Annonce

Annonce

Brev:

Opfølgning på spørsgmål til dagsplan og søvn


7. oktober 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Opfølgning på spørsgmål til dagsplan og søvn

Kære Helen.

Mange tak for dine gode råd. Vi begyndte at følge dit forslag til dagsplan samme dag og det har fungeret fra første dag med at få ham til at sove ved 19.30-20.00 tiden.

De første par dage sov han 11 timer og vågnede ved 6.30-7.00 tiden, men nu er vi tilbage til det vanlige, hvor han nærmest er umulig at få til at sove efter klokken 6.

Han sover stadig meget uroligt. Det er som om der lige var et par dage, hvor han tog lidt længere søvnstræk (4 timer i løbet af natten), men nu vågner han igen cirka hver 2. time og fra ved 5-tiden sover han ekstremt uroligt og jeg får sjældent mere søvn fra på det tidspunkt.

Han græder stort set aldrig om dagen, men det gør han, når han vågner om natten. Det virker mere som om han søger trøst end det handler om sult. Han falder til ro straks han bliver taget op til brystet. Hvis det er under 2,5 time siden han er blevet ammet, så forsøger jeg at få ro på ham uden brystet og det lykkes nogen gange. I første omgang forsøger jeg ikke at tage ham op af sengen.

Han har også svært ved at finde ro om aftenen og hvis han sover klokken 20, så vågner han ofte omkring klokken 21 og skal lige have hjælp til at sove videre.

Han bliver ammet 2-3 gange i løbet af natten. Derudover vågner han ofte fordi han er begyndt at ligge på siden og sove. Jeg ligger ham på ryggen, men han bliver ihærdigt ved med at rulle over på siden og så sker det i løbet af natten, at han ruller om på maven og vækker mig ved han er urolig og græder.

Han sover meget uroligt fra ved 5-tiden og selvom han bliver ammet, så sover han uroligt og vågner altid på slaget 6. Hvis jeg ammer ham omkring klokken 6, så er det nærmest umuligt at få ham til at sove videre. Hvis det er 5-5.30, så er det lidt af en kamp, men lykkes, men han vågner alligevel klokken 6. Hvis vi er heldige, så er det først 6.15 ;-)

Har du forslag til, hvad vi skal gøre for at få ham til at sove mere roligt i de tidlige morgentimer? Det har faktisk været sådan helt fra starten af.

Tror du at vi skal acceptere, at han er morgenfrisk fra ved 6-tiden? Det gælder uanset hvad tid han kommer i seng om aftenen. Det ville heller ikke gøre så meget, hvis jeg bare fik lidt bedre søvn i løbet af natten. Han er glad når han vågner og ikke ked af det, selvom jeg ofte har ham mistænkt for stadig at være træt.

Han har ikke villet have sut siden han blev 3 måneder og har ikke knyttet sig til sin sovebamse.

Om dagen har han nu i en lang periode sovet rigtig godt. Jeg troede at den længere nattesøvn ville ændre på søvnen om dagen, men hans dag ser nu typisk sådan ud ift søvn:

Klokken 6-6.15: Vågner og er klar til at stå op. Er meget træt efter to timer og kan ikke holdes vågen, da han så bliver helt umulig.

Sover 1,5-2,5 time tidlig formiddag. En gang imellem lidt mere.

Er vågen cirka 2 timer inden han igen bliver helt vildt træt. Nogen gange 2,5 time på dette tidspunkt. Her sover han ofte 1-2 timer afhængigt af hvor lang første lur har været. Han vågner ofte fra denne lur mellem 14 og 15 og er så igen vågen cirka 2-2,5 time og bliver så træt, at han er nødt til at få en powernap, da jeg ikke kan holde ham vågen helt til han skal i seng.

Han sover sin sidste lur cirka ved 16-16.30 tiden og jeg er begyndt at vække ham efter 20-30 minutter for at kunne få ham i seng til samme tid om aftenen og skabe lidt rytme.

Hvad tænker du om at jeg gør det? Jeg vil meget gerne holde fast i, at han får en mere fast rytme og sover ved 19.30-20 tiden om aftenen og det har han faktisk gjort i nu halvanden uge, hvor vi har fulgt planen. Før det tog han ofte en 4. lur cirka 19.30-20 og så sov han først til natten klokken 22. Men nu fungerer det med at han sover til natten senest klokken 20.

I løbet af dagen sover han nok typisk 3.5 time fordelt på hans to lure og så en halv times powernap sidst ...


Annonce

... på eftermiddagen.

Vi har nogle putteritualer, hvor vi siger godnat til nogle billeder af ham og familien og han får nattøj på og ren ble mens vi har tændt en lille lyskæde og spiller en spilledåse med en melodi. Jeg forsøger også at synge en sang fra en lille billedbog i sengen, men den er han ikke interesseret i og vil på det tidspunkt bare til brystet og virker meget træt. Jeg ammer ham i sengen med kun en lille natlampe tændt. Han ligger længe og sutter og falder næsten altid i søvn ved brystet. Jeg prøver at sørge for, at han registerer, at jeg putter ham fra min favn til hans seng. Det samme gør jeg, når jeg ammer ham i løbet af natten. Nogle gange sker der det, at han bliver ked af det, når han bliver lagt i sengen, især i løbet af natten, så det virker som tryghed, når han vågner så mange gange og nogle nætter må jeg tage ham over i min seng for at få lidt ro på ham sidst på natten. Nogle dage vil han ikke rigtig overgive sig til søvnen og så må jeg ligge ham i hans seng, hvor han ligger og tumler rundt og leger i cirka 10 minutter og så bliver han lidt ked af det og kan tages til brystet, hvor han så hurtigt falder i søvn. Når jeg skifter ham og giver ham nattøj på, så er det også som om han lever helt op og lige skal have brugt noget energi og leger helt vildt ihærdigt med de ting, som hænger over puslebordet og snakker og griner. Som om han ikke rigtig vil i seng.

Vi er ved at være så frustrerede herhjemme over at søvnen bliver afbrudt så mange gange hver nat og især morgenroderiet ved 5-tiden. Jeg får sjældent mere end 2 times sammenhængende søvn og det var ellers blevet bedre i en periode, men den sidste måned har det været ret slemt med uroen og jeg føler mig helt desperat og rådvild, når han vågner om natten og er helt ulykkelig og ofte lader jeg ham så komme til brystet fordi det giver ro. Men han bør jo snart kunne sove længere tid uden brystet.

Han har sovet uroligt lige fra start af, men der har været perioder, hvor han godt kunne tage 3-4-5 timer om natten uden bryst og i lang tid har jeg kun ammet ham 2 gange hver nat. Jeg synes derfor at den sidste måned har været et tilbageskridt trods han alder.

Han er en glad dreng og virker meget kvik og observant. Motorisk er han ret hurtigt. Kunne meget tidligt gribe bevidst fat i ting og elsker at stå op og bruge sin krop. Han kunne sidde tidligt og selvom han kun lige er fyldt 6 måneder, så har han de sidste to uger ligget på alle fire og rokket frem og tilbage og gør antræk til at kravle. Når han ligger på gulvet, så kan han krybe rundt i cirkler og mange meter væk, men som regel baglæns. Han bliver ofte ret frustreret over det. Det samme når han ligger og rokker og ikke rigtig kan komme videre til egentligt at kravle.

Han er samtidig ekstremt nysgerrig. Han ser ALT. Er der den mindste ændring herhjemme - en ny ting i huset, noget han ikke har set før, noget vi gør anderledes - han kigger og kigger. Det samme når vi er ude. Han kører hovedet fra side til side og har meget store øjne og kan slet ikke koncentrere sig om at spise fordi han skal se på alting. Hvis blot jeg ammer ham et andet sted end jeg plejer herhjemme, så kan han ikke rigtig koncentrere sig, så jeg har ham også mistænkt for at småspise og kompensere om natten, hvor han spiser koncentreret.

Jeg ved derfor ikke om det skyldes sult om natten eller om han bearbejder dagens indryk samt udvikling. Det er i hvert fald ved at være meget hårdt med den afbrudte søvn og især morgenscenariet ved 5-tiden, hvor det er så svært at få ro på ham. Jeg begynder også at grue for om det bliver bedre, da jeg jo skal kunne være i stand til at gå på arbejde igen om cirka 3.5 måned.

Håber du kan hjælpe. Måske du også kan fortælle de nuværende anbefalinger for jerntilskud. Skal han have det og i så fald hvilket præparat og hvor meget?

Mange hilsner Gry

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce