Svar: Morgenuro
Kære Sao
Tak for dit brev :)
Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, for nu hvor jeres dreng er fyldt 6 måneder, kan der være flere ting som spiller ind på hans uro om natten tidlig morgen:)
Er I kommet godt igang med skemaden? At han vågner, virker søgende osv. kan godt skyldes, at han nu har behov for mere mad. Det vil være rigtig godt, at du derfor tilbyder ham skemad flere gange dagligt og du må meget gerne begynde med morgengrød nu. Faktisk er det bedre, at du giver ham ekstra mad fra morgenstunden og fylder ham op hele dagen igennem, end at du giver ham ekstra mad og mælk om aftenen. Hvis han "proppes" med mad om aftenen vil han naturligt kunne sove meget uroligt, fordi hans mave og tarme arbejder på højtryk for at nedbryde al den føde... Han skal stadig have masser af mælk, men nu også mad i hånden og masser af grød og mos.
En dagplan kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og tilbydes lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og også lidt frugtmos og vand af kop. Tilbydes også fortsat flaske om eftermiddagen.
Powernapper måske, men den kan også springes over - det afhænger af hvor sent/tidligt han står op og hvor lang hans middagslur er
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og også her begyndes der med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så tilbydes flaske igen og sover lidt videre...
Ud over at hans indtag af mad og mælk i løbet af dagen er vigtig, så er selve rytmen også vigtig. Jo mere ens hans dag forløber, jo mere rolige vil hans nætter ofte også være. Det vil derfor være rigtig godt, at du nu begynder at arbejde på at hver dag ligner hinanden. Det vil sige fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spisetider for grød og mos, faste sovetider hele dagen igennem osv. Jo bedre dagen forløber, jo bedre forløber nætterne ofte også.
Hans alder og udvikling spiller også ind. Han er motorisk godt igang om dagen, drejer rundt, triller, får fat i sine fødder, sparker med benene osv. Og han øver sig igen og igen i at skifte stilling og ændre på sin krop - og han øver sig også om natten. Men han er stadig så lille, at han ikke kan styre sine bevægelser så godt endnu og derfor får han sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra. Derfor skal du om natten hjælpe ham med at skifte stilling. Han får jeg lagt på en måde, hvor han ikke kan flytte sig, han sparker dynen af og kan ikke selv få den på - og du skal derfor hjælpe ham med at blive lagt godt i sengen igen.
Han kan også drømme rigtig meget. Det at han nu er større og mere bevidst gør naturligt, at han oplever mere, oplever verden større, får flere stimuli - og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når ...
... han sover. Derfor kan han lige nu småklynke, græde, nogle gange pludre og andre gange grine i søvne. Og det er derfor ikke alle lyde, som du nødvendigvis skal reagere på.
Du skal prøve at vurdere, hvordan du med så lidt hjælp som muligt kan hjælpe ham videre i søvnen. Når du hjælper ham med stillingskift og beroligende ord, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham videre, uden at du behøver tage ham op, uden at du skal gå rundt med ham i dine arme om natten, uden at han skal have en sut i munden hver gang han vågner osv. Jo mere du gør - står op, går rundt, giver sut osv. jo mere lærer du ham, at det er sådan det skal foregå om natten og det er godt, hvis du kan forsøge at lære ham, at om natten foretager I jer så lidt som muligt :)
Er han oprigtigt ked af det, så skal du naturligvis tage ham op og vugge og berolige, men prøv om du hele tiden kan få ham ned i sengen og få ham videre i søvnen uden for meget aktivitet fra din side :) Du må også meget gerne tage ham over i din seng og berolige ham der.
Nogle gange kan det være en fordel at koble tremmesengen til forældresengen. Du kan fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen - naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver dig mulighed for at ligge ved siden af ham, du kan stadig berolige ham med dine hænder, han kan mærke, at du er der, du kan vugge ham imens han ligger ned - men han lærer at sove i sin seng, og du behøver ikke stå op og gå rundt om natten:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til skift af vintertid, så er børn forskellige. Nogle børn reagerer stort set ikke på skiftet, andre børn har sværere ved det og skal hjælpes lidt på vej.
Når man skifter til vintertid, hvor uret sættes en time tilbage, så vil børn, der er "ugler", det vil sige børn, der er trætte om morgenen, og som normalt sover længe, ofte trives rigtig godt. Det er dejligt for dem, at få en ekstra times søvn, og de vil nyde at blive vækket senere. Lærkerne derimod, altså børn der i forvejen vågner meget tidligt, kan have sværere ved det, og de kan pludselig vågne endnu tidligere.
For at hjælpe disse børn kan det være en god idé at se, om man kan rykke lidt på rytmen med ca. 15 minutter af gangen - hele dagen igennem. Nogle gange må både spisetider og sovetider ændres. Det vil sige, at hvis din drengs indre ur er indstillet på, at han skal spise kl 11.30 og du skruer klokken frem, så vil han naturligt ikke være sulten 11.30 (fordi han indre ur jo kun er 10.30) og det samme med søvnen. Her kan du så ændre dag for dag og flytte hans tidspunkter med 15 minutter af gangen... Det vil sige, at du med små skridt kan vænne ham til at spise på det tidspunkt, hvor han plejer at spise og rykke tiden langsomt frem, indtil du rammer det nuværende tidspunkt. Og det samme med søvnen.
Men som sagt - børn er forskellige og mange børn - især små børn som jeres dreng - reagerer ikke nødvendigvis voldsomt på det :) Det vil være helt naturligt, at hans rytme kan variere +/- en halv time og nogle dage vil han måske sove en kortere formiddagslur og andre dage en længere og den fleksibilitet skal der naturligvis være plads til, selvom du fortsat skal forsøge at finde så stabil en dagsrytme som muligt... ja - det er lidt svært :)
Håber du kan bruge dette videre, og at det også giver lidt ro med på vejen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.