Annonce

Annonce

Brev:

Det der med bedsteforældre


22. oktober 2015

Alder:
18 mdr.

Det der med bedsteforældre

Hej Helen.

Det med de svigerforældre er efterhånden gået helt i hårdknude og jeg har brug for hjælp.

Situationen er den at svigermor og mig aldrig har været hinandens kop te. I noget tid bed jeg det i mig, for tænkte det var vigtigt at kunne sammen. På et tidspunkt blev det dog for meget for mig, at mine grænser konstant blev overskredet af svigermor og jeg begyndte at give igen ved at sige min mening til svigermor. Kæresten kunne ikke se at der var et problem.

Svigermor blev til farmor og det har gjort det hele endnu værre.
Lige fra starten af graviditeten kom der spydige kommentarer fra svigermor og undervejs var intet godt nok. Hun ville gerne have tingene på en bestemt måde, og vi ville gerne gøre sådan som vi syntes.

Da vores søn blev født, var jeg meget syg efterfølgende og vi modtog ingen besøg på sygehuset. Det blev de voldsomt fornærmede over.
Siden er det gået slag i slag. Vi har mange gange inviteret svigerforældrene hjem til os, men de nægter at kigge forbi. De er sure over, at engang de kom, sov vores søn og de måtte vente på, at han vågnede. Derfor føler de sig ikke velkomne her. Der kan nævnes er hav af andre situationer, hvor tingene er gået i hårdknude.

Min kæreste har forsøgt at redde trådene ud, men med det resultat at det hele faktisk er blevet endnu værre.
Det viser sig, at mine svigerforældre synes vi ødelægger vores dreng (ud fra de få gange de har set ham til familiearrangementer), at han intet må og at de mener at han får store problemer senere hen. Vi har prøvet at forklare, at han er sensitiv og ikke kan li større forsamlinger og derfor holder sig på skødet ved os. Til dette er svaret bare, at selvfølgelig er han ikke sensitiv! Og at det er mig, der ikke vil lade ham lege på gulvet.
De synes også, at jeg er manipulerende, mærkelig, taler til dem i stedet for at snakke til dem (?) og at jeg på ingen måde behandler dem ordentligt.

De kan Ikke se, hvordan de selv har andel i dette og der er desværre ikke tegn på nogen form for selvrefleksion. De er ikke lydhøre overfor forklaringer og ønsker ikke at se situationen fra vores ...


Annonce

... side, men vil gerne bestemme hvordan vi skal gøre og helst også være.

Nu er situationen den at jeg ikke har lyst til at være sammen med svigerforældrene eller svigerfamilien overhovedet. Der er blevet sladret og bagtalt i årevis nu, og jeg har ærlig talt fået nok. Kæresten vil gerne have det til at fungere, men hans forhold til sine forældre er ret ødelagt og han ved ikke, hvordan han skal få det hen, så det bliver udholdeligt igen.

Jeg vil gøre meget for min kæreste, men jeg vil ikke give afkald på mig selv og kaldes for manipulerende, dominerende, en dårlig mor og mange andre ting, for derefter at stille op til familiearrangementer med mennesker, som rent faktisk ikke bryder sig om mig og som vejer og vurderer alt jeg gør, for derefter at bagtale mig til enhver.

En del af mig vil selvfølgelig gerne have det her til at fungere, men jeg er klemt mellem kærestens behov og mit eget behov for at være tro mod mig selv og bevare bare lidt selvrespekt. Ikke mindst synes jeg det er svært i forhold til vores søn, som ikke har noget forhold til sin fars del af familien, fordi vi stort set aldrig ser dem og når vi ser dem, så er det i store forsamlinger, hvor vores søn ikke føler sig tryg og desuden er overvældet af indtryk.

Jeg har ikke lyst til at vores søn er sammen med svigerforældrene, fordi de har enormt svært ved at vise respekt for andre og også er enormt grænseoverskridende - også overfor børn. Jeg synes ikke det er fair at anbringe vores søn i situationer, hvor hans grænser ikke bliver accepteret, især når vi nu ved, at de er sådan.
På den anden side er det guld værd at have et forhold til sine bedsteforældre, når det fungerer.

Kunne jeg vælge så skulle jeg aldrig se svigerforældrene igen og jeg tror det er gengældt. Nu er vi så bundet sammen af deres søn og vores barn, men hvordan kommer vi videre herfra?
Kæresten har endelig indset at det her slet ikke går og at der skulle være sagt fra for år siden, men nu er det jo så for sent....

Helen, hvad gør vi lige? Det føles som om at toget er kørt for længst og at der ikke rigtig er nogen løsning på det her :-/

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce