Annonce

Annonce

Svar: Problemer med spisesituationen


9. februar 2005

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Marie L

Tro mig du er bestemt ikke den eneste mor, som oplever det du så fint beskriver. Det er mit indtryk at en del børn, og desværre mange netop ved 3 mdr´s alderen, begynder at afvise brystet. Årsagen kan være mange, og at I har været nødt til at give flaske er en af dem.

Uanset hvad årsgen er så er det dog altid forfærdeligt som mor at føle sig afvist. Det at ens barn skriger ved brystet, vender hovedet væk, bliver som en flitsbue - det gør ondt i et moderhjerte og det kan jeg godt forstå. Det er dog meget meget vigtigt at du prøver at sige til dig selv at det ikke er dig, som mor hun afviser, men brystet eller det at få mælk, og det er ikke det samme som mor.

Som jeg læser dit brev, så handler afvisningen heller ikke om at hun ikke er sulten, men mere om at hun har fundet ud af at det er langt nemmere, det går hurtigere og det er bare let at spise ved flaske og derfor vælger hun denne fremfor brystet. Når hun tager brystet, så er det fordi hun er for træt til at protestere eller fordi hun sover; når hun er vågen så kommer temperamentet, hun protesterer og når hun er træt fordi det er sovetid, så ønsker hun ikke at 'arbejde' men vælger der lette løsning. Når hun bliver udmattet, så accepterer hun brystet, fordi det jo er rart og hun jo trods alt er sulten og så orker hun ikke kæmpe imod mere. Er det mon ikke sådan det er?

Du beskriver at det har stået på i de sidst 14 dage og du beskriver også at du har mælk til hende, da du har malket ud. Jeg tænker derfor at I godt kan få amningen til at fungere igen. Det vil dog kræve stor tålmodighed og masser af tid og samtidig vil det være en god idé at far er med på sidelinien til at støtte.

Der er dog et par ting du skal overveje. For det første, så skal du overveje om du vil amningen og om det er så vigtigt at du vil lægge alle ressourcer her. Alternativet er jo at du giver flaske. Det kan være udmalket modermælk, således at du også holder din mælkeproduktion i gang og derfor kan være heldig at bibeholde amningen om natten, hvor hun jo finder sig i at amme fordi hun sover. Udmalkning er dog også meget tidskrævende og kræver mange ressourcer.

Vælger du erstatning, så findes der i Danmark ikke dårlige erstatninger og man er altså en ligeså god mor, selv om man ikke ammer sit barn. Moderfølelsen sidder ikke i brysterne - den sidder i hjertet!

For at sikre at din datter tager nok på, så skal hun jo suppleres med erstatning under alle omstændigheder, hvilket jo også gør amningen sværere. Især fordi din datter så tydeligt foretrækker flasken. Alternativet til flaske er jo at give hende ekstra mælk på en 10 ml sprøjte eller lade hende drikke det af en lille kop. Det betyder at du kan lægge hende til og lige bagefter give hende erstatning på f.eks. sprøjte. Det der er ...


Annonce

... vigtigt er at hun bliver fyldt godt op, så du er sikker på at hun til hvert måltid, får hvad hun kan spise. Herefter skal hun sove og 3-4 timer efter gør du det samme.

Det er meget vigtigt at hun ikke 'slatspiser' men at hun lægges til lidt mere efter et skema (selv om jeg ikke mener børn kan skemalægges), således at hun spiser gode mængder ved faste måltider. Du skal altså tilbyde hende mad og sikre en fast mængde ved fast tid og ikke tilbyde brystet hele tiden, selvom jeg godt ved at du gør det i bedste mening og 'hun skal jo have noget':o)

Derudover kan det være en god idé at du ammer liggende som om natten. Når man ligger ned, så er barnet ikke omfavnet på samme måde, hvilket hun jo protesterer over, så det er vigtigt at få brudt dette mønster. Pas også på ikke at presse hendes hoved med dine hænder.

Det er rigtig at I er kommet ind i en dum cirkel, som er svær at få brudt. Og ud fra dit brev er jeg i tvivl om hvor langt du egentlig er kommet i valget amning eller ej? Jeg vil meget gerne støtte dig i beslutningen uanset om det er det ene eller det andet du vælger. En brevkasse er dog ikke optimal.

Jeg har indtryk at at du et eller andet sted godt vil prøve at give amningen en chance og det synes jeg også du skal gøre. Hvis det virker så er det jo dejligt og hvis det ikke går, så kan du med ro i sindet sige at du forsøgte og gjorde hvad du kunne.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis det er der du er, så foreslår jeg derfor at du lægger dig ned og ammer, som du gør om natten og at du lige i umiddelbar afslutning af amningen tilbyder ekstra erstatning f.eks. på 10ml sprøjte, som du holder ved hendes læber. Jeg vil tro at hvis du giver hende tilbyder ca 40ml mælk efter en amning, så vil hun nogle gange kunne spise det hele og andre gange måske kun tage 20 ml. Når hun har sovet, og så småt rører på sig, så tager du hende op og lægger hende til igen, supplerer med erstatning osv.

Min tanke er at hun vil opleve en fornemmelse af sult-mæthed, som er vigtig for hende og hendes lyst til at spise i det hele taget. Samtidig vil hun forhåbentlig kunne spise ved brystet fordi hun er sulten nok (dryp evt. lidt mælk i mundvigene, så hun kan smage at mælken er der, eller giv hende lidt på sprøjte før du lægger til, så hun ikke er rå-sulten) og forhåbentlig vil hun så glemme flasken og spise ved brystet.

Som sagt er det ikke sikkert at det er der I er og har du allerede besluttet dig for flaske, så gør det og gør det med ro i sindet. Du skal jo også tage med i betragtning at du jo ikke kan fortsætte med 'sprøjte' fremover, men er nødt til at supplere hende på anden måde - og flasken er jo det bedste til dette, så i den lange ende kommer I nok ikke uden om flasken:o)

Jeg håber ikke at jeg har forvirret dig yderligere.

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce