Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme for dreng på 16 uger


21. oktober 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng og de ting I laver i løbet af dagen :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 3-4 måneder er ca. 15 timers søvn i døgnet. De fleste børn vil i denne alder trives med en rytme, hvor de sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen og så går de ofte sent i seng. Mange børn vil fordele deres søvn sådan, at de f.eks. sover 10-11 timer om natten og 4-5 timer om dagen, fordelt på 3 lure...

Jeres dreng sover 2 lure om dagen og sover ofte måske ca. 3 timer samlet. Det kan være helt okay, hvis han så sover en længere nattesøvn. Det lyder dog som om, at han nu er begyndt at ændre lidt rytme og sover kortere om natten end han tidligere har gjort - og det betyder, at det vil være rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på at hjælpe ham til tre lure i stedet for de to.

For at hele dagens rytme ikke skal blive for sen, så kan det være en god idé, at du sørger for et fast stå op tidspunkt om morgenen. At I f.eks. altid står op omkring kl 08 (+/- en halv time). Han er for lille til, at jeg umiddelbart synes, at du skal vække ham, men måske kan du fornemme, at han om morgenen selv begynder at vise tegn på at kunne vågne - og i stedet for så at lulle ham videre ind i søvnen, fordi du måske synes, at det er dejligt, hvis I kan sove lidt længere (hvilket jeg godt forstår), så kan det være en god idé, at I så står op. Du skriver, at han ofte netop vågner mellem 8-9:)

Jo tidligere I starter dagen, jo tidligere vil han sove formiddagslur, jo tidligere middagslur og dermed plads til en 3. lur sidst på dagen... Når det så er sagt, så kan det dog også godt være, at han lige nu vil trives bedst med at sove længere om morgenen og gå senere i seng. Det kan godt være, at de to lure, som han lige nu tager ligger super fint - og det du så skal arbejde på er, at tilbyde ham en 3. lur først på aftenen. Så du ikke putter ham i seng til natten kl 19, men her er opmærksom på, at han måske blot har brug for en powernap, derefter vågner og så går i seng kl 22.

Jeg tænker også, at han har en alder lige nu, hvor han naturligt følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring ham. Han er så bevidst nu, at han tydeligt fornemmer om I er hjemme eller ude, om han er i favn hos dig eller en fremmed - og han kan have rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne. For at hjælpe ham med at give slip, kan det derfor nogle gange være en rigtig god idé, hvis du kunne lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham i søvn. Når I ligger tæt sammen, nedrullede gardiner osv. så lyset er lukket ud, så vil det kunne hjælpe ham til at overgive sig til søvnen.

Du må i denne situation gerne amme ham i søvn, det er helt okay. Du kan benytte dig af denne metode til den 3. lur, så du netop her hjælper ham med at få koblet fra og få sovet lidt, så han ikke bliver overtræt og ked af det.

Du kan også prøve at tilbyde ham flasken i sengen, så han ikke oplever et skift fra din favn og ned i sengen, som det lyder som om, at han faktisk reagerer på. Hvis du vælger at give ham flaske i sengen, så sørg for at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under ...


Annonce

... madrassen i hovedenden.

Hos jer kan det altså godt tænkes, at han rent faktisk er grydeklar og parat til at sove kl 19.30, hvor du forsøger - men på grund af sin alder og den øgede bevidsthed mod verden, kan han ikke give slip på dagen og ender så meget at blive rigtigt ked af det. Og så reagerer han på skiftet fra din favn og ned i sengen, så enten kan du amme ham i dobbeltsengen og lade ham ligge der - naturligvis sikre, at han ikke kan trille ud af sengen. Eller du kan give ham en flaske i hans egen seng og lade ham falde i søvn der, uden at han så behøver blive flyttet.

Det lyder som om, at det lige nu fungerer super godt med både amning og flaske og det lyder som om, at det hos jer faktisk er lidt en fordel, at du/han kan begge dele - dejligt! Da du giver udtryk for, at du på sigt gerne vil trappe helt ud af amning, så tænker jeg, at dette vil blive mere naturligt i takt med at han begynder med lidt skemad. Flere af de tidspunkter, hvor du ammer lige nu, kan fint erstattes med lidt skemad og vand af kop, så når han bliver gammel nok og parat til dette, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes lidt skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og så tilbydes flaske (eller ammes) før han skal sove næste lur. På den måde bliver antallet af mælkemåltider også naturligt skruet ned og tiden vil derfor også arbejde lidt for jer...

Han er umiddelbart lidt for lille til at kunne sove uden mælk om natten - MEN, hvis han nogle gange sover igennem og han i øvrigt trives, og det lyder sådan, så kan det være helt okay. Han lyder jo ikke umiddelbart til at mangle mælk og du må et eller andet sted tro på, at han melder sig, hvis han har brug for bryst eller flaske. Det er dog klart, at jo længere en nattesøvn han tager uden mælk, jo flere mælkemåltider vil han skulle indtage i dag og aftentimerne - og for nogle børn vil det være svært at rumme al den mælk, men ikke for alle. Derfor må du igen her se på, hvordan han virker til at trives bedst.

Det vil også ofte være sådan, at jo længere han sover uden mælk om natten, jo kortere lure vil han sandsynligvis tage om dagen, så længe han ikke er ældre end han er. Hvis hans fulde mælke-væskebehov skal dækkes i dagtimerne, så kan han ikke sove helt så længe, men at nødt til at vågne, få mælk igen osv. for at få behovet dækket.

En skitseret rytme for et barn på 3-4 måneder kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover videre, tilbydes evt. en lille tår mælk at vågne op på, når dagen begynder


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes/flaske - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og mange børn har en længere vågenperiode og går i denne alder sent i seng.

Sen aften eller først på natten: Ammes/flaske. Om der er behov for mælk kl 23 eller kl 01 afhænger helt af, hvor sent han går i seng og hvornår han har fået mælk sidst

Midt nat: Evt. ammes/flaske - behovet for mælk midt nat afhænger igen af hvorvidt han er ammet kl 23 eller kl 01... Du er her nødt til at følge det, som han viser behov for.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce