Svar: Baby på 5 mdr. kan ikke falde i søvn selv
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at jeres datter umiddelbart trives så godt:)
Samlet set får hun den søvn hun behøver, og det er i forhold til hendes alder rigtig flot, hvis hun sover to lure dagligt af ca. 2 timers varighed - også selvom I skal putte hende i barnevognen og gå med hende eller vugge hende i slyngevuggen:)
Det er også helt alderssvarende, at hun stadig ammes om natten. I takt med at hun bliver ældre, begynder at kunne spise mere i dagtimerne osv. så vil hun naturligt bedre kunne undvære mælk om natten og de fleste børn vil, når de er 6-7 måneder begynde at kunne sove 5-6 timer uden mælk. Jeres datter sover lige nu 4 timer og det er super fint, tiden arbejder stille og roligt for jer:)
Det er rigtig fint, at I hjælper hende med at overgive sig til søvnen ved at trille eller vugge hende. Det er ikke meningen, at hun i en alder af 5 måneder skal kunne lægges spilvågen i seng og falde i søvn af sig selv. Det der er vigtigt er, at hun stille og roligt lærer at hun kan falde i søvn uden at have brystet i munden - dette er dog kun vigtigt, hvis I fornemmer, at hun vågner en gang i timen og søger brystet, for at kunne sove og det lyder faktisk ikke helt til at være tilfældet hos jer. Måske søger hun brystet hyppigt sidst på natten, men ellers ikke - og for at hjælpe hende med at sove længere her, så kan du forsøge at amme hende ekstra godt sen aften. Det vil sige, at du skal amme hende før du putter hende til natten, så sover hun lige nu ca. 4 timer og når hun så vågner og søger brystet igen, så skal du amme hende fra begge sider. Evt. lægge en skiftning ind imellem amningen, så du ammer fra et bryst, skifter hende, ammer fra modsatte bryst og først derefter putter hende - for at se om hun så derefter kan sove et længere søvnstræk. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan holde dig vågen om aftenen til dette - mod at du så får lidt sammenhængende timer efterfølgende:)
Med hensyn til at hun skal lære at sove uden at blive vugget eller trillet i søvn, så skal I lære hende dette ved at minimere jeres bevægelse. Det vil sige, at I lige nu putter hende og triller hende - men når hun er stille, så holder I vognen (eller slyngevuggen) stille. Når og hvis hun klynker eller græder, så triller eller vugger I lidt igen, ligeså snart hun er stille, så holder i vognen eller vuggen stille. I skal altså forsøge kun at bevæge hende, når hun klynker og holde hende stille, når hun er stille. På den måde kan ...
... hun stille og roligt lære, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden for at falde i søvn.
Det er dog som sagt helt okay at I netop hjælper hende med at lukke af for verden, lukke lyde ude osv. ved at skærme hende, trille og vugge hende til ro - når hun først sover, så sover hun jo rigtig fint og sammehængende og får som sagt den søvn, som hun har behov for. Det er langt at foretrække fremfor, at hun græder sig i søvn og begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er rart. Det er alfa omega for gode søvnvaner senere hen, at hun synes det er dejligt at blive puttet og skulle sove:)
Det er også rigtig fint med puttekluden. Den kan dufte af jer og minde lidt om at ligge i jeres favn og på den måde hjælpe hende. I kan dog ikke regne med, at hun bevidst vil bruge den endnu. Faktisk er de fleste børn mellem 12-18 måneder, før det helt bevidst kan nulre næse osv. med deres klud og give udtryk for at de har brug for den, for at kunne sove, før den fungerer som substitut for jer - så som det er lige nu er altså helt normalt for alderen:)
Når du ammer hende, så vil det være rigtig godt, at du prøver at putte hende fra din favn lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Hun skal som sagt ikke være spilvågen, men puttes lige der, hvor du fornemmer, at hun kæmper for at holde øjnene åbne. Hvis du kan ligge ned og amme hende, så skal det være sådan, at hun ammes, slipper brystet, triller om på siden og falder i søvn - på den måde lærer hun, at brystet ikke behøver være i munden, for at hun kan falde i søvn.
Jeg sender her en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Tilbydes ofte brystet når hun vågner igen kl ca 7, på den måde starter dagen på en god måde for jer begge:)
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover som nu gerne et par timer
Frokost 12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30 og sover igen et par timer
Eftermiddag 16-17: Ammes
Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster
Midt nat 03: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig. Det er denne amning som i 6-7 måneders alderen ofte kan trappes ud.
Jeg håber, at ovenstående tanker og dagsplan hjælper lidt videre, og giver lidt idé om, hvad I kan forvente lige nu:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.