Svar: Ingen lur i vuggestuen
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Når man er 2-3 år gammel, så vil man ofte kunne være vågen et sted mellem 5-7 timer, før man er parat til at sove middagslur. Derfor lyder det rigtigt, at du fornemmer at det spiller ind på jeres drengs fornemmelse for behov for søvn midt på dagen, hvad tid han er stået op...
Man kan gøre det, som du har gjort - vække ham om morgenen, for at se om det kan gøre, at han så er mere parat til at sove til middag. Eller lade ham sove, så han vågner af sig selv, hvilket ofte vil gøre, at han så bedre vil kunne springe middagsluren over. Han lyder lige nu til at være i en overgangsperiode, hvor han egentlig godt kan bruge en lur eller et middagshvil, men ikke altid er helt træt nok eller parat, når tilbuddet er der. Og nogle dage springer han luren helt over.
Det er ret vigtigt, at du forsøger at holde så fast en rytme som muligt. Jo mere ens hans rytme er, jo bedre vil han kunne fornemme behov for at skulle sove eller være aktiv. Hvis han nogle dage vågner af sig selv og dermed får lov til at sove længere og andre dage vækkes, så er der en risiko for, at hans indre ur ikke helt kan finde ud af dette og at han dermed får svært ved at fornemme om han skal sove til middag eller ej.
Et fast stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend og et fast puttetidspunkt om aftenen, vil derfor være rigtig godt i øjeblikket - og så må behovet for lur eller hviletid ...
... variere inden for disse tidspunkter.
Det er rigtig godt, at han får muligheden for at ligge og hvile sig, hvis han ikke viser sig træt nok til at sove. Bare det at han ligger og slapper af, finde lidt ro i kroppen, koble fra osv. er godt for ham - og bedre end ingenting. Og nogle gange kan man være heldig, at han faktisk ender med at falde i søvn.
Vær opmærksom på, at han jo også har en alder, hvor han naturligt vil sige nej og vil noget andet end du vil - og det betyder naturligt også nej til middagslur. Derfor kan det være en god idé, at I ikke spørger ham, om han er træt eller spørger, om han vil sove lur, fordi han så naturligt vil sige nej og stritte imod. Det er bedre blot at sige "kom, se du kan ligge her og hvile dig" eller lignende. Hvis han så siger, at han ikke vil sove, så anerkender du dette og svarer blot " det behøver du heller ikke, bare hvile dig".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes stadig det vil være godt, hvis de i vuggestuen tilbyder middagshvil - uanset om han så falder i søvn eller ej. Derhjemme må I som sagt gerne forsøge at følge samme rytme, men det kan godt være, at han her skal hvile lidt senere, fordi der naturligt er en anden ro på derhjemme, end der er i vuggestuen. Så længe hans stå op tidspunkt og puttetidspunkt ikke variere for meget, så må du forsøge at lade søvnen om dagen passe ind, som det fungerer bedst...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...