meget tid og energi på at få vores dreng til at sove. Det er hårdt for os, da det tapper os for den energi, der jo ellers skulle bruges på at pleje os som par og begge vores børn i løbet af dagen. Vi vil derfor være taknemmelige for et råd til, hvordan vi kommer ud af denne dårlige rytme vi har – særligt om natten.

Med venlig hilsen

De trætte forældre

P.s. Nedenfor kan du se, hvordan et typisk døgn ser ud for vores dreng:
Kl. 5.45-6.30: Vågner
Kl. 6.30: Morgenmad
Kl. 7.45: I vuggestue
Kl. 8.30: Frugt
Kl. 10.30: Frokost
Kl. 11.00-13.30: Middagslur
Kl. 14.30: Frugt/brød
Kl. 16.00: Hentes fra vuggestuen.
Kl. 17.00: Snack. (Er ofte træt på dette tidspunkt).
Kl. 17.45: Aftensmad
Kl. 18.15-18.45: Leg, nogle gange i bad. (På dette tidspunkt og ca en time frem har han MEGET energi, der skal brændes af).
Kl. 18.45: Natmad
Kl. 19.15: Natble, børste tænder og godnathistorie
Kl. 19.30: Ligges i seng, godtnatsang.
Kl. 23.30-3.00: Er han vågen, er det et par timer i dette tidsinterval.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce