Brev:
Sover godt om dagen, men ikke om natten
Kære Helen.
Så har jeg igen brug for dine gode råd.
Vores søn fylder 6 måneder på torsdag og udover nattesøvnen, så går det virkelig godt med ham. Han er så skøn og glad og nem, men vi har fortsat en del natteuro, hvilket vi har haft helt fra starten.
Han sover fortsat sent, men ikke længere fast klokken 22. Han er begyndt at blive træt tidligere og sover ofte cirka 21.30. De fleste dage falder han i søvn ved brystet, men jeg føler godt vi kan adskille amning og søvn, da han om dagen sagtenes kan puttes uden at have fået bryst først og nogle dage falder han ikke i søvn ved brystet og så ligger jeg ham i hans seng, hvor han ligger og ruller lidt rundt og leger for sig selv for efter 10 minutters tid at falde til ro og så kan man få ham til at sove ved at ligge en hånd på ham. Der er sjældent problemer med at få ham til at sove om natten, selvom det er lidt sent han sover og vi har ikke rigtig nogen voksentid. Det gør dog ikke så meget nu, da han ikke længere er urolig om aftenen, så vi har det rigtig hyggeligt som familie og jeg går i seng samtidig med ham fordi jeg helst skal sove klokken 22 for at være nogenlunde frisk næste dag, da nætterne byder på så mange opvågninger.
Jeg vil lige nævne, at han sover rigtig fint om dagen og har gjort det i en længere periode. Han tager som regel to længere lure på mellem 1 og 3 timer og så 1-2 kortere lure på mellem 30 og 45 minutter. Han kan godt finde på at tage en powernap om aftenen på en halv times tid, f.eks. klokken 19-19.30. Hvis han sover længere, så vækker jeg ham, fordi jeg ellers frygter at jeg først får ham til at sove ved 22-22.30 tiden. Det hænder somme tider, hvis han sover en lur for sent. Der er også aftener, hvor han tager denne powernap ved brystet.
En typisk nat ser sådan ud:
Han bliver ammet og falder i søvn ved 21-21.30 tiden.
Han vågner efter tre timer og bliver ammet, ved 00-00.30 tiden.
Han vågner igen efter 2-3 timer og bliver ammet ved 3-3.30 tiden.
Jeg har sjældent problemer med at få ham til at sove efter disse to amninger, hvor han spiser koncentreret i cirka 10 minutter og herefter nemt kan puttes i seng seng (bed side crip).
Fra ved 4-5 tiden så begynder natteuroen og han vågner meget grædende og kan ikke falde til ro ved hånd på brystet eller lignende. Han virker meget træt og det virker som om han næsten sover/drømmer. Nogle gange tager jeg ham op og ammer ham, dog afhængigt af, hvor længe det er siden han sidst blev ammet. Hvis det kun er 1-1,5 time siden, så svøber min kæreste ham i dynen og går rundt med ham og han falder så til ro og sover. Det sker dog ofte, at han igen begynder at græde (oftes med lukkede øjne) ligeså snart han bliver lagt i egen seng, selvom vi holder på ham osv. Han falder til ro, når han bliver taget op i favnen og det kan godt stå på nogle gange før han falder til ro. Det er dog hårdt for os, som ofte er vågne 30-60 minutter og jeg har især svært ved at falde i søvn igen bagefter, da resten af natten ofte fortsætter med at være urolig.
Nogle nætter græder han igen efter 45 minutters tid og så skal vi igen gå med ham, men nogle ...
... nætter er han kun urolig og jeg kan tage ham over i min seng og få ham til at sove videre. Fra han var lille har han sovet meget uroligt fra ved 4-5 tiden om morgenen og indtil han vågner og jeg får meget lidt og meget afbrudt søvn. Hver nat. Han er altid urolig igen ved 6-tiden. De fleste dage kan jeg har putte ham og få ham til at sove videre og han vågner typisk mellem 6.20 og 6.45. De fleste nætter sover han omkring 9 timer i alt. Nogle nætter 9.5 time. Om dagen tror jeg samlet han sover 4-4,5 time og cirka 14-14,5 time i døgnet.
Vi var kommet ind i en periode, hvor han tog lidt længere søvnstræk og i løbet af natten havde et enkelt stræk på 4-4.5 time, men det er helt stoppet nu. De sidste 14 dage har nætterne været med kortere intervaller og det med han vågner og græder, men nærmest sovende.
Sundhedsplejersken anbefalede at vi gik i gang med lidt skemad da han var 5.5 måned (altså for en uges tid siden) for at se om vi kunne få lidt mere nattero. Det går meget godt, men det er ikke meget han spiser, selvom han er interesseret. Amningen fungerer rigtig godt fortsat, men han kan have svært ved at koncentrere sig om dagen. Han giver selv udtryk for når han er sulten, da han er begyndt at sutte ihærdigt på min arm/skulder/bryst, når han vil have mad.
Hans udvikling går super godt og han kunne sidde selv da han var 5,5 måned og er virkelig god motorisk og meget interesseret i alt i omgivelserne. Bare der står en ny ting i huset, så opdager han det med det samme og skal undersøge, løfte og smage på alt og vil helst stå, sidde, hoppe mv. Han græder stort set aldrig andet end de beskrevne opvågninger om natten.
I følge bogen Vidunderlige uger, skulle han være i gang med et udviklingsspring. Kan det have betydning for, at det er gået tilbage med natteuroen efter det lige var blevet bedre? Han er så sød og glad om dagen. Han har tidligere været meget jamrende og omklamrende i tigerspringsperioderne, men det er han bestemt ikke. Han er dog de sidste par uger blevet mere mor-syg og nogen gange vil han helst hænge på mig hele tiden og er begyndt nogle gange at blive helt ulykkelig, hvis jeg forlader rummet. Også selvom hans far er her. Han er også begyndt at ville over til mig, hvis andre holder ham eller blive ked af det, hvis veninder osv holder ham i favnen. Han kan godt lege for sig selv, men kan virkelig godt lide, hvis jeg er hos ham.
Han reagerer meget på stimuli ude og han kan ikke koncentrere sig om at spise og hans hoved kører rundt for at se det hele, hvis vi er andre steder end hjemme. I en periode følte jeg, at han reagerede om natten på indtryk, men lige nu er det som om nætterne er urolige uanset om vi har været hjemme eller ude.
Håber du kan holde rede i min beskrivelse. Jeg håber du kan give nogle gode råd til om vi skal gøre noget anderledes, forsøge med mere faste rutiner, sovetider, være tålmodige, ændre noget om natten, når han vågner? Han bliver jo snart 6 måneder og bør jo snart kunne tage nogle længere søvnstræk. Måske du tænker, at der slet ikke er noget unormalt ved hans adfærd ift. hans alder?
Mange kærlige hilsner
Gry
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.