Svar: Vil ikke puttes af mor, frustration og gråd
Kære L
Tak for dit åbne og ærlige brev og alle dine tanker:)
Først - du er bestemt ikke "skod til din rolle!". Du er en rigtig god mor, - og du skal prøve at se din datters reaktioner, som noget positivt netop ud fra dette. Hun ved, at du elsker hende så højt, at uanset hvad hun gør, uanset hvordan hun opfører sig, så vil du altid være der for hende og altid elske hende højt. Derfor tør hun vise dig alle sider af sig selv, derfor prøver hun lidt flere grænser overfor dig:)
Hun er stadig en meget lille pige og hun får det, som kaldes fortvivlelsesanfald. Hendes hjerne gennemgår en meget stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at hun vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer forældre.
Når hun har anfald af fortvivlelse, så bryder verden sammen for hende. Hun bliver frustreret, ked af det, fortvivlet. Hun er ikke uartig, men oprigtigt ked af det - og nogle gange ved hun ikke, hvad hun vil eller ikke vil. Hun er bare skuffet over, at noget ikke er ligesom hun gerne vil. Det kan være små ting, ofte ting, der for dig virker som bagateller, men for hende betyder det bare alt - det kan være at du f.eks. giver hende den blå kop i stedet for den røde, eller at hun synes skoene driller, eller at du f.eks. ikke vil åbne vinduet...
Når dette sker, så har hun brug for, at du viser hende forståelse, hun har brug for at høre, at du godt forstår, at det er svært at være hende og at du godt forstår, at det er rigtigt irriterende, at vinduet ikke kan åbnes osv. Og nogle gange virker afledning - med den alder hun har, vil du nogle gange godt kunne aflede hende. Det kan være at vise hende noget andet, som hun så synes er interessant, det kan være at give hende lidt mad eller drikke. Det kan også være afledning ved at du pludselig fjoller eller lavet noget skørt og uventet - så hun glemmer og på den måde kommer videre.
Hun er så lille, at hun ikke kan sætte ord på sine følelser, men det kan hjælpe hende, hvis du sætter ord på. Du kan f.eks. sige ...
... "sååå lille ven, bliver du bare så ked af det, sååå skatterpige" eller lignende, så hun hører, at du forstår, at hun er ked af det.
Du vil ofte opleve, at når hun har anfald af fortvivlelse, så har hun brug for, at du sætter dig med hende, holder om hende, beroliger med nærhed og tæt fysisk kontakt. Hvis du rejser dig og går, så vil hun ofte blive endnu mere fortvivlet og ofte også rejse sig og forsøge at gå efter dig, simpelthen for at vise dig, at hun netop har brug for din nærhed og tætte fysiske kontakt.
Men andre gange, vil du også kunne opleve, at du ikke kan få lov til at røre hende og holde om hende med det samme. Hun er fysisk i så stort oprør, at hun slet ikke kan mærke, at du er der, og at du vil hjælpe hende. Her er det en god idé, at du sætter dig i nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig på gulvet tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun til sidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.
Du har fuldstændig ret i, at hun lige nu reagerer på, at hendes verden er blevet langt mere kompleks, at hun bliver fysisk træt og at alle hendes indtryk skal bearbejdes - og ja "det sikreste sted at ventilere er hos mor" - det er lige præcis sådan det er. Så ro på, du lyder ikke til at gøre noget forkert :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at skulle puttes, hvis det lige nu går bedst, når far gør det, så lad far gøre det. Gør så alt det du kan op til putning - hjælp hende med maden, med badet, læs godnathistorie osv. men lad far tage over, der hvor han bedst kan. Det er helt okay, at I lige nu ikke kæmper om dette.
At dagplejer kan putte - og det er sværere end dig - det er helt naturligt. Selvom jeres datter er glad for sin dagplejer, så er forholdet til dagplejer ikke nær det samme, som forholdet mellem mor og datter. Det er helt normalt, at det derfor er lettere for dagplejer end det er for dig - det er et eller andet sted et sundhedstegn, selvom det kan være svært helt at se det:)
Håber jeg har givet dig lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!