Svar: Amning snart 4 måneder
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med børn i 3-4 måneders alderen. De vil rigtig gerne følge med, skelner mere og mere tydeligt mellem om de er hjemme eller ude, om de er i mors favn eller i favn hos en fremmed. Og når du sidder og ammer, så vil din dreng naturligt nogle gange slippe brystet - smile til dig, tage fat og die igen, atter slippe, pludre med dig, tage fat, die og far kommer måske ind i stuen, så slipper han igen og kikker efter far...
Det er meget mere spændende at lege, pludre, følge med i hvad der sker i verden, end det er at spise - og det betyder, at børn i denne alder godt kan få lidt tendens til at slatspise lidt. De får ikke helt nok i løbet af dagen, lader sig ligesom "nøjes med" og er derfor nødt til at die hyppigere om natten, for at få deres behov tilstrækkeligt dækket.
Det kunne godt være det, som sker hos jer. Det lyder nemlig som om, at din dreng er begyndt at spise lidt for lidt af gangen og derfor søger brystet ekstra hyppigt. Det er med til at øge din mælkeproduktion, og så er det også med til at sikre ham lidt ekstra mælk.
Jeg vil i første omgang anbefale, at du forsøger at hjælpe ham til at spise lidt længere og lidt mere effektivt. Det vil være rigtig godt, at du f.eks. ammer ham af to omgang mellem hver lur. Det vil sige, at du kan amme ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, sikre at han spiser godt i bund der, herefter lege, pludre, skifte ham og så tilbyde ham toppen fra modsatte bryst, før du putter ham til næste lur. Når han så vågner af den lur, så tilbyder du ham det bryst, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise i bund der, og herefter leger I, pludrer I osv. og før han så skal sove, så bliver han igen skiftet, ammet fra modsatte bryst og puttet. På den måde får du fyldt ham ekstra op i løbet af dagen og får samtidig øget din mælkemængde - og han burde så kunne sove lidt længere intervaller om natten igen.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så kan det være en god idé, at du begynder med lidt skemad. Du kan naturligvis også vælge at supplere med en flaske, for mme kan også godt mætte lidt mere end modermælk - dit valg må afhænge lidt af, hvad du ønsker for fremtiden. Hvis du gerne vil amme ham til han er 12 måneder eller mere, og du ikke har nogen ønsker om, at han skal kunne passes før, så vil det være rigtig godt, at du holder dig til amning og ikke giver flaske. Men hvis du har et ønske om, at far skal kunne passe ham eller du gerne vil starte på arbejde før han bliver et år, og du derfor gerne ...
... vil have, at han skal kunne drikke af en flaske, så kan det være en god idé, at du introducerer en sådan nu.
Fordelen ved en flaske er, at den jo kan gives af far, og du kan derfor blive aflastet lidt. Den kan også indeholde en ret stor mængde mælk, og kan derfor mætte rigtig godt. Den kan derfor erstatte en amning - men det har så også den konsekvens, at din mælkeproduktion naturligt vil nedsættes, jo mere flaske du giver.
Skemaden starter du med at tilbydes som smagsprøver. Der går således længere tid før den vil kunne mætte - og mængden af skemad kommer ud over det vanlige indtag af modermælk. Du skal altså amme ligeså meget som du plejer, når du starter med skemad. Det vil sige, at du ofte vil skulle amme 6-7 gange i døgnet og give skemad 1-2 gange i døgnet.
Du skriver, at du synes det er anstregende at amme så ofte, men det lyder som naturligt for alderen og samtidig lyder det ikke som om, at du mangler mælk. Jeg tænker derfor umiddelbart, at hvis det ikke lykkes for dig at mætte ham lidt ekstra ved at øge din amning jf. ovenstående forslag, så vil det være fint med lidt skemad ud over den mælk han får hos dig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han skal være både fysiologisk parat og mentalt parat til skemad og det er ikke kun hans alder som spiller ind her. Du bør tidligst starte, når han er 4 måneder. Fysiologisk parat betyder f.eks. at hans mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Han må gerne have en mave der fungerer godt, blød afføring, godt med prutter osv. Og han må også gerne savle og danne mundvand, det kan være tegn på at der er flere enzymer, som kan nedbryde føden. Han skal også kunne holde sit hoved selv og dreje hovedet efter skeen, ligesom han skal kunne åbne munden bevidst, når du nærmer dig hans mund med en ske - f.eks. når han får sine d-dråber.
Mentalt parat betyder at han skal vise interesse. Når du sidder med ham på skødet, så skal han følge dig og det du spiser med øjnene. Han skal virke interesseret i mad og drikke, der står på bordet. Han skal smaske og med sit kropssprog vise interesse for mad.
Hvis du ikke føler, at du kan mætte ham tilstrækkeligt med din mælk, og det ikke hjælper jer, at du øget antallet af amninger - og du ikke skønner, at han er helt parat til skemad endnu, så kan du godt supplere din amning med lidt mme på en flaske:)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskriver og guides igennem fra de første smagsprøver til familiemaden:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.